1% reglen er et meget gammelt fænomen eller “regel”, som man ofte er stødt på, hvis man har beskæftiget sig med internettet og dets kultur gennem en årrække. Måske er arkiver dén kulturinstitution, der for alvor har forstået, hvad reglen kan betyde for brug og udbredelse af kulturarv?
1%-reglen er en ‘formel’, som sætter procenter på onlinedeltagelse og går helt tilbage til 2006. Reglen handler primært om communities, og ikke nødvendigvis ‘nettet’ i bred forstand. Det er en form for tommelfingerregel som siger, at ca. 1 % skaber digitalt indhold og resten er ‘lurkers’, dvs. folk som læser og bruger, men ikke fx skaber eller kommenterer. 1 – 9 – 90 reglen, der også har mange år på bagen, angiver at ca. 1% bidrager meget, 9% lidt mindre og 90% er stadig ‘lurkers’, der ikke deltager direkte i indholdsproduktion.
Begge regler påpeger, at ud af et digitalt community er en stor del brugere og en mindre del aktive producenter. Det minder meget om den dynamik eller fordeling, som viser sig, hvis man kigger på arkivernes brugere.
Her møder man en forholdsvis lille gruppe, som faciliteres i forskellige, selvvalgte aktiviteter. Det kan være scanning af bestemte arkivalier eller indtastning, transskribering og korrekturlæsning af digitaliseret materiale. Antallet af aktive udgør måske 5 – 700 mennesker.
Nogen ville måske spørge, om det er relevant at bygge særlige indtastningssystemer, indkøbe fotostande m.m. for så – relativt – få menneskers skyld. Mange institutioner vil gerne have virkeligt mange brugere, og i dét regnskab er 5 – 700 personer ikke særligt mange. Men arkivernes erfaringer indikerer, at det er dem, som er en krumtap i bestræbelserne på at gøre kulturarven både tilgængelig og brugbar for stadigt flere borgere. Blot gennem indtastning og transskribering åbnes dokumenternes indhold fx for alle dem, der ikke kan læse det gotiske alfabet, som blev benyttet til håndskrift i Danmark før 1875. Der er tale om et alfabet, der er helt anderledes end de latinske bogstaver vi benytter i dag, hvilket godt kan komme bag på nye brugere, der slet ikke kan tyde dem.
Når Rigsarkivet i dag kan stille ca. 20 millioner poster til rådighed i Dansk Demografisk Database, skyldes det ca. 1.000 menneskers indsats over de sidste 25 år. Der er omkring 1 mio. besøg på alene denne specifikke tjeneste om året. (Det kan være lidt vanskeligt at sætte præcist tal på brug, fordi noget også tilgås fra 3. parts grænseflader og det ikke er muligt at udskille indhold, der er brugergenereret. Dét er imidlertid tilfældet mht. Dansk Demografisk Database).
Det er selvfølgelig på alle måder dejligt, at de virkeligt mange, der er interesserede i personalhistorie kan få nem adgang til kilderne. Men 20 millioner poster kan endnu mere. For det er også big data. Enorme mængder af viden om fortidens danskere; deres alder, bopæl, familiestørrelse, navne, osv. fra bl.a. 8 fuldt indtastede folketællinger, fra 1787 og fremefter. Der kan skabes udtræk til forskere, og med åbne, udgående APIer ville materialet kunne bruges til et utal af forskellige formål. Det samme gælder naturligvis flere af de andre, aktuelle projekter; fotografering og indtastning af dødsattester, ansøgninger om erindringsmedaljer i de slesvigske krige , som netop er færdiggjort og meget andet.
Jeg har anvendt tal og eksempler fra Rigsarkivet af nemhedsgrunde, men der er mange andre arkiver, der arbejder på præcis samme måde. Det gælder ikke mindst de store stadsarkiver, hvor fx projekter som Sejrs Sedler (Aarhus) og Politiets Registerblade (København) måske er de mest kendte. Crowdsourcing og digital tilgængeliggørelse på museer er vanskeligere at finde eksempler på, men SMK´s Wikipedia-initiativ Wiki-Labs Kultur kunne være ét, selvom der ikke genereres big data. I alle de nævnte tilfælde faciliteres mindre grupper særligt interesserede – 1% og 9% – med et resultat, som åbner kulturhistoriens kilder op for en langt større gruppe. I arkivernes sammenhæng er der en ‘sidegevist’ i form af muligheden for, på lidt længere sigt, at bruge virkeligt store mængder rådata til nye formål.
At facilitere de 10%, som skaber og beriger, hjælper kulturarven med at blive stadigt lettere at bruge.
Links:
1% rule (Wikipedia)
The 90-9-1 Rule for Participation Inequality (artikel af Jakob Nielsen)
Dansk Demografisk Database
Rigsarkivets årsberetning 2017 (pdf)
Rigsarkivets crowdsourcing (informationsark fra Rigsarkivet, august 2018)
Charlotte S H Jensen