Er fremtidens kulturarvswebsite en mash-up publikation?

Walker Art Center vandt både “best overall” og prisen for “innovative” på Museums and the Web 2012. Den adskiller sig fra mange andre museumswebites ved at handle om dét emne, som museet formidler.

Set i bakspejlet virker det som om nettet længe blev betragtet som en form for meta platform af kulturinstitutionerne. Det gælder måske især museerne, for både arkiver og biblioteker var hurtigere til at tilgængeliggøre indhold  og viden digitalt.

Med Kulturstyrelsens opfordring til museerne om bl.a. at skabe reelt indhold på nettet er der sat nye dagsordener og mål. Her kan en site som den præmierede Walker Art Center være til stor inspiration. Den er langt fra “brochureware”-traditionen, hvor websitens væsentligste – måske eneste . indhold er besøgsrettet information.

Walker har tværtimod bygget et site, der ikke kun fokuserer på museets udstillinger og aktiviteter. Sitet handler om dét emne, som museet arbejder med. Samtidig anerkender det, at der er andre gode aktører indenfor feltet. Så derfor syndikerer siten kunstnyheder m.m. fra andre. Der kurateres indhold, og Walker er derved med til at skabe bedre veje ind i de uendelige mængder af viden, som findes på nettet. Samtidigt etableres et digitalt sted, hvis relevans rækker ud over de situationer, hvor en potentiel gæst har behov for information om fysisk besøg. Et museum er mere end et venue.

Walker Art Center er ikke de eneste, som har etableret indholdspublicerende sites. Et hjemligt eksempel Medicinsk Museion.

Vil den nærmeste fremtid bringe flere kulturarvswebsites der publicerer indhold på samme måde som Walker og Medicinsk Museion? Måske er en “indholdstrend” under udvikling?

En nylig artikel i New York Times nævner netop publicering som et branding-redskab for firmaer m.m. Publicerer man på web får man endda en masse gode – og gratis – evalueringsredskaber i form af statistik, som giver masser af viden om brugeradfærd og -interesser. Trenden er ikke så dum for vidensinstitutioner, der på denne måde kan forene branding med formidling og spredning af viden

Links:
Editing as a brand investment (New York Times)
8 Hot media trends you need to know (Mashable)
Walker Art Center
Medicinsk Museion

RedBull (sportswebsite)
Dior Webmagasin (om mode og livsstil)

Best of the Web 2012

Danskerne og internettet 2010

Nu er den her! Publikationen, som vi venter med spænding, er  netop udkommet: Danmarks Statistik har taget pulsen på danskernes it-brug i 2010. Vi er ret digitale, vi er på sociale netværk, og vores netbrug bliver mere og mere mobilt. De ældre er pænt med.

86% af alle danske familier har adgang til nettet fra deres hjem, og det er over EU-gennemsnittet på 70% …men både hollændere, svenskere og nordmænd ligger foran med 91 – 88%. De fleste har hurtige forbindelser, for det er kun 6% der sidder med fx et gammeldags modem, og vi bruger vores computer næsten hver dag – det gælder i hvertfald 78% af os.

Det kan nok ikke overraske: den mobile adgang til nettet er stigende. Iflg. undersøgelsen anvender 54% af danske netbrugere internettet via mobile enheder (laptop, telefon, pda, etc.) og det gælder ikke kun de yngre. Selvom mobil adgang er lavest i aldersgruppen 60-74 er det alligevel én ud af fem, som bruger nettet, når de er på farten. Undersøgelsen viser dog, at der er en klar tendens til, at jo ældre man er, desto mindre bruges mobilen til andet end tale og sms.

E-mail er stadig den mest populære anvendelse af nettet, men det er et område i forandring. Chat og IM vinder frem -  4 ud af 5 netbrugere i alderen 16-24 anvender disse former. Informationssøgning er også populært, især information om varer eller tjenester samt nyheder. 2 ud af 3 danskere mellem 16 – 74 år læser eller downloader nyheder, aviser m.m. og en tredjedel af os deler indhold vi selv har skabt. Podcasts er især populære i aldersgruppen 25-34 og navnligt blandt mænd.

Vi er også blevet (endnu) mere digitalt-sociale. Det er nu over halvdelen af befolkningen som bruger en social netværkstjeneste, nemlig 54% – eller 2,2 mio. danskere. Og det er Facebook, der styrer - over 90% af dem, der bruger sociale netværkstjenester er med her, og det gælder også de ældre. Faktisk er 28% af internetbrugerne mellem 60-74 med på et socialt netværk (også her er Facebook populært). De ældre har været flittige med at oprette profiler i 2010, for de har næsten fordobblet deres tilstedeværelse i sociale netværk. Tjenester som MySpace og Twitter anvendes af hhv. 4 og 3% af befolkningen. De fleste bruger de sociale tjenester i hjemmet, men 27% svarer, at de også bruger dem på jobbet.

Men der er naturligvis nuanser, fx aldersmæssigt som nævnt, men også i forhold til geografi.  Ca. 12% af de danske familier har slet ikke computer – men det gælder især nordjyderne som har 16% “computerløse” hjem. Det er også nordjyderne, der – sammen med regionerne Sjælland og Syddanmark – er de mindst interesserede i sociale netværkstjenester.

