Nemme 3D modeller med Smoothie-3D


sketchfab

Det varer måske ikke så længe, før vi alle sammen kan få brug for at modellere i 3D. Hvis man interesserer sig bare en lille smule for VR, AR og MR kan det være svært ikke at få lyst til lidt “gør-det-selv”. Jeg har prøvet online-tool´en Smoothie-3D.

Det særlige ved Smoothie-3D er – udover at det er gratis – at værktøjet gør det nemt at skabe 3-dimensionelle modeller ud fra et foto. Jeg valgte at gøre forsøget med Hindsgavldolken (efter først at have prøvet med en Solvogn – resultatet er ikke for svage sjæle). Man uploader ganske enkelt et foto af det objekt, man ønsker at skabe og tegner derefter rundt om det, som vist nedenfor:

smoothie

Når genstanden er tegnet op, kan baggrunden fjernes hvorefter modellen roteres og justeres i det 3-dimensionelle rum.  Justeringen sker med brug af en linje, bestående af små punkter, der flyttes i forhold til hinanden. Punkterne kan flyttes frem og tilbage, indtil man er helt tilfreds med modellens udseende:

smoothie3

Derefter gemmes modellen, og den kan nu downloades i forskellige formater, .obj, .stl og vrml2. Da jeg prøvede, var det dog kun muligt at downloade i .obj og kun efter genstart af Chrome.

Filformaterne har mange forskellige anvendelsesmuligheder. De kan importeres i andre 3D-modelleringsprograner, som fx Blender , der er et gratis, og temmeligt avanceret program til modellering:

blender

I dette – eller andre programmer, som kan importere fx .obj-formatet, kan man derefter modellere videre og perfektionere sin model yderligere. En god mulighed er også online-modelleringssitet Sculptfab, som har de væsentligste funktioner og er mindre kompliceret end Blender.

Og så kan man naturligvis dele. Min Hindsgavldolk er uploadet til Sketchfab, et online community for deling af 3D-modeller. Den er ganske vist ikke særligt pæn og mangler indtil videre tekstur, men måske har en anden lyst til at arbejde videre med den.

At skabe og dele 3D-objekter kunne godt være et interessant felt for museer, i hvert fald for dem, der har ønsker at øge kendskabet til deres genstande og viden digitalt.  Et måske ikke så vildt gæt er, at ønsket om mulighed for adgang til frie modeller af 3dimensioneller genstande i offentligt eje om få år vil være lige så markant som ønsket om at kunne finde og bruge fx fotos er i dag.

Hvis delte 3D filer også let kan hentes til (ikke al for langsom!) print, vil kulturgenstande kunne bruges på uendeligt mange – sjove, spændende og kreative måder. Også selvom det store, kulturhistoriske Thingiverse, som jeg drømte om for 3 år siden lader vente på sig.

Links:
Smoothie-3D
Blender
Sketchfab
Thingiverse
Sculptfab