Hvornår får vi museum og arkiv på Twitter?

Lance Armstrong og præsident Obama twitter – den sidste ovenikøbet så effektivt, at han er nr 2 i Google på søgningen “Twitter”. Jeg gør det også selv, men ikke så godt som de to herrer – for indtil videre er det mest i sammenhæng med med opdatering af min Facebook-status.

Lisbet Klastrup har på fin vis beskrevet  tjenesten i DR2 for nyligt, og der er både danske medier og politikere. Fx sender Ekstra Bladet breaking news på Twitter, Information har en profil med navnet “informeren”, TV2, Margrethe Vestager, Lene Espersen – men også Den Store Danske, som tydeligvis gerne vil noget med sociale netværk og viden bruger mikrobloggingtjenesten.  Der har også været omtale af situationer, hvor Twitter har fungeret som et meget effektivt nyhedsmedier, fx ved flystyrtet i Amsterdam, hvor øjenvidner twittede begivenheden. Der er m.a.o. rigtig mange, som mikroblogger. Så vidt jeg véd er der endnu ikke nogen danske kulturarvsinstitutioner, men noget kunne jo – jvfr. ovenstående – tyde på, at mikroblogging er den næste digitale kommunikationsform, som bliver mainstream.

Både i Storbritannien og USA er museer, og i mindre grad arkiver, i gang.  V&A, Science Museum, British Museum og Tate har fx alle en konto. Også National Archive (USA) og Footnote twitter. Men hvad twitter de så om? 

Der er en del “klassiske” poster, hvor museer skriver om en aktivitet, som de gerne vil gøre opmærksom på.  Men fx Tate fører også samtaler med deres followers (“følgesvende” på dansk?). V&A går også i dialog, og de live-twitter fra deres berømte Friday Late-aktiviteter. Den 27. februar sendte museet fx 14 tweets – heraf 10 fra aktiviteten. Den første “Stay tuned for Tweets live from our Friday Late: Home Sweet Home tonight” kom omkring frokosttid og derefter kom der løbende tweets aftenen igennem. Fx “The 20th century galleries after dark,spooky!” omkring 21.30 og den sidste indløb 23.21: “Another friday late over.next month mad hatters.cu there x“.  Realtime-kommunikation til og af et event i en kulturarvsinstitution. Får man lyst til at være med næste gang, og de hvad der sker i galleriet med genstand efra 20 årh.? V&A har 1040 followers.

National Archives har en mere klassisk tilgang – og indtil videre kun 3 tweets til 51 followers.  Det amerikanske rigsarkiv twitter bl.a. om  tilmelding og præsentationer til ”National Archives Preservation Conferences“. Footnote bruger twitter til at sende nyt om deres services og om nye arkivalier, der tilgængeliggøres til pt. 163 followers. Fx den 12. februar (Lincolns fødselsdag)  “Happy birthday President Lincoln – 200 years. http://go.footnote.com/l/em…“ eller dagen før: “Did you know Thomas Edison was 5′9″, blue eyes, square chin. Some of the info on Passport apps. on footnote http://tinyurl.com/cm4adn“.

Tweets er karakterisereret ved at være prisværdigt korte – 140 karakterer er max. For kulturarvsinstitutioner er det en udfordring - bl.a. fordi vi ofte har et forhold til skriftlige medier, som er stærkt præget af akademisk tradition og skrivestil.

Få skæg og høj hat – get Lincolnized!

For et par år siden havde vi alle sammen simpsonizede billeder på vores facebook-profiler. Og dem der ikke var på facebook, sendte billederne af sig selv som figur i den populære Simpsons-tegnefilm rundt til venner og bekendte på den gammeldaws facon med e-mail.

I år fylder Abraham Lincoln 200 år og Chicago History Museum (det er dem med den visuelle brødkrummesti) har taget grundideen i “simpsonisering” op.  Så i anledningen af den berømte præsidents runde dag kan man blive “Lincolnized”. Man uploader et foto af sig selv og kan så forsyne det med Honest Abe´s karakteristiske frisure og hageskæg – samt høje hat – i forskellige varianter.

Lincolniseringselementerne kan resizes, roteres og  vælges i forskellige farvetoner. Når man er færdig, kan man enten gemme det betagende resultat på egen pc eller uploade det til flickr. Uploader man til flickr kan man deltage i konkurrencen om et år gratis medlemskab i museumsklubben. Everybody’s Lincoln på flickr har Lincoln´er i alle tænkelige afskygninger, køn, farve – og dyreart. Nogle har også lincolnizeret kæledyret, og én af dem, der måttet lægge kontrafej til, er en grøn øgle. Andre har brugt et brudebillede, én et billede, hvor hun er fotograferet sammen med en Lincoln-reenacter – og én har taget et billede af Lincolns ansigt fra Mount Rushmore og lincolnizeret dét. masser af folkelig fotografisk kreativitet.

