Arkivversioner af virtuelle verdener

Ved gårsdagens månedlige møde i Archivists of Second Life deltog avataren Mollie Mavendorf, som præsenterede et meget spændende projekt som er i gang. Udvikling af et redskab som scanner – og dermed skaber arkiveringsversioner – af virtuelle verdener. Projektet, der er skabt med fondsmidler, er et samarbejde mellem bl.a.  UIUC, Stanford og University of Maryland. Også Linden Lab, skaberne af Second Life, er involveret på forskellig vis.

“Sim-scanneren” vil kunne scanne både hele øer og enkelte områder, og det er planen at den skulle kunne virke i såvel Second Life som andre virtuelle verdener bl.a.  OSgrid. Et af de forskningsmæssige bidrag er bl.a. opbygningen af et særligt virtuelt univers, som skulle kunne modtage de scannede verdener og opbevare disse samt deres genstande, sådan at de på et senere tidspunkt kunne stilles til rådighed for brugere/forskere. (Så vidt jeg forstod, var denne platform baseret på opensource-verdenen Sirikata (sirikata.org, sirikata på flickr, sirikata på vimeo)

Der er selvsagt en masse spørgsmål med relation til fx ophavsret m.m, hvis genstande og byggerier klones. Og efter hvilke principper skal lagringen ske. Skal det gode gamle proveniensprincip med ind i den virtuelle verden, eller kan man bygge en art kaosarkiv omkring en slags semantisk tilgang? Hvordan kan arkiveringsversionerne stilles til rådighed for brugere? Hvordan dokumenterer man de aktiviteter, som finder sted i virtuelle verdener? Faktisk er der en superspændende opgave for kulturforskere. Gennem fx in-world interviews, deltagerobservation m.m. og alle de fra RL kendte metoder kunne det være interessant at gennemføre egentlig etnologisk dokumentation i virtuelle verdener. Bryllupper, fester – mindesteder (jeg har fx oplevet en dyrekirkegård for RL kæledyr). Det hele er også på de virtuelle platforme og venter næsten bare på etnologerne.

Altsammen meget spændende og Archivists of Second Life er interesserede i, som gruppe, at være lidt med i projektet om arkivering af virtuelle verdener. Der er møde næste gang den første søndag i september 2009 i Archives Land kl. 1 pm. SL-tid. Der er faktisk ingen danske arkivarer med – kun undertegnede, som jo er frafalden

Posten er – til en afveksling – crossblogget på http://arkivformidling.wordpress.com

Lolland-Falster historie i virtuelle verdener

Museum Lolland-Falster har gang i et spændende formidlingsprojekt, som jeg har været så heldig at være lidt med på sidelinjen i. Planen er at etablere et projekt i Second Life, som kan formidle miljø i området, set i et kulturhistorisk perspektiv.

En udfordring er, at museet også gerne vil arbejde med undervisning i en virtuel verden. Og her støder man på Linden Labs politik om at reservere Sl for personer over 18, og man ramler ind i de problemer omkring godkendelse m.m., der er i forbindelse med at arbejde på TeenGrid.

Wonderfuldenmark.dk, der også deltog i opstartsmødet, foreslog at anvende en af de forskellige opensource løsninger som platform for undervisningsdelen. Interessant, fordi det muliggør hosting på egen server og dermed, at museet selv har mulighederne for at regulere adgangen til den virtuelle verden. Fx kun at give adgang i forbindelse med undervisning. Det fjerner risikoen for, at et rumvæsen pludselig teleporterer ind i et istidsmiljø, eller fx at griefere smider en masse biks, der skal ryddes op før man kan starte undervisningen.

I den kommende tid vil jeg kigge lidt mere på opensouceløsninger som Hippo – OpenSim og OpenLife. De grundlæggende muligheder minder meget om Second Life, selvom der er langt mindre aktivitet, mange færre indloggede. Men i forhold til etablering af et undervisningspil eller undervisningsmiljø er dette af meget ringe betydning, fordi det jo netop kun skal anvendes i særlige sammenhænge.

