Visuelle brødkrummer

Jeg har tidligere citeret en bruger fra www.formidlingsnet.dk for at “visualisering er det nye sort”. Nu er jeg faldet over endnu et eksempel på, at den visuelle tilgang anvendes til en feature, som ellers normalt findes på skrift. En brødkrummesti.

Chigago History Museum har netop lagt en tutorial om deres byleksikon på YouTube.  Bylekskikonnet ligner mange andre andre, der er en lang række artikler om forskellige emner og lokaliteter. Selve byleksikonnet er af ældre dato, og derfor nok ikke helt så socialt, som man måske ville lave det idag. Man kan læse artikler, klikke på links til uddybninger og zoome ind i gengivelser af originale fotos. Og så er der dét med brødkrummestien – i dtedte for traditionelle skrevne brødkrummesti viser leksikonnet små thumbnails af de sider, som brugeren har besøgt. Måske ikke noget, der kan erstatte den traditionelle brødkrumme, som afspejler en sides placering i navigationsstrukturen. Men netop i et univers, hvor man bevæger sig mere intuitvt omkring er en visuel gengivelse af ens egen vej – baseret på de individuelt foretagne valg - gennem websiten en interessant mulighed. Og selve siten er vist helt tilbage fra 2005

Private digitaliserings- og tilgængeliggørelsesprojekter

Måske har flere allerede set det på deres historie-online men ellers er en række engagerede slægtsforskere gået igang med at digitalisere “Nygårds sedler” i samarbejde med SA. Man kan se mere om projektet på www.nygaards-sedler.dk, hvor sedlerne også tilgængeliggøres løbende.

Et superfint projekt, som sparer originalmaterialet, giver SA kopier af optagelserne og iøvrigt også tilgængeliggør sedlernes indhold for alle dem, der har langt til Rigsarkivet. Altså rigtig godt!

Der findes efterhånden en del privatdrevne websites, der tilgængeliggør materiale fra forskellige arkiver i database – eller anden – form. Et eksempel kunne fx være www.skippere.dk som indeholder oplysninger om navigationseksaminerede danske skippere og styrmænd 1707–1839, prisonfanger, kapere m.m. Oplysninger som kan være interessante for slægtsforskere, men også for alle andre med interesse for søens folk. Et andet kunne være siten med indtastninger af de Københavnske dødeblade 1893-1923 og indskydere i Den Almindelige Enkekasse og der er flere andre, herunder sites der viser arkivalier og redegør for personer og handlingsforløb ved bestemte begivenheder m.m. Et eksempel her kunne være siten om Boyes bande.

Det er grundlæggende til gavn for arkivbrugerne med denne form for “brugergenereret digitalisering”… men hvad sker, når/hvis en privat ejer af en sådan side ikke længere kan eller vil opretholde siden? Noget vil blive bevaret gennem de nethøstninger som foregår af .dk-domænet, men det gælder næppe alt. Det er fx ikke alt, der findes på et.dk-domæne. En anden problemstilling er efterfølgende at få adgang til det høstede materiale, ikke mindst de teknologiske aspekter heri.

En interessant problemstilling er derfor, hvordan man kunne sørge for, at denne form for “privatdigitaliserede” kilder får et liv, som rækker længere ind i fremtiden end de privatpersoner og organisationer, som nu og her står bag?

Denne post er crossblogget på den spritnye http://arkivformidling.wordpress.com