Genealogi-HUD til Second Life brugere

Diane Haddad skriver på sin blog, at Genealogy Today har lanceret en HUD for genealogisk interesserede avatarer. En HUD er en “Head-Up-Device”, altså en anordning, der får brugeren til at løfte hovedet og se på skærmen

Der foregår en del genealogiske aktiviteter i Second Life, bl.a. som voice-chats. Det er fx til brug i sådanne situationer, at HUD´en kan bruges. Når man bærer den, har man mulighed for at foretage søgninger hos bl.a. Footnote og Ancestry, og søgeresultaterne vises i chatvinduet. Søgning hos FamilySearch er angiveligt i støbeskeen. Med HUD´en kan brugere anvende genealogiske ressourcer in-world, uden at hoppe over i browseren. Selvom visningen i chat-vinduet måske ikke er den mest optimale rent visuelt, er HUD´en et interessant eksempel på muligheden for in-world integration af websteder  og ressourcer fra det flade net.

HUD´en kan også søge bøger på Amazon og navigere mellem Second Life-lokaliteter, m.m. Men en interessant feature, som på en ny måde udnyttter det sociale element i en virtuel verden er, at brugeren  kan kompilere en liste over de navne, som hun eller han forsker i. Men en kommando til HUD´en vælger bæreren at sammenligne med andre avatarer i nærheden, og får derved en automatisk besked, hvis der er nogen til stede, som forsker i de samme navne.

Det giver naturligvis ikke meget mening for danske avatarer, som “forsker i Hansdatter, Pedersen og Jensdatter” eller navne med en tilsvarende udbredelse. Men for den, der arbejder med et slægtsnavn er faciliteten ikke uinteressant.  En mulighed kunne også være at anvende fx navne på landsbyer og sogne i stedet for efternavne, og det bør forresten nævnes, at værktøjet accepterer navne med æ, ø og å.

Jeg har afprøvet HUD´en, som findes i Live Roots lokalitet i Second Life. Den er enkel at montere og ikke så vanskelig at sende kommandoer til, selvom der er temmelig mange muligheder. Heldigvis mødte jeg Constantine, som var med på at lave en test, så jeg kan vise nedenstående snapshot.

Vi har begge angivet, at vi arbejder med slægtsnavnet “Miller”. Når HUD´en får besked på at sammenligne navnelister, giver den besked i chatvinduet: “Constantine Kyomoon is following Miller.”

Just Genealogy i Second Life – nu med dansk bondehus

Just Genealogy er et område i Second Life dedikeret til genealogi – slægtsforskning.  Der er forskellige stande, dedikeret til enkelte landområder. Nu har jeg fået mulighed for at supplere de mange ressourcer med et lille sted, der giver input til brug af danske, genealogiske kilder.  Stedet er en øvelse i fht. mit store og egentlige projekt, Falstergården fra Frilandsmuseet i Maribo. Gårdens vægge  er nu på plads, men sådan et sted skal jo også have indbo, og (uha!) tag samt døre og vinduer. Så måske var det klogt lige at lave en prøve

Det lille hus i “Just Genealogy” har kun én stue (af prim-økonomiske årsager). Men stuen rummer nogle af de vigtigste ting, som man kunne finde i et bondehjem fra ca. 1800-1830; ovn, seng, bord etc. På bordet ligger  et par kildeeksempler – fra mit yndlingseksempel Holsteinborg, naturligvis, hvor en pige ses i folketællingen 1834 og ved sin konfirmation i kirkebogen 1839. Eksemplet illustrerer, hvordan den samme person kan omtales i forskellige kilder. De enkelte møbler er forsynet med notecards, der giver lidt kulturhistoriske oplysninger. Fx fortæller notecardet i vuggen lidt om navngivningstradtitioner og kortet i “spisebordet” diskuterer det forhold, at kvinder stod op og spiste i visse egne. Der er et par billeder mere fra det lille hus i Just Genealogy på min flickr.