3 gode grunde til, at Second Life kan influere vores first life på en meningsfuld måde

Jeg har meldt mig som fan på den nye side Wonderful Denmark – Danmark i Second Life på Facebook. Wondeful Denmark er nemlig dér hvor jeg har stedet Historiens 2. Hus, og har haft en lille finger med i siden . En norsk artsfælle inden for kulturarvsverdenen sendte mig en god kommentar, som har affødt dette indlæg. Han ville gerne have ” tre gode argument for at second life kan influere vårt first life på ein meinigsfull måte…”.

På Facebook er der jo desværre grænser for, hvor lange poster man kan skrive på sin væg, så mine bud på de tre grunde kommer her. For det er bare et supergodt og relevant spørgsmål, der kom oppe fra de norske fjelde Der er sikkert mange andre bud end mine, men jeg kan ikke lægge kulturravsskyklapperne og ser naturligvis derfor på spørgsmålet ud fra en vinkel, der handler om arkiver, historie, læring, museer etc.

1) Formidling
I SL kan man – meget billigere end i RL – skabe ret virkelighedsloyale gengivelser af byginger og hele miljøer. Enten som de så ud engang – eller som de egentlig skulle have set ud – fx iflg. tegninger og planer, som vi har i vores arkiver. Man kan også, som fx de museologistuderende ved Umeå Universitet opbygge udstillinger, lave virtuel undervisning som fx sygeplejeskolen i Svendborg planlægger – eller man kan som museum afprøve 3D-modeller af udstillingsideer, før man går i gang med den noget dyrere model i RL.

2) Vidensudveksling
Jeg har været til konferencer og møder i SL – og mødt personer og dermed faglige profiler, som jeg næppe ville have truffet i RL fordi rejseudgifterne alene havde nærmet sig prisen på en 4-længet bondegård med fuld besætning. I SL kan kan man ret nemt mødes med personer fra den anden side af jordkloden. Tilstædeværelsen har en anden autencitet end fx et debatforum, fordi der er en realtime repræsentation i form af avatarens fysiske udtryk. Man kan vise videoer, powerpoints, holde møder og diskutere – som i RL. Men uden rejseudgifter. Det kan være med til at skabe nye kontakter, men også billigøre og smidiggøre fx planlægning af konferencer m.m. i RL.

3) Nye formidlings- og oplevelsesprodukter
Alle nye medier står på skuldrene af de tidligere. Mange af de første TV-udsendelser var i realiteten “filmet radio” som slet ikke udnyttede det levende billedmedie. De første websites var reelt elektroniske brochurer, der heller ikke udnyttede mediets muligheder for dialog m.m. På samme måde er virtuelle verdener fortsat på begynderstadiet. Men der er klart et potentiale for noget nyt. For kulturarvsområdet vil jeg pege på 3 ting:

• a) Mulighederne for immersiv læring
  Rollespil og inspiration fra de amerikanske traditioner for Living History samt reenactment er noget af det, jeg kunne gætte på, som faktor for udvilingen (Jeg vil give fx Land of Lincoln, Deadwood og Renaissance Island i Second Life som eksempler).
• b) Inspirationen fra spilverdenen kan give helt nye læringssteder
  Især ideer m.m. fra multi-user online spil tror jeg kan blive en faktor. Et lille eksempel på et spil-inspireret læringssted er ROMA archaeology, som jeg har blogget om før. Idag kan man mange steder få adgang til 3d simuleringer på sin egen pc som solooplevelse. Man kan fx bygge en jættesture på Moesgaard Museums flotte site www.kongehojen.dk og man kan flyve rundt i Det Gamle Rom i en simulering på Google Earth. I SL kan man udvidde denne type aktiviteter med samvær. Man kan være i oplevelsen sammen med andre, prøve sig frem, tale om hvad man gør, hvordan en opgave løses, etc. og på denne måde udnytte det sociale element i læringssituationen.
• c) Nye læringsprodukter
  Teknologien i virtuelle verdener giver mulighed for udvikling af nye former, hvori man kan skabe og dele såvel viden som oplevelser. Uden at ville kloge mig for meget på kunstområdet vil jeg vove det ene øje, og pege på machinima-fænomenet.

