Sådan spredes Twitter

Fra svenske Per Axbom, der skriver en af mine yndlingsblogs om “webbstrategi, webbtrender och användarupplevelser sedan 1996″ har jeg stjålet ovenstående visning af, hvordan Twitter kan anvendes, fra et indlæg “Tjen penge på Twitter“. Dér hvor der på illustrationen står “Företag”, kunne der ligeså vel have stået fx “foreninger” eller “institutioner”.

Meget apropos, eftersom jeg netop i den sidste tid har arbejdet lidt med at sætte forskellige af de websteder som jeg arbejder med, op på Twitter og forbinde pipperiet med andre tilstedeværelser. Der er mange forhold at overveje her!

En af styrkerne ved Twitter, som svenske Axbom ikke nævner, er at indholdsstrømmen ikke kun kan spredes ud til andre tjenester og fora – men jo også hente og samle informationer fra forskellige kilder. Fx ved at kombinere live-tweets, RT og replys med input fra services som Twitterfeed og Twuffer. 

På denne måde har Twitter en rolle og et særegent brugscenarie : rigtigt mange tilgår servicen via andre værktøjer, indholdet kommer mange steder fra hvor det har et andet liv – og indholdet spredes mange steder hen hvor det ses. Også uden at dem, der bruger det, har været i nærheden af Twitter selv…. faktisk rigtigt 2.o

Onsdag er twitterdag

Klokken 20 onsdag aften. Dér skal man twitte! I hvertfald hvis man skal tro statistikkerne på tweetr.dk og gerne vil have nogen at nogen derude lytter og svarer:

Jeg har netop læst Christian Haves kronik i Berlingske Tidende, og kom til at overveje, hvor mange mon der egentlig pipper i Danmark. tweetr´s bud er 13. 592 sjæle – eller i hvertfald profiler. Men der er formentlig en del flere, eftersom jeg ledte forgæves efter flere, som jeg ved bruger tjenesten på dansk.

Antallet af tweets er steget  året igennem, til den foreløbige rekord, 243.800 i juni månd.

Imidlertid nævnes det at tjenesten stagnerer i USA og  i Danmark slås Twitter med den problemstilling at over halvdelen af de nye brugere forlader skuden indenfor en måned. Det er en ærlig sag at prøve noget nyt for at finde ud af at det ikke tjener ens formål – fx fordi det ikke er muligt at finde venner med matchende interesser etc.

Twitter har især været omtalt som en væsentlig tjenste i forbindelse med breaking news, fx katastrofer, uroligheder m.m, som er karakteriseret af en meget intens strøm af  – måske endda modstridende – informationer. I forhold til denne type nyhedsstrømme vil kulturarvsinstitutioner have svært ved at være med. Til gengæld er der andre felter som er mere oplagt.

Det gælder dels den simulerede realtidsoplevelse af historiske begivenheder (som fx når Henrik den Ottende twitter). Et andet felt kunne være brug af tjenesten til aktiviteter, der balancerer i krudsfeltet mellem spil (ARG) og faktion. Og endelig er der et område, der måske ikke er helt så sjovt elelr innovativt som de foregående, nemlig  nichenyheder. Nichenyheder om historie og arkæologi i form af eksempelvis udgravningsresultater, restaureringsprojekter m.m.

Twitters format, de 140 karakterer er uden tvivl en stor udfordring for et folkefærd som kulturhistorikere, der plejer at udtrykke sig i væsentligt flere anslag. Plus noter. Men twitterformatet kan noget, som de mange anslag ikke kan – det kan med det samme give læseren en klar besked eller et klart indtryk af, om det er relevant for hende eller ham at søge mere indhold et andet sted. Så selvom Twitter som selvstændig service måske ikke lever evigt, så er det interessant at forholde sig til formatet, den højfrekvente og uformelle udsendelsesform – og muligheden for at få svar …og svare tilbage igen.

Men hvor interessant er det at følge en enkelt institution, og fx modtage updates om, hvornår der er rundvisninger og foredrag? Engelske og amerikanske museer har en del følgesvende. Fx følger ca. 5.300 British Museum og 7.000 V&A. Det skal pointeres, at der ikke kun er tale om énvejs kommunikation, de svarer faktisk også på de @tweets de får.

Men der er også andre veje for historisk interesse: fx har National Geographic, der ikke kun beskæftiger med historie og kultur m.m. ud fra én samlings synsvinkel over 13.000  følgesvende og HistoryChannels profil HISTORY_daily har 7.000. History Channel har også andre profiler, og her ligger sikkert også et aspekt af udviklingmulighederne. Flere forskellige kanaler til forskellige typer af interesse, sådan at brugeren lettere kan sammensætte de strømme, som hun eller han er interesseret i og gerne vil kommunikere om.