Den besøgende mødes ved indgangen af en klikbar figur “Ane Hansdatter”, som ved klik loader en menu, hvorfra man kan vælge information om forskellige emner. Ane har også en spånkurv med links, samt en “rejsefører” til forskellige historiske steder i Wonderful Denmark.  Alle disse features er elementer, som testes med henblik på Falstergården i Second Life.

Genetisk genealogi: Spor efter vikinger i England?

Genetisk genealogi har længe været et fænomen i USA, og der har også været forskellige projekter i Europa, skam også med relation til vore breddegrader (“kimbrerprojektet”.

Og nu er forskere ved University of Leicester gået i gang med at tjekke, om folk i Cumbria, Lancashire, Cheshire, North Yorkshire, Durham og Northumberland har vikingeblod i årerne. Bl.a. håber forskerne at komme nærmere et svar på spørgsmålet om, hvor hhv. norske og danske vikinger har sat genetiske spor. Man mener, at nordmændene især holdt til i den vestlige del af landet, hvorimod danskerne holdt sig til den østlige.

Undersøgelsen efterlyser mænd, hvis farfar er (eller var) født i de pågældende områder. Testen vil nemlig fokusere på analyse af y-kromosomet, som videregives fra far til søn, og det er meningen også at undersøge forsøgspersonernes navne. Er folk med samme navne i slægt?

Er genetisk genealogi så “rigtig slægtsforskning”? Selvfølgelig ikke i den traditionelle forstand, hvor slægtsforskeren gennem grundige kildestudier klatrer fra gren til gren i stamtræets krone, og får et ofte meget indgående kendskab til slægtens enkeltindivider. Slægtsforskeren kender snart meget mere end navne og datoer: husets eller gårdens beskaffenhed, antallet af lagner i sengen og køer i stalden, aftægtskontraktens indhold, etc.

Det kan den genetiske genalogi selvfølgelig ikke bidrage med. Men hvilket behov opfylder den så? Et gæt kunne være, at den viden, som er resultat af denne type projekter perspektiverer individdet på en ny måde, således som det fx præsenteres i The Genographic Project, et samarbejde mellem bla. National Geographic og IBM.

Den “arkivalske” genealogi kan afsløre mønstre, mønsterbrydere og begivenheder, som har haft skelsættende betydning for en slægt – om ikke i mands minde, så dog i nyere tid. Når man ser videre end den tid, hvor skrevne kilder er tilgængelige, er det måske nogle andre – og lidt større – mønstre, der dukker frem. Kan det genetiske ophav plottes ind på verdenskortet og tegne netop ét bestemt individs migrationshistorie giver det måske et andet blik på verden. Hvad betyder det for oplevelsen af den ellers meget “almene” eller upersonlige historie om fx de ældste tider, hvis netop din egen slægt har en påviselig linje tilbage til navnløse forfædre (og formødre), som for overordentlig mange år siden stod på en slette i Afrika? Eller hvis man er en del af den haplogruppe, som malede nogle af Europas berømte hulemalerier?

Den originale post om undersøgelsen findes her Seeking Viking descendants in the north of England

MyBlood – slægtsforskningsprogram med indbygget Googlemap

MyBlood er ikke en ny vampyrfilm, men et nyt program til slægtsforskning. Og så er det fra Belgien – et land hvis genealogiske forhold jeg ikke véd meget om.

Men på http://www.myblood-line.com kan man nu downloade én af programmets allerførste versioner. Det er ikke engang ude som beta endnu, den version man kan hente hedder Alpha 2.1.  Programmet importerer selvfølgelig gedcom og kan en lang række af de ting, som man må forvente af et program til slægtsforskning: altså organisere anerne i familiegrupper, holde styr på oplysninger om fødsel, vielse og død, tilknytte billeder m.m.

