Nordiska Museet i samarbejde med Wikipedia

 

Man bør aldrig afsløre slutningen på en film – men nu gør jeg det alligevel: Nordiska Museet har 6 millioner billeder – Wikipedia har 12,3 millioner besøgende. Og det er så begyndelsen på et (forhåbentlig) smukt venskab.

Nordiska Museet har en fantastisk billedsamling, men hvilke museer og arkiver har ikke det? Billedarkiver ER fantastiske, næsten uanset hvad. Før digitaliseringens tidsalder kunne de – ligesom mange andre arkiver og samlinger – være vanskelige at komme til. Man skulle rejse derhen. Måske havde man ikke mulighed for på forhånd at orientere sig om samlingernes indhold, så det var naturligvis slet ikke sikkert at turen til arkivet/billedarkivet blev kronet med held. Siden har mange heldigvis digitaliseret løs af samlingerne. Outputtet kan være meget forskelligt, fra egne “lukkede” databaser, som er vanskelige at opdage hvis man ikke kender dem, til mere åbne, synlige og delbare steder som fx på Amsterdam Stadsarkiv og Powerhouse Museums collection database. Powerhouse stiller fx et API til rådighed for interesserede.

Nordiska går nu også nye veje ved at publicere billeder, dér hvor der er interesserede brugere, som søger viden. Der er andre nordiske kulturarvsinstitutioner, fx Riksantkvarieämbetet og Spårvägsmuseet som benytter flickr på en tilsvarende måde.

Men Nordiska er vist det første nordiske museum, som indleder samarbejde med Wikipedia? På arkivsiden har Regionarkivet i Göteborg allerede i 2009 påbegyndt et samarbejde. Her er det tanken at publicere 1000 fotos for at forbedre leksikonets billedside … og måske endda  lægge grund til nye artikler.

For museet er det en vej til at sætte sin billedsamling i spil overfor nogle store brugergrupper, der med stor sandsynlighed lettere vil finde materialerne på Wikipedia end i en traditionel, institutionsspecifik museums- eller arkivbilleddatabase.

At få indhold ud til store brugergrupper, sætte samlingerne i spil, være med til at skabe ny viden og nye muligheder for at formidle viden er noget, som forhåbentlig mange andre nordiske kulturarvsinstitutioner vil kunne skrive under på. Kommer vi mon ikke til at se flere Wikipedia-samarbejder, og flere tilgængeliggørelsesprojekter via sociale medier?

Links:
Nordiska Museets pressemeddelelse om samarbejde med Wikipedia

Regionarkivets samarbejde med Wikipedia

Slidesharevideo om Regionarkivets Wikipedia-projekt

Riksantkvarieämbetet i Sverige på flickr commons

Spårvägsmuseet på flickr

Kildeindtastning eller “kilde-wiki”?

På h-o-bloggen spørger DHF´s formand i indlægget “Skal vi fortsætte med at taste kirkebøger og folketællinger” om det er hensigtsæssigt at fortsætte dette arbejde. Han skriver bl.a.: “Er det et forskningsmæssigt fremskridt at blive ved med at renskrive navne i tusindtal? Jeg synes, man bør overveje at sadle om i nær fremtid. På Lomborgsk vis kan vi spørge, hvor vi får mest for indsatsen.”

Jeg synes også, at det vil være skønt med flere typer af transskriberet materiale. Mine personlige favoritter er lensregnskaber og fængselsarkivalier. Men hvordan?

Det er mit klare indtryk, at rigtig mange af de frivillige, der idag taster folketællinger og kirkebøger, gør det, fordi synes det er vigtigt, hvis netop disse arkivalier bliver lettere at gå til. Der er dét, der driver værket.