Fejringen, som blev skudt i gang på Lincolns fødselsdag den 12/2,  rummer naturligvis meget andet end denne virale sag. Der er udstilling, programvirksomhed, webustilling og nye varer i museumsbutikken (bl.a. en  meget livagtig reproduktion af den berømte tale ved Gettysburg)

Indtil videre har over 200 trukket i skæg og høj hat for at fejre den gamle præsident – og evt. vinde et gratis medlemsskab i museumsklubben. Ærgerligt, at der er så længe til Thorvaæd Staunings næste runde dag? For gad vide hvordan katten, øglen eller brudebilledet ville se ud med Stauninge-skæg og runde briller?

Lavt it-brug i skolerne

Dagens Politiken bringer overskriften “It-udstyr for millioner samler støv på skolerne” og refererer en undersøgelse fra dream, som viser, at it-baserede undervisningsmidler har en meget begrænset udnyttelse i skolerne. Omkring halvdelen af dansklærerne anvender aldrig websites i undervisningen og for matematiklærernes vedkommende er det hele 77%.

Det mest overraskende ved undersøgelsen er måske, at der stort set ingen udvikling er sket siden 1995, og at det også er yngre, nyuddannede lærere, der ikke anvender de it-baserede undervisningsmidler.

En noget nedslående melding, når man nu fx fra både kulturarvsinstitutioners og andres side faktisk har gjort en hel del for netop at udvikle websites, som kan anvendes til undervisningsbrug. Fx et site som e-museum, der rummer et væld af spændende sites. For emnet “Arkæologi og historie” alene er der 394. Eller materialeplatformen der for faget historie rummer ca. 803 henvisninger, hvoraf nogle da også er websites (selvom hovedfokus er det trykte). Der er faktisk en del digitale steder, der er dedikeret til den formelle undervisningssektor. Og det skræmmende perspektiv er jo, at hvis it-udstyret “samler støv”, så gør en del af de fine, gode – og i nogle tilfælde dyre – undervisningsmaterialer det måske også.

Et hurtigt statement kunne derfor være, at det måske ikke er flere netbaserede undervisningsmidler, der skal til, men et arbejde for at integere dem mere i undervisningen? Et godt kig på tilgængelig statistik for den faktiske brug af de forskellige sites kunne måske – i det omfang det er tilgængeligt – give et fingerpeg om, hvad der udnyttes, og hvad der får lov at stå ubrugt hen.

“Almindelige” websites anvendes åbenbart ikke særligt meget – men der er noget der anvendes endnu mindre, skriver Politiken. Sider, som kræver login ligger lavt – kun 24% af dansklærerne bruger dem. Også anvendelsen af sociale medier er begrænset iflg, de tal fra undersøgelsen, som artiklen refererer. Antallet af ikke-brugere blandt dansklærerene er på 89%.

Kirsten Drotner citeres for at efterlyse konkrete mål og brug af sociale medier. Man skal ikke bare kunne søge på hjemmesider og skrive i tekstbehandling, man skal selv kunne dele og skabe viden. “Det her er noget, vi skal kunne, ligesom vi skal kunne læse, skrive og regne” siger hun og tilføjer at det er en myte, at de unge bare kan dét der med it.

Jeg kan kun være enig – og det kan næsten kun gå for langsomt med at få flere it-baserede læremidler i brug. Uden at have den store pædagogiske indsigt kunne jeg tro, at der især er en opgave ifht. børn/unge fra hjem, hvor brug af digitale medier ikke er hyppig.

For at kunne være en aktiv deltager i sit samfund er det jo nødvendigt, at man kan håndtere de medier, man skal bruge for at indhente oplysninger, finde infomation og generere viden. Det er heller ikke heldigt at mangle de grundlæggende tekniske og sociale kompetencer, der skal til, for at udtrykke sig i medier, som bærer stadigt større dele af den offentlige debat. Derfor er det uhyre vigtigt, som Kirsten Drotner er inde på, at it-baserede læremidler ikke kun handler om at læse og søge på websites og skrive på pc

Et andet vigtigt punkt, som man kunne tilføje, er kompetencer til at kunne “forstå nettet”. Dvs. at kunne skrive og kommunikere i sociale medier – men også at kunne se på websites, analysere deres indhold, udseende, afsender m.m. og vurdere lødigheden af det, som de rummer. Måske har kulturarvsinstitutioner noget særligt at byde ind med her. Analysen af oplysninger, at veje deres troværdighed og indhold mod hinanden, hører til nogle af de kildekritiske færdigheder som er en del af kulturarvsfolkets kernekompetencer.