MyBlood, som jeg har hentet, men endnu ikke prøvet til bunds har angiveligt også en smart søgefunktion. I stedet for at søge i kun ét af databasens felter, er det muligt at finde handlinger i et bestemt område og endda inden for en nøjere angivet tidsperiode.

Men det der gør MyBlood til noget lidt anderledes pt. er en integration med Googlemaps, som gør det muligt for brugeren at plotte længde- og breddegrader for anernes fødsel, vielse m.m. ind og få det vist på et kort. ved klik på “Get coordinates” finder programmet selv frem til lokationer, som det kan identificere og lægger det ind på en Googlemaps-visning. Det gik fint med at finde min polske oldefars fødested… hvorimod min oldemor fra Småland blev placeret i Kenya. I den slags tilfælde kan man rette manuelt – og iøvrigt samle lokationerne i en “same as..” funktion. Det gør det muligt at bevare oprindelig og kildetro ortografi uden at skulle genfinde længde- og breddegrader mange gange.

Man kan desuden få en geografisk visualisering af indtil 4 generationer i en såkaldt “TimeMap”-funktion. Desuden kan man importere eller oprette verdenshistoriske begivenheder, der kan sætte anernes liv og gerninger i et større perspektiv.

Netop dette element, at knytte forfædre og formødre til både lokalsamfundets og verdens historie er tilsyneladende ved at blive lidt af en trend for mange af de nyere genealogitilbud. Det handler ikke ikke længere om kun at finde og beskrive anernes eget liv, men også om at se dem, og deres levede liv, som del af en større sammenhæng. At gøre det muligt at knytte genealogi – den personlige histore – sammen med den store og fælles historie kunne være et spændende udviklingsperspektiv for nogle af de mange digitaliseringstiltag, som er i gang. Tænk hvis brugerne fx kunne samle thumbnails af objekter fra websites på arkiver og museer til den egne slægts/lokalhistorie på nettet?

Private digitaliserings- og tilgængeliggørelsesprojekter

Måske har flere allerede set det på deres historie-online men ellers er en række engagerede slægtsforskere gået igang med at digitalisere “Nygårds sedler” i samarbejde med SA. Man kan se mere om projektet på www.nygaards-sedler.dk, hvor sedlerne også tilgængeliggøres løbende.

Et superfint projekt, som sparer originalmaterialet, giver SA kopier af optagelserne og iøvrigt også tilgængeliggør sedlernes indhold for alle dem, der har langt til Rigsarkivet. Altså rigtig godt!

Der findes efterhånden en del privatdrevne websites, der tilgængeliggør materiale fra forskellige arkiver i database – eller anden – form. Et eksempel kunne fx være www.skippere.dk som indeholder oplysninger om navigationseksaminerede danske skippere og styrmænd 1707–1839, prisonfanger, kapere m.m. Oplysninger som kan være interessante for slægtsforskere, men også for alle andre med interesse for søens folk. Et andet kunne være siten med indtastninger af de Københavnske dødeblade 1893-1923 og indskydere i Den Almindelige Enkekasse og der er flere andre, herunder sites der viser arkivalier og redegør for personer og handlingsforløb ved bestemte begivenheder m.m. Et eksempel her kunne være siten om Boyes bande.

Det er grundlæggende til gavn for arkivbrugerne med denne form for “brugergenereret digitalisering”… men hvad sker, når/hvis en privat ejer af en sådan side ikke længere kan eller vil opretholde siden? Noget vil blive bevaret gennem de nethøstninger som foregår af .dk-domænet, men det gælder næppe alt. Det er fx ikke alt, der findes på et.dk-domæne. En anden problemstilling er efterfølgende at få adgang til det høstede materiale, ikke mindst de teknologiske aspekter heri.

En interessant problemstilling er derfor, hvordan man kunne sørge for, at denne form for “privatdigitaliserede” kilder får et liv, som rækker længere ind i fremtiden end de privatpersoner og organisationer, som nu og her står bag?

Denne post er crossblogget på den spritnye http://arkivformidling.wordpress.com