Så det er ikke sikkert, at alle de gode folk, der idag lægger masser af frivillige timer i tastning, har samme interesse i andre typer af kilder. Skulle man vælge at ophøre med understøttelse af tastninger fra kirkebøger og folketællinger til fordel for andre kilder, er det m.a.o. ikke sikkert, at et nyt projekt ville kunne bygge på den samme volumen af frivilligt engagement. Derfor er det måske svært at lave en “Lomborg-beregning”? Måske ville den projektform, hvor man udvælger og taster en bestemt kildetype til fordel for en anden, have svært ved at bære en tastning af fx supplikprotokoller (eller fængselsarkivalier)?

Ét bud på en anden organisering kunne være skabelsen af en national platform for, at alle interesserede kan bidrage med selvvalgte kildetyper, uddrag, transskriberinger og evt. også databaser. Tiltag, der kan inspirere i denne retning er fx National Archives (UK) wiki´en http://yourarchives.nationalarchives.gov.uk eller Arkivverkets http://www.digitalarkivet.no der er åbent for private, digitale produkter.

Den “norske model” er ikke mindst interessant fordi den forsøger at favne mange af den type projekter, som i Danmark ligger rundt omkring på fx privatpersoners hjemmesider…. og som er i fare for at forsvinde den dag, hvor ophavspersonen ikke længere kan eller vil opretholde siten og dens oplysninger.

Wikipedia har forkerte oplysninger!

Dette klip fra Go´Morgen Danmark har bragt sindene i kog på både Twitter (http://twitter.com/#tv2wikigate) og  facebook. På Wikipedia er der naturligvis også en omtale, endda en temmelig grundig én, som også går i dybden med spørgsmålet om, hvor de oplysninger som indslaget kommenterer, mon kommer fra. Indslaget lægger jo ikke skjul på, at der er tale om fake oplysninger, og pointen  – at det er nemt at rette i Wikipedia – er sådan set helt rigtig. Det er netop formålet med en wiki. Det er også helt rigtigt - og godt timet her i forhold til eksamenstiden – at forholde sig til, at Wikipedia ikke er ufejlbarlig. Det er den Salmonsen, som man har arvet fra mormor, og som står hjemme på hylden jo iøvrigt heller ikke.

Flere har forholdt sig til indslaget, bla http://pcblog.dk/2009/05/14/tv2-wiki-gate-handler-om-noget-andet og http://bootstrapping.net/2009/05/14/tv2-wikipedia-gate-2

Det interessante ved Wikipedia er er ikke, at der er fejl – for ingen er ufejlbarlig – men at fejl kan rettes meget hurtigt. Hvilket i øvrigt også er sket i dette tilfælde. Og så er grundlaget interessant. Wikipedia´s grundlag er tillid til samarbejde. Tillid til, at begavede mennesker vil dele deres viden med andre, ganske gratis – simpelthen for den gode sags skyld. For at udvikle mere viden og ny viden i fællesskab, så vi alle kan blive klogere.

Så når man – selvom det kan være for at illustrere en nok så korrekt pointe, og selvom det sker med et glimt i øjet - med vilje bringer forkerte oplysninger i et kollektiv, der hviler på gensidig tillid, er det ikke uproblematisk.

Ikke mindst i akademiske kredse møder man ofte en betydelig skepsis overfor netop Wikipedia – ærgerligt, fordi det kunne være en spændende platform for dialog og vidensudvikling i krydsfeltet mellem “amatør-ekspertise” og “akademisk ekspertise”. Bidrager et tv-indslag som ovenstående til at skabe interesse for en sådan udvikling? Eller kan det snarere bekræfte nogle af de allerværste fordomme og skræmme folk op i Elfenbenstårnet i en vis fart?

Selvom jeg ikke selv for alvor har bidraget til Wikipedia, har jeg den største repekt for projektet. Så jeg har altid mødt skeptiske kollegaer og artsfæller med en påstand om, at det kollaborative holder i længden.  Fordi det er meget få, som med vilje og fuldt overlæg vil skrive noget forkert, når de véd at andre formentlig vil antage oplysningerne for at være korrekte. Det tror jeg faktisk stadig.