Sammenlagt må man nok atter konkludere at det ser ud til, at nettet er kommet for at blive. Der er også interessante pointer og trends: at vores netbrug går i retning af det mobile kan ikke undre. Men hvordan kan vi bruge denne viden, hvis vi arbejder med kulturarv? Èn mulighed kunne være at arbejde for at understøtte denne brug gennem mere gratis WiFi til onsite aktiviteter.  man kan også skrive sig bag øret, at selvom “E-mail morfar” stadig er ved magt, så finder yngre aldergrupper at chat, IM og lignende er naturlige måder at kommunikere på. Mon ikke de vil vente at se nogle chatbokse på vores websites, som kan møde denne form for realtiskommunikation? En tredje pointe: Vi er en del, der bruger sociale netværk på arbejdet. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at nogen spille poker eller smider med får (hvis man i det hele taget stadig kan dét?). Men det peger nok også i retning af, at faglig kommunikation og idéudveksling på flere platforme er en helt naturlig, fornuftig og saglig løsning for netværksmennesket.

Én ting har undret mig en del: At det især er yngre, der er glade for podcasts. Umiddelbart ville jeg tro, at de ældre, der fx synes om lydbøger, også kunne være interesserede. Hvorfor vil ældre ikke have podcasts? Er der tekniske udfordringer – fx usikkerhed eller lign. om hvordan man downloader og bruger? Eller er det fordi tilbudene med det rette indhold mangler?

Links:
Befolkningens brug af internet 2010 udkommet 29. april 2011 (illustrationen er klippet herfra)
Ældre i Norden er mest på nettet, NYT  fra Danmarks Statistik 199, 29. april 2011

Hvornår får vi museum og arkiv på Twitter?

Lance Armstrong og præsident Obama twitter – den sidste ovenikøbet så effektivt, at han er nr 2 i Google på søgningen “Twitter”. Jeg gør det også selv, men ikke så godt som de to herrer – for indtil videre er det mest i sammenhæng med med opdatering af min Facebook-status.

Lisbet Klastrup har på fin vis beskrevet  tjenesten i DR2 for nyligt, og der er både danske medier og politikere. Fx sender Ekstra Bladet breaking news på Twitter, Information har en profil med navnet “informeren”, TV2, Margrethe Vestager, Lene Espersen – men også Den Store Danske, som tydeligvis gerne vil noget med sociale netværk og viden bruger mikrobloggingtjenesten.  Der har også været omtale af situationer, hvor Twitter har fungeret som et meget effektivt nyhedsmedier, fx ved flystyrtet i Amsterdam, hvor øjenvidner twittede begivenheden. Der er m.a.o. rigtig mange, som mikroblogger. Så vidt jeg véd er der endnu ikke nogen danske kulturarvsinstitutioner, men noget kunne jo – jvfr. ovenstående – tyde på, at mikroblogging er den næste digitale kommunikationsform, som bliver mainstream.

Både i Storbritannien og USA er museer, og i mindre grad arkiver, i gang.  V&A, Science Museum, British Museum og Tate har fx alle en konto. Også National Archive (USA) og Footnote twitter. Men hvad twitter de så om? 

Der er en del “klassiske” poster, hvor museer skriver om en aktivitet, som de gerne vil gøre opmærksom på.  Men fx Tate fører også samtaler med deres followers (“følgesvende” på dansk?). V&A går også i dialog, og de live-twitter fra deres berømte Friday Late-aktiviteter. Den 27. februar sendte museet fx 14 tweets – heraf 10 fra aktiviteten. Den første “Stay tuned for Tweets live from our Friday Late: Home Sweet Home tonight” kom omkring frokosttid og derefter kom der løbende tweets aftenen igennem. Fx “The 20th century galleries after dark,spooky!” omkring 21.30 og den sidste indløb 23.21: “Another friday late over.next month mad hatters.cu there x“.  Realtime-kommunikation til og af et event i en kulturarvsinstitution. Får man lyst til at være med næste gang, og de hvad der sker i galleriet med genstand efra 20 årh.? V&A har 1040 followers.

National Archives har en mere klassisk tilgang – og indtil videre kun 3 tweets til 51 followers.  Det amerikanske rigsarkiv twitter bl.a. om  tilmelding og præsentationer til ”National Archives Preservation Conferences“. Footnote bruger twitter til at sende nyt om deres services og om nye arkivalier, der tilgængeliggøres til pt. 163 followers. Fx den 12. februar (Lincolns fødselsdag)  “Happy birthday President Lincoln – 200 years. http://go.footnote.com/l/em…“ eller dagen før: “Did you know Thomas Edison was 5’9″, blue eyes, square chin. Some of the info on Passport apps. on footnote http://tinyurl.com/cm4adn“.

Tweets er karakterisereret ved at være prisværdigt korte – 140 karakterer er max. For kulturarvsinstitutioner er det en udfordring - bl.a. fordi vi ofte har et forhold til skriftlige medier, som er stærkt præget af akademisk tradition og skrivestil.