Skulle vi have et Zooniverse i Norden?

zooniverse

Zooniverse er en engelsksproget portal for crowdsourcing. Her transskriberes og tagges på livet løs. Jeg er ikke stødt på noget lignende – af samme omfang – i Norden. Selvom arkivportalen.no har en ansats af noget lignende.

Zooniverse er en stor, fælles indgang eller platform for en lang række “citizen science” projekter. Projekterne drives af flere forskellige institutioner, og platformens samlede tilbud er derfor ikke er bundet til hverken én institution eller institutionstype.

Platformen er efterhånden af ældre dato. Det første tiltag var Galaxy Zoo, som startede tilbage i 2007 – et projekt som handler om at beskrive eller klassificere fotos af galakser og himmellegemer. Siten blev hurtigt populær, og allerede i løbet af det første år havde over 150,000 mennesker bidraget med mere end 50 millioner klassifikationer.

Zooniverse drives af ”Citizen Science Alliance” som udgøres af en række forskere, softwareudviklere og undervisere med interesse i citizen science. Blandt institutioner, som er ”organisationsmedlemmer”, findes bl.a. Oxford, National Maritime Museum og Johns Hopkins universitetet. Alliancens mål er – bl.a. gennem facilitering af distribuerede fællesskaber – at øge forståelsen for videnskab, de videnskabelige processer, samt skabe resultater. I dag rummer Zooniverse mange forskellige projekter, dog med overvægt til det naturvidenskabelige.

Der findes dog også humanistiske/”historiske” projekter, hvoraf det mest kendte nok er “Old Weather“, som drives af National Archives i UK og USA, britisk meterologisk institut, National Maritime Museum m.fl. Målet er transskribering af vejrinformation fra skibes logbøger. Transskriberingen kan være interessant for flere – dels folk med interesse i søfart og skibe (ikke mindst de fartøjer, hvis logbøger indgår). Men resultaterne også fx forskere med interesse i klimaændringer kan benytte data til fx udvikling af klimamodeller og beskrivelse af klimaændringer. Og her vil der være tale om meget “big data”, store datamængder. I dag er ca. 20% af logbøgerne er transskriberet.

Det bør i øvrigt også fremhæves at den software, der bruges til indtastning i projekterne er Open Source og kan findes på GitHub, hvis man har forstand på dén slags.

Der foregår mange crowdsourcing-projekter idag, især i arkivverdenen, og mange har – skønt forskellige – en række ensartede behov. Der kan typisk være brug for visning af originaldokumenter eller fotos, samt adgang til en række indtastningsfelter, hvis indhold gemmes i en database. I nogle tilfælde kan der også være behov for brugerregistrering. Kunne det, i samarbejde mellem flere institutioner, være muligt at skabe en tilsvarende, fælles platform for citizen science i Danmark. Eller måske en fælles nordisk løsning, som tager udgangspunkt i regionens sproglige og kulturelle fællesskaber. Med mere samlende indgange til crowdsourcingprojekter kunne de enkelte initiativer måske berige hinanden – om ikke andet, så måske i form af udviklerfællesskaber.

Dette indlæg står i gæld til mange gode diskussioner med @runemester

Links:
Zooniverse 
Galaxy Zoo
Citizen Science Alliance
Old Weather
DIY-History

….og for de nørdede:
Zooniverse på GitHub
Transskriberingsværktøjet Scribe på GitHub

Citizen Science – hvad hedder dét på dansk?

seti

Citizen Science er et centralt begreb for nutidens kulturarvspraksis. I USA bruges betegnelsen Citizen Science til at beskrive fænomenet bag den “crowd” som medvirker aktivt i transskribering, behandling af data, crowdfunding, m.m.

Begrebet er ikke nyt, bl.a. beskrevet i Alan Irwins “Citzen Science” fra 1995, som tager udgangspunkt i relationen mellem forskere og “crowdsourcere”. Ét af de ældste projekter er måske SETI, der startede på nogenlunde samme tid. SETI afsøger universet for elektromagnetisk stråling, tegn på transmissioner eller lignende, der kan tyde på intelligent liv – og at lytte efter eventuelle telefonopkald fra E.T. er en uhyre stor opgave. Derfor var det alvorligt, da USA standsede finansieringen af projektet. Løsningen var crowdsourcing: 1000-vis af mennesker downloadede “datapakker”, behandlede data på egen computer – og sendte de færdige resultater tilbage. Databehandlingen foregik, når den tændte computer stod ubrugt – og vistes som en farverig screensaver.

På National Archives i Washington hedder crowdsourcing-indgangen “Citizen Archivist Dashboard” – en del af Citzen Archivist Project – hvor “borgerdeltagelses”-begrebet også er centralt, og formålet er “promoting public awareness of National Archives records and historical research, by actively engaging citizens to work with primary source documents.” 

På dansk taler vi om Citizen Science med ord som “brugerinddragelse” og “crowdsourcere”. Men er det dækkende? “Brugere” og “borgere” er ord med forskellig betydning. En “bruger” er en person, som anvender en given tjeneste – hvorimod en “borger” er et medlem af samfundet, med rettigheder, pligter og ansvar overfor et fællesskab. Har vi brug for et nyt ord?

Links:
Citizen Science (Definition på Wikipedia)
Citzen Science (Alan Irwin – summary på Google Books)
SETI
Citzen Archivist Project (Blog fra National Archives)