MyBlood – slægtsforskningsprogram med indbygget Googlemap

MyBlood er ikke en ny vampyrfilm, men et nyt program til slægtsforskning. Og så er det fra Belgien – et land hvis genealogiske forhold jeg ikke véd meget om.

Men på http://www.myblood-line.com kan man nu downloade én af programmets allerførste versioner. Det er ikke engang ude som beta endnu, den version man kan hente hedder Alpha 2.1.  Programmet importerer selvfølgelig gedcom og kan en lang række af de ting, som man må forvente af et program til slægtsforskning: altså organisere anerne i familiegrupper, holde styr på oplysninger om fødsel, vielse og død, tilknytte billeder m.m.

MyBlood, som jeg har hentet, men endnu ikke prøvet til bunds har angiveligt også en smart søgefunktion. I stedet for at søge i kun ét af databasens felter, er det muligt at finde handlinger i et bestemt område og endda inden for en nøjere angivet tidsperiode.

Men det der gør MyBlood til noget lidt anderledes pt. er en integration med Googlemaps, som gør det muligt for brugeren at plotte længde- og breddegrader for anernes fødsel, vielse m.m. ind og få det vist på et kort. ved klik på “Get coordinates” finder programmet selv frem til lokationer, som det kan identificere og lægger det ind på en Googlemaps-visning. Det gik fint med at finde min polske oldefars fødested… hvorimod min oldemor fra Småland blev placeret i Kenya. I den slags tilfælde kan man rette manuelt – og iøvrigt samle lokationerne i en “same as..” funktion. Det gør det muligt at bevare oprindelig og kildetro ortografi uden at skulle genfinde længde- og breddegrader mange gange.

Man kan desuden få en geografisk visualisering af indtil 4 generationer i en såkaldt “TimeMap”-funktion. Desuden kan man importere eller oprette verdenshistoriske begivenheder, der kan sætte anernes liv og gerninger i et større perspektiv.

Netop dette element, at knytte forfædre og formødre til både lokalsamfundets og verdens historie er tilsyneladende ved at blive lidt af en trend for mange af de nyere genealogitilbud. Det handler ikke ikke længere om kun at finde og beskrive anernes eget liv, men også om at se dem, og deres levede liv, som del af en større sammenhæng. At gøre det muligt at knytte genealogi – den personlige histore – sammen med den store og fælles historie kunne være et spændende udviklingsperspektiv for nogle af de mange digitaliseringstiltag, som er i gang. Tænk hvis brugerne fx kunne samle thumbnails af objekter fra websites på arkiver og museer til den egne slægts/lokalhistorie på nettet?

One Web – et net til os alle

Jeg havde den store fornøjelse at være inviteret med til One Web Day, som afholdtes på CBS med FDHIM og Social Square som værter. Dagen burde egentlig fejres lidt bredere end for en (i øvrigt aldeles fremragende og spændende) minikonference for webinteresserede. Hvis der er noget som idag binder os sammen og gør verden mindre, er det www.

Dagen bød på flere spændende indlæg, bl.a. Thomas Madsen-Mygdals gennemgang af den proces, som har ledt frem til dagens distribuerede virkelighed. Hvis man ikke var overbevist før, var det et indlæg som satte ord og teori på, hvorfor det er så nødvendigt at være en del af nettets informationsflow. man plejer at sige, at det der ikke kan finde i Google ikke eksisterer – men hvad med dét som ingen har lyst til at forholde sig til, bruge og sende videre? Det eksisterer måske snart heller ikke længere.

Ren nostalgi var en gammel udsendelse af Harddisken, tilbage fra 1994. Alene udsendelsens start – lyden af et modem – kaldte smilet frem hos mange deltagere. Og selve udsendelsens indhold viste, at nogle af de dynamikker som vi forholder os til som “nye” i relations til sociale netværkssites, faktisk også eksisterede i 1994 på kultstedet The Well, hvor ikke mindst musikfreaks hang ud. Den kunstner, der bare brugte – tjah lad os kalde det “netværket”, i kort tid og som del af et reklamestunt fik på hattepulden. Sådan gør man bare ikke i sociale netværk. Hverken i 1994 eller i dag. Det er ægte mennesker, der sidder bag skærmene, den gang som nu.