Poeter fra Første Verdenskrig i Second Life

På adressen http://slurl.com/secondlife/Frideswide/219/199/646/ findes et af de pt. mest spændende steder i SL. “The War Poets Exhibition in Second Life” er netop åbnet og giver med udgangspunkt i The First World War Poetry Digital Archive en fremstilling af såvel minder som digtning med relation til dét, som den gang kaldtes “Den Store Krig”. I samtiden kunne man jo af gode grunde ikke ane, at verden blot få årtier efter ville blive kastet ud i endnu en forfærdelig krig.

Det digitale arkiv som SL-siten tager udgangspunkt i, er baseret på Oxford Universitetet og rummer materiale fra flere forskellige samlinger, der er tilgængeliggjort gennem et særligt digitaliseringsprogram JISC. Emnerne er bla. hentet i Imperial War Museum samt den brugergenererede samling “Great War Archive” på flickr.

SL-siten rummer flere lag. Der er mulighed for at vælge at afspille eller vise forskellige emner, mens avataren (i tidstypisk påklædning) bevæger sig rundt i det tre-dimensionelle miljø. Nogle materialer er digte og beretninger, men også fx en video om mulighederne for at efterspore faldne slægtninge har fundet vej til det tredimensionelle miljø. Lokaliteten er bygget op som et landskab af skyttegrave, dugouts, lazaretter og slagmarker. Men – som den venlige stemme i tutorialområdet bemærker – så kan krigens kulde, angst, savn af familie etc. selvfølgelig ikke simuleres på denne vis. Det kunne det naturligvis heller ikke på fx et museum, hvor eksempelvis lyd- eller lyseffekter måtte indgå. Alligevel bidrager omgivelserne til formidlingen af indholdet. Der er forskel på at sidde og læse tekster på en skærm eller høre dem læst op – og at høre dem i et rum, der er bygget op som en slagmark, forsynet med brag, røg og lange skyttegrave.

På YouTube findes denne lille machinma, som giver et godt indtryk af stedet:

 

Harry er i live!

Da jeg kom hjem fra ferie var der brev fra Harry. Hurra – han lever endnu! Gudskelov har han det godt og er ved godt helbred i Asiago.

Han har skrevet meget i den sidste tid, men nogen gange går der uger imellem. Så bliver jeg nervøs, for man véd jo aldrig hvad der kan ske. Måske er han blevet dræbt ligesom mr. Thomas´ ældste søn for nyligt. Eller han kan dø af én eller anden sygdom: I brevet fra den 22. april skrev han jo om regn, kulde og sne til knæene i skyttegraven.

Skyttegraven….?  Ja, for Harry var født i august 1887 i England. I 1917, da han var 29 år, blev han soldat i 1. Verdenskrig og jeg abonnerer på hans breve fra vestfronten via atom. De bliver postet af hans sønnesøn Bill præcis 90 år efter, at de blev skrevet, og jeg har indtil nu modstået fristelsen til at google “laceworker Harry Lamin” for at se, om jeg kan finde ud af, hvad der skete med ham. Harry har også sin egen profil på Blogger, hvor vi kan se at han er 120 år gammel og at han endnu ikke har nået at få sig en yndlingsfilm.

Harry´s blog er en af mest spændende måder at blogge kulturarv på, som jeg længe har set. Gennem brevene oplever læseren 1 verdenskrig set fra en personlig synsvinkel og i en narrativ form, som er helt anderledes end den, man kender fra bøger, film etc. Historien er i en form for posthum real-time, og vi må vente længe.  Til krigen er forbi – eller til dén dag, hvor den frygtelige besked om, at han er faldet, kommer. Det er en særpræget historie-oplevelse at læse med så længe, og endnu ikke vide hvordan historien ender.

Jeg håber altså bare, at han kommer frelst hjem til Ethel og lille William…..