Og hvorfor ikke fælles-twitning? Hvis man kan blogge i fællesskab og derved få en større volumen og mere interessant indhold, hvorfor så ikke lægge tweets på fælles profiler, defineret ud fra indhold? Jeg har søgt – men uden at finde eksempler på kulturarvsrelaterede fællespip.

Det kunne være interessant at prøve…… om onsdagen klokken 20.

Grøn solidaritet med Iran på Twitter

At man gennem markering med fx forskellige farver, symboler m.m. kan markere sympati med fx politiske og religiøse sager er langtfra nyt. Den frygiske hue, sans culotterne, den røde “AIDS”-sløjfe, farven lyserød som opslutning i arbejdet mod brystkræft etc. der er masser af eksempler på hvordan en farve eller et mærke forbinder tilhængere af en bestemt sag. Normalt plejer grøn at være associeret med St. Patricks Day, og glade irere, der i dagens anledning har farvet både hår, skæg og deres øl klart grønne.

Men senest er farven grøn blevet symbol på opslutning bag protesterne i forbindelse med det iranske valg. En bevægelse, der også findes i cyberspace på blogs, facebook og Twitter. Her vælger brugere at vise deres støtte til de iranske protester ved at farve deres avatarer grønne, eller placere en grøn blok på profilen i stedet for det sædvanlige profilfoto.

Et eksempel er den amerikanske journalist Ana Marie Cox, som på sin blog har farvet den sædvanlige avatar grøn. Også danske twittere bruger muligheden for at støtte bevægelsen Help Iran Election som man også finder på  #iranelection.

Mere:
The greenification of Twitter
Green reflects solidarity with Iran protesters on Twitter

Henrik den 8. på Twitter

Engelsk historiestuderendes “hjemmevideo” af arkivalier fra National Archives´ webudstilling

I Storbritannien er der nok gået lidt mere Tudor i den end sædvanligt. 2009 markerer 500-året for Henrik den 8´s tronbestigelse og hans kroning den 24. juni 1509. På serien “Tudors” wiki er der en liste over de arrangementer, som året byder på. 

Som bekendt var Henrik en farverig herre, om ikke andet så kendt for at være gift 6 gange, hugge hovedet af to af sine koner samt være far til “Bloody Mary” og Elizabeth den Første. Mange institutioner deltager i markeringerne, som fortsætter året ud. British Library har blændet op for udstillingen “Man and Monarch” som bl.a. rummer en Henry VIII blog og en webudstilling. National Archives viser en mikrosite i anledningen af jubilæet, og her kan man bl.a. se dokumenter med relation til skilsmissen fra Katharina af Aragonien og retssagen imod Anne Boleyn. Man kan bl.a. downloade podcasts … og mod betaling en kopi af monarkens testamente. Der er selvfølgelig også private fansider og grupper på Facebook, hvor den største Henry VIII-side har 1554 fans. 

At formidle en så kendt person er aldrig let. Men The Historic Royal Palaces er gået til sagen med brug af bl.a. sociale medier. Henrik er på Twitter, og har været det i ca. en måned. Hans tweets startede den 22. april med faderens død: “My father has died and I am to be King: a role – were it not for the death of my brother Arthur — for which I was not born”.  Lige nu er han taget til Greewich, som han holder meget mere af end Tower, han har travlt med at uddele land, titler og embeder - og er i øvrigt superglad, fordi hans brors enke, Katharina af Aragonien har sagt ja til at gifte sig med ham. Henrik har til dato twittet 13 gange, har 695 følgesvende og er flink til at lægge links til Royal Palaces YouTube-kanal.

Hvad er det så, at Twitter kan som formidlingsmedie? Henrik er den første historiske person, som jeg har fundet på Twitter, men der kan selvfølgelig sagtens være flere.  Telegraph skriver dog i en artikel om aktiviteten, at “It is thought to be the first time the website has been able to engage users in historical events from a first person perspective, and in real time over the actual period they took place”. Så måske er Henriks tweets historiske i mere end én forstand.

Grundideen i denne brug af Twitter minder en del om konceptet i Harry´s blog fra 1. Verdenskrig, hvor breve blev postet på bloggen med 90 års “forsinkelse”. Modtageren af både Harry´s breve og Henrik´s tweets får en realtime-fornemmelse af begivenhederne, som er vanskelig at opnå med andre formidlingsformer, fx en udstilling , en publikation eller lignende, som opleves og tilgås i en langt mere “koncentreret” form. Men måske er publikation og udstilling også en form, der betyder at historiens gang opleves mere “tilrettelagt”? Kan netop den mere fragmenterede form være med til at formidle en stærkere oplevelse af, at historiske begivenheder kunne have udviklet sig anderledes? At de netop er resultater af en løbende udvikling, af påvirkninger og hændelser – herunder tilfældigheder?

