Raoul Wallenbergs kontor i Second Life

Den 17. januar 2010 var det 65 år siden den svenske humanist og diplomat Raoul Wallenberg forsvandt. I Svensk Second Life kan man besøge en rekonstruktion af hans kontor i Budapest, opbygget som en del af interiøret i Second House of Sweden. Rummet er faktisk ubehageligt at være i. På skrivebordet ligger en stak af de “Schutz-pass” som Wallenberg udstedte til jøder i byen. En skuffe i arkivskabet står åbent. På væggen hænger et kort fra Holocaust Memorial Center Archives i Budapest, som viser placeringen af de safe-houses, som Wallenberg havde købt, og som udgjorde en del af “den internationale ghetto”.

Skrivemaskinen skriver af sig selv. Rummet er tomt. Kalenderbladet viser den 16. januar 1945 – den sidste dag, hvor Wallenbergs historie er kendt.

Wallenberg arbejdede som diplomat i Budapest under 2. Verdenskrig, hvor det lykkedes ham at redde mange ungarske jøder, bl.a. med særlige beskyttelsespas. Da de sovjetiske styrker rykkede ind i januar 1945 blev Wallenberg fængslet og ingen har siden kunnet oplyse, hvad der er sket med ham. Nyere undersøgelser peger på, at han blev likvideret i det berygtede Lubjanka-fængsel i 1947.

Links
Besøg Wallenberg-rummet i Swedish Institute i Second Life
Raoul Wallenberg – Wikipedia
Raoul Wallenberg – Den Store Danske
Raoul Wallenberg – foundation

Victoriansk Pompeji i Second Life

For få dage siden åbnede en ny – og læringsrig – lokation i Second Life. To forskere fra University of Bristol har med JISC som partner rekonstrueret et pompejansk hus, sådan som det var genskabt i 1854 i Sydenham Crystal Palace i London. I RL eksisterer det originale hus og palads ikke mere, begge dele blev ødelagt ved en brand i 1936.

Det pompejanske hus er  altså ikke genskabt, sådan som det så ud i Pompeji, men sådan som victorianerne ønskede at rekonstruere det. Der er mange afvigelser fra det originale hus, hvilket der er redegjort for på plancher uden for huset. Teamet, der har gjort stedet muligt erShelley Hale som har skrevet en PhD om romerske huse og Nic Earle hvis PhD handler om visuelle kommunikationskanaler, bl.a. i Second Life. I følge bloggen http://sydenhamcrystalpalace.wordpress.com, er målet at skabe et sted, med relevans for lærere og studerende på såvel universitets- som skoleniveau. Bloggen relaterer stedets indhold til det nationale curriculum, og redegør for udviklingsideer – bl.a. muligheden for at elever kan komme med forslag til modellens fortsatte udvikling. Hvordan stedet forholder sig til Linden Labs alderrestrikioner, har jeg ikke kunnet finde. Men det er et interessant spørgsmål, når modellen nu er etableret i SL og ikke i OpenSim.

Det er et rigtigt interessant sted, med masser af information, og absolut et besøg værd, selvom det endnu ikke er helt færdigt. Da jeg besøgte det for at lave den lille machinima var stedets bots fx ikke aktive. Der skulle angiveligt være nogle pompejanske spøgelser, men de er måske “hjemme” næste gang man kigger forbi. Til gengæld er der en meget velfungerende HUD, som bl.a. afspiller lyd og fungerer som en udmærket audioguide. Den fås gratis ved indgangen, og der er ingen dress-code, men alligevel valgte Charlotta at trække i det mest victorianske, som inventory´et kan opvise.

Slurl: Besøg det pompejanske hus fra Crystal Palace i Second Life

Sydenham Crystal Palace blog
Omtale af projektet på University of Bristols website
Joint Informations Systems Commitee (JISC)
JISC´s guide til undervisningsbrug af Second Life

Rockheim – norsk virtuel museumsverden om … norsk rock

Til næste år åbner “Rockheim“ det norske rockmuseum, som er placeret i Trondheim. Det er på mange måder et anderledes museum. For det første er en del af selve bygningen “brugergenereret” – facaden udsmykkes med de 10 mest populære norske pladeomslag, udvalgt gennem læserafstemning på Aftenposten, Stavanger Aftenblad, Adresseavisen, Fædrelandsvennen og Bergens Tidende. De virtuelle tilbud, som er åbnet i beta, rummer bl.a.  en “Rockipedia” (om norsk pop og rock) en del af profilen. Her kan enhver registrere sig og dele sin viden om emnet. Og så er der en virtuel verden. På det norske formidlingsnet skriver Ellen Røsjø, at museet har fået kritik for netop den virtuelle verden. Gamerne kan ikke lide den, fordi de synes at grafikken er for primitiv.

Ansporet af Ellens blogpost måtte jeg se at få prøvet – og der er da set bedre grafik i denne verden. Det er heller ikke så brugervenligt at skulle downloade et program på 121MB + en manual i pdf på 47 sider. WASD-navigation er måske heller ikke optimal. Avataren kan ikke rigtig customizes. Der er tilsyneladende ikke mulighed for at man kan invitere venner. Måske er funktionen der, men den er ikke i øjnefaldende.  Det lykkedes mig aldrig at få chatten til at virke – (heller ikke efter at have kigget i 47-siders manualen, men jeg kan naturligvis have overset det :-)

Det er meget nemt at kritisere, især en beta som prøver at gå nye veje. Og som antydet kan jeg finde mange ting i Virtuelle Rockheim, som kunne forbedre min brugeroplevelse. Men er det fx fair at sammenligne grafikken med et spil? Det er jo netop IKKE et spil, men et 3D milø, knyttet til en kulturhistorisk ressource. Og jeg synes grundlæggende, at det er et godt forsøg, som adskiller sig fra mange andre institutioners bud på 3D-tilbud.

Frem for alt er Virtuelle Rockheim ikke en traditionel soloverden. Den er tværtimod tænkt som et socialt 3D-tilbud. Et sted, hvor brugere kan være til stede samtidig, se hinanden og kommunikere. Hvis jeg skulle gætte, er dette netop en af de måder, som jeg kunne forestille mig at virtuelle verdener relativt nemt kunne indgå i kulturarvsarbejdet på. Som en 3D add-on til en konventionel “flad” tilstedeværelse, en mulighed, som man kan hoppe ud og ind af, og som har en fornuftig sammenhæng med stedets andre digitale tilbud. (Fx kan man tilgå Rockipedia´en inde fra 3D delen)

Så nordmændene har faktisk med hele projektet – inklusiv den virtuelle verden - afprøvet sociale former og tilgange, som man ikke ofte ser brugt samtidig og forsøgt integreret. Så hatten af for det. Også selvom grafikken kunne være bedre og chatten burde være nemmere at bruge.