QR-pedia på museum og arkiv

QR-koder + Wikipedia = QR-pedia. Men det er ikke helt almindelige koder, der er tale om – de er sprogfølsomme.

Systemet er enkelt. Man kopierer en url fra Wikipedia ind på qrpedia.org, og henter den genererede kode. Det, som er specielt ved den er, at den registrerer sprogindstillingerne på den telefon, som scanner den. Hvis telefonen “taler dansk” fører koden brugeren til den danske artikel. Er telefonen indstillet til et andet sprog, fører koden til den relevante sprogversion af den pågældende artikel.

QR-pedia er ikke helt nyt, men “opfundet” for noget tid siden af bl.a. formanden for Wikimedia-UK. Verdens første QR-pedia institution er Derby Museum, som åbnede for en løsning i april 2011. QR-pedia koderne var en del af et større museum-wikipedia samarbejde, som bl.a. resulterede i skrivning af 1200 artikler på forskellige sprog. Aktiviteten betød både mere indhold og mere spredning. Pludselig figurerede artikler med udgangspunkt i Derby Museum på forsiden af Wikipedia på esperanto, fransk og russisk

Senere har bl.a. National Archives også taget teknologien til sig, og anvender koderne i deres udstilling, som bl.a. omfatter nationalklenodier som Doomesday Book og  en “genpart” af den amerikanske uafhængighedserklaring.

QR-pedia kan løse én af de tilbagevendende udfordringer i udstillinger: sprogversionering.
Der er bestemt også udfordringer. Sprogversioneringen duer selvfølgelig kun, hvis der er en artikel på dét sprog, som brugerens telefon er indstillet til. Er dette ikke tilfældet vil hun som regel blive gelejdet hen til den engelske tekst, hvis en sådan findes. Et andet aspekt er, at muligheden naturligvis kun duer til faktatekster. Bruger man fx Ekarv-systemet eller andre metoder til letlæst og læseværdig tekst for voksne, vil en Wikipediaartikel næppe kunne udfylde samme funktion. Og endelig kan der være stor forskel i kvalitet og omfang på de artikler, som der henvises til. Dette vil være afhængigt af, hvor væsentligt et objekt er for de personer der har oversat. Man kan udmærket forestille sig, at detaljerigdommen er  mere blomstrende på “originalsproget”. Men dette er en generel Wikipedia-præmis: Man kan ikke være sikker på at komme frem til en stjerneartikel om ethvert interessant emne (selvom der arbejdes på sagen).

Men QR-pedia vil kunne spille en rolle, især når det gælder faktatekster.  En institution vil aldrig kunne oversætte alle sine tekster til alle sprog. Og scanner man en kode, som tydeligt leder til Wikipedia-indhold, vil man som bruger normalt kende til Wikipedias styrker og svagheder. Hvem mon bliver de første danske kulturarvsfolk, som udnytter og afprøver teknologien?

Prøv selv: nedenfor er en QR-pedia kode, som går til en helt tilfældigt valgt genstand på et dansk museum. Scan og læs. Juster sprogindstillingen på din telefon til et andet sprog – engelsk fx – scan og læs igen. Nu går den samme kode til en anden artikel.

Links:
Om QR-pedia på National Archives (UK) (Terrence Edens blog)
QR-projektet på Derby Museum
qrpedia.org

Nordiska Museet i samarbejde med Wikipedia

 

Man bør aldrig afsløre slutningen på en film – men nu gør jeg det alligevel: Nordiska Museet har 6 millioner billeder – Wikipedia har 12,3 millioner besøgende. Og det er så begyndelsen på et (forhåbentlig) smukt venskab.

Nordiska Museet har en fantastisk billedsamling, men hvilke museer og arkiver har ikke det? Billedarkiver ER fantastiske, næsten uanset hvad. Før digitaliseringens tidsalder kunne de – ligesom mange andre arkiver og samlinger – være vanskelige at komme til. Man skulle rejse derhen. Måske havde man ikke mulighed for på forhånd at orientere sig om samlingernes indhold, så det var naturligvis slet ikke sikkert at turen til arkivet/billedarkivet blev kronet med held. Siden har mange heldigvis digitaliseret løs af samlingerne. Outputtet kan være meget forskelligt, fra egne “lukkede” databaser, som er vanskelige at opdage hvis man ikke kender dem, til mere åbne, synlige og delbare steder som fx på Amsterdam Stadsarkiv og Powerhouse Museums collection database. Powerhouse stiller fx et API til rådighed for interesserede.