Lively er død – Second Life lever…nu på dansk

En nyhed, som ikke har været særligt hypet er, at Googles 3D chatsted, Lively, lukker og slukker med udgangen af dette år. Google har opfordret til at man tager billeder af sine Lively-rum og gemmer. Det være hermed gjort – af en ungdommelig og meget slank Charlotte

Nyheden har været omtalt hos Google i ca. 14 dage, og er også refereret i visse danske netmedier, fx comon (Google lukker nystratet tjeneste), Version2 (Google afliver virtuelt netværk) og hos it-borger (Den virtuelle verden Lively overlever ikke). Men i betragtning af den store omtale som stedet fik ved starten – som Second Life´s arvtager – kan man måske undre sig lidt over, at interessen for at analysere på Lively´s bortgang ikke er særligt stor. Hvorfor faldt antallet af Lively-gæster fra 360.000 besøgende til under 70.000?

Jeg prøvede selv Lively, og fandt flere ting rigtigt gode og brugervenlige. For det første var det langt nemmere at “komme i gang” end i Second Life. Man behøvede kun sin almindelige Google-konto som log-in, og så var man stort set igang. Det var relativt nemt at integrere sit Lively-rum i fx en html-side, så forbindelsen mellem 3D og det almindelige flade net var enkel at etablere. Men…man “kunne” ikke særligt meget selv i Lively. Man kunne vælge “værelsestemplates”, møbler, m.m. fra et katalog og placere dem i sine rum og mulighederne for at custormize sin avatar var langt mindre end i Second Life. Mulighederne for fx at uploade egne ting m.m. og dermed på sigt kunne anvende stedet til formidling var ikke til stede. At bygge rekonstruktioner, holde foredrag m.m. – alle de ting som SL tilbyder – var ikke en del af Lively. Det kunne måske være udviklet, fx gennem muligheder for at anvende Sketchup. Men nu er der så lukket og slukket pr. 31.12. Samtidig må man konstantere, at Second Life som medierne flere gange har dømt helt ude og stendød, fortsat er i live. Nu ovenikøbet med en dansksproget klient, hvilket man kan læse mere om på detune.

Jul i Second Life

 

Hvordan holder man jul i en verden som ikke findes? Svaret er i overraskende grad, at det gør man på stort set samme måde som i den analoge verden. Søgninger på “Christmas” og lignende bringer en række særlige vinterlande for dagen, en slags virtuelle julemarkeder, hvor det er muligt at købe pynt  m.m. som kan bruges i ens avatarliv. Det gælder dels tøj – vintertøj som støvler, frakker og halstørklæder – men i høj grad også egentlig julepynt, i reglen af den meget amerikansk/engelske type. Candy canes, store sløjfer, kranse og – ikke mindst – “elektriske kæder” til at sætte op på ens bolig eller forretning.

Derudover er “vinterfornøjelser”, især sneboldkastning og skøjteløb populære elementer, hvorimod fx skiløb og kælke tilsyneladende ikke ses så ofte. En række rollespilslande byder på tidstypisk julemad samt “juleballer” af forskellig art, ligesom det er muligt at købe forskellige avatarer og figurer med relation til højtiden. Især Santa Claus figurer (fx et helt “fotosæt” til at sætte op i indkøbscentre, men endog en baby-Jesus, der kan åbne og lukke øjnene og fungere i en krybbeopsætning. Forskellige kostumer findes også – dels som Santa og dels som Mrs. Claus, hvilket min avatar ikke kunne dy sig for at prøve

I de danske områder ses også forskellig pynt som ligner de former, der findes i den virkelige verden, sjovt nok ikke fx adventskranse eller flettede julehjerter?