Foreløbig twitter Henrik, men har ikke pt. dialog med sine følgesvende, hvilket er forståeligt, når man tænker på de ressourcer, det kunne kræve at arbejde med denne mulighed. Men det kunne måske være et interessant næste skridt – “samtalen” med den historiske person? Eller konstruerede samtaler, #markerede “tråde”, baseret på facts, hvor man kan følge – og måske deltage i historiske personers interaktion? Måske tummrt mediet også muligheder for kontrafaktisk historieformidling. Kunne det fx indgå som elementer i ARG med historisk sigte?

Det var så Henrik – men hvem af konerne var den bedste og mest interessante? På Royal Palaces YouTube-kanal fortæller 6 ansatte om de 6 koner.  Det er forskellige personer, museumsinspektører, vagter, en ”reenacter” o.s.v.  der hver især går i brechen for deres kandidat, og forsøger at ovebevise seeren om, at netop hun fortjener æren.  Også et spændende formidlingstiltag, for det er naturligvis ikke kun det videnskabelige personale, der et personligt forhold til de historiske personer. Men hvem var så den bedste – tjah Anne af Cleves og Kateryn Parr overlevede i hvertfald

Videoer for:
Katharina af Aragonien
Anne Boleyn
Jane Seymour
Anna af Cleves
Katherine Howard
Kateryn Parr

Hvornår får vi museum og arkiv på Twitter?

Lance Armstrong og præsident Obama twitter – den sidste ovenikøbet så effektivt, at han er nr 2 i Google på søgningen “Twitter”. Jeg gør det også selv, men ikke så godt som de to herrer – for indtil videre er det mest i sammenhæng med med opdatering af min Facebook-status.

Lisbet Klastrup har på fin vis beskrevet  tjenesten i DR2 for nyligt, og der er både danske medier og politikere. Fx sender Ekstra Bladet breaking news på Twitter, Information har en profil med navnet “informeren”, TV2, Margrethe Vestager, Lene Espersen – men også Den Store Danske, som tydeligvis gerne vil noget med sociale netværk og viden bruger mikrobloggingtjenesten.  Der har også været omtale af situationer, hvor Twitter har fungeret som et meget effektivt nyhedsmedier, fx ved flystyrtet i Amsterdam, hvor øjenvidner twittede begivenheden. Der er m.a.o. rigtig mange, som mikroblogger. Så vidt jeg véd er der endnu ikke nogen danske kulturarvsinstitutioner, men noget kunne jo – jvfr. ovenstående – tyde på, at mikroblogging er den næste digitale kommunikationsform, som bliver mainstream.

Både i Storbritannien og USA er museer, og i mindre grad arkiver, i gang.  V&A, Science Museum, British Museum og Tate har fx alle en konto. Også National Archive (USA) og Footnote twitter. Men hvad twitter de så om? 

Der er en del “klassiske” poster, hvor museer skriver om en aktivitet, som de gerne vil gøre opmærksom på.  Men fx Tate fører også samtaler med deres followers (“følgesvende” på dansk?). V&A går også i dialog, og de live-twitter fra deres berømte Friday Late-aktiviteter. Den 27. februar sendte museet fx 14 tweets – heraf 10 fra aktiviteten. Den første “Stay tuned for Tweets live from our Friday Late: Home Sweet Home tonight” kom omkring frokosttid og derefter kom der løbende tweets aftenen igennem. Fx “The 20th century galleries after dark,spooky!” omkring 21.30 og den sidste indløb 23.21: “Another friday late over.next month mad hatters.cu there x“.  Realtime-kommunikation til og af et event i en kulturarvsinstitution. Får man lyst til at være med næste gang, og de hvad der sker i galleriet med genstand efra 20 årh.? V&A har 1040 followers.

National Archives har en mere klassisk tilgang – og indtil videre kun 3 tweets til 51 followers.  Det amerikanske rigsarkiv twitter bl.a. om  tilmelding og præsentationer til ”National Archives Preservation Conferences“. Footnote bruger twitter til at sende nyt om deres services og om nye arkivalier, der tilgængeliggøres til pt. 163 followers. Fx den 12. februar (Lincolns fødselsdag)  “Happy birthday President Lincoln – 200 years. http://go.footnote.com/l/em…“ eller dagen før: “Did you know Thomas Edison was 5′9″, blue eyes, square chin. Some of the info on Passport apps. on footnote http://tinyurl.com/cm4adn“.

Tweets er karakterisereret ved at være prisværdigt korte – 140 karakterer er max. For kulturarvsinstitutioner er det en udfordring - bl.a. fordi vi ofte har et forhold til skriftlige medier, som er stærkt præget af akademisk tradition og skrivestil.