Nordiska går nu også nye veje ved at publicere billeder, dér hvor der er interesserede brugere, som søger viden. Der er andre nordiske kulturarvsinstitutioner, fx Riksantkvarieämbetet og Spårvägsmuseet som benytter flickr på en tilsvarende måde.

Men Nordiska er vist det første nordiske museum, som indleder samarbejde med Wikipedia? På arkivsiden har Regionarkivet i Göteborg allerede i 2009 påbegyndt et samarbejde. Her er det tanken at publicere 1000 fotos for at forbedre leksikonets billedside … og måske endda  lægge grund til nye artikler.

For museet er det en vej til at sætte sin billedsamling i spil overfor nogle store brugergrupper, der med stor sandsynlighed lettere vil finde materialerne på Wikipedia end i en traditionel, institutionsspecifik museums- eller arkivbilleddatabase.

At få indhold ud til store brugergrupper, sætte samlingerne i spil, være med til at skabe ny viden og nye muligheder for at formidle viden er noget, som forhåbentlig mange andre nordiske kulturarvsinstitutioner vil kunne skrive under på. Kommer vi mon ikke til at se flere Wikipedia-samarbejder, og flere tilgængeliggørelsesprojekter via sociale medier?

Links:
Nordiska Museets pressemeddelelse om samarbejde med Wikipedia

Regionarkivets samarbejde med Wikipedia

Slidesharevideo om Regionarkivets Wikipedia-projekt

Riksantkvarieämbetet i Sverige på flickr commons

Spårvägsmuseet på flickr

Wikipedia har forkerte oplysninger!

Dette klip fra Go´Morgen Danmark har bragt sindene i kog på både Twitter (http://twitter.com/#tv2wikigate) og  facebook. På Wikipedia er der naturligvis også en omtale, endda en temmelig grundig én, som også går i dybden med spørgsmålet om, hvor de oplysninger som indslaget kommenterer, mon kommer fra. Indslaget lægger jo ikke skjul på, at der er tale om fake oplysninger, og pointen  – at det er nemt at rette i Wikipedia – er sådan set helt rigtig. Det er netop formålet med en wiki. Det er også helt rigtigt - og godt timet her i forhold til eksamenstiden – at forholde sig til, at Wikipedia ikke er ufejlbarlig. Det er den Salmonsen, som man har arvet fra mormor, og som står hjemme på hylden jo iøvrigt heller ikke.

Flere har forholdt sig til indslaget, bla http://pcblog.dk/2009/05/14/tv2-wiki-gate-handler-om-noget-andet og http://bootstrapping.net/2009/05/14/tv2-wikipedia-gate-2

Det interessante ved Wikipedia er er ikke, at der er fejl – for ingen er ufejlbarlig – men at fejl kan rettes meget hurtigt. Hvilket i øvrigt også er sket i dette tilfælde. Og så er grundlaget interessant. Wikipedia´s grundlag er tillid til samarbejde. Tillid til, at begavede mennesker vil dele deres viden med andre, ganske gratis – simpelthen for den gode sags skyld. For at udvikle mere viden og ny viden i fællesskab, så vi alle kan blive klogere.

Så når man – selvom det kan være for at illustrere en nok så korrekt pointe, og selvom det sker med et glimt i øjet - med vilje bringer forkerte oplysninger i et kollektiv, der hviler på gensidig tillid, er det ikke uproblematisk.

Ikke mindst i akademiske kredse møder man ofte en betydelig skepsis overfor netop Wikipedia – ærgerligt, fordi det kunne være en spændende platform for dialog og vidensudvikling i krydsfeltet mellem “amatør-ekspertise” og “akademisk ekspertise”. Bidrager et tv-indslag som ovenstående til at skabe interesse for en sådan udvikling? Eller kan det snarere bekræfte nogle af de allerværste fordomme og skræmme folk op i Elfenbenstårnet i en vis fart?

Selvom jeg ikke selv for alvor har bidraget til Wikipedia, har jeg den største repekt for projektet. Så jeg har altid mødt skeptiske kollegaer og artsfæller med en påstand om, at det kollaborative holder i længden.  Fordi det er meget få, som med vilje og fuldt overlæg vil skrive noget forkert, når de véd at andre formentlig vil antage oplysningerne for at være korrekte. Det tror jeg faktisk stadig.