Kulturarv og Google Panda – og hvad med digital tilgængeliggørelse?

I løbet af forår og sommer har Google udrullet en opdatering af den algoritme, som styrer den måde søgeresultater præsenteres på. Panda-opdateringen er rettet imod bl.a. linkfarme og lignende sites med “dårligt” indhold. Det er formentlig de færreste kulturavsinstitutioner, som har sider, der fx er fulde af annoncer, kopierede tekster, kompilerede links uden egentligt indhold, etc. Men andre af Panda-konsekvenserne bør også give overvejelser på arkiver og museer.

Mange af de forhold, som Google Panda vurderer, bør være relativt nemme for kulturarvsinstitutioner at imødekomme. Arkiver og museer, som følger Kulturarvsstyrelsens anbefalinger om at skabe reelt indhold, bør kunne frembringe kvalitetsindhold, som er både velskrevet og originalt, og selvfølgelig ikke kopieret fra andre sites. Efterhånden er mange i kulturarvens verden også blevet så opmærksomme på værdien af traditionel seo, at tekster, rubrikker og andet indhold tilrettelægges så det bliver så nemt som muligt for relevante brugere at finde frem til det.

Men traditionel seo og indhold, som lever op til traditionelle kvalitetskriterier er ikke længere nok. Og i øvrigt skal man også være varsom med at “overoptimisere”. Social deling, via fx netværkssites som G+, Twitter, Facebook, etc, er også et parameter, og her kan ligge en udfordring for kulturinstitutioner. Nu tæller det at blive delt på sociale sites, ligesom fx indgående links talte i “gamle dage”. For at blive delt skal indhold ikke kun være korrekt og troværdigt – det skal også have en form for “X-faktor” som gør, at brugere har lyst at sende det videre. Det betyder, at fx humor, overraskelse, kreativitet, nyhedsværdi og en lang række andre faktorer, som ikke behøver at være en del af klassisk kulturarvsindhold, får betydning.

En faktor, som også kan være interessant er, at sider med dårlig rank kan trække en hel site ned. Flere sites nævner, at sider med få besøg (og lav tidstedeværelsestid ?) tæller på minus-siden. Det stiller selvfølgelig krav til omarbejdelse af alt det indhold, som ikke er “godt nok” og “interessant nok” for brugerne.

Det er imidlertid næppe alt indhold, der på kort sigt kan “opgraderes” på denne måde. Digital tilgængeliggørelse er et af de virkelig væsentlige udviklingsområder, og med de uhyre samlinger som institutionerne har, kan der genereres overordentlig meget indhold – som procentuelt vil have et begrænset antal views. Hvad betyder det for museer og arkiver, som fx har tilgængeliggjort samlingerne med unikke urler for hver enkelt post?

Links:
Googles anbefalinger for godt indhold efter Panda
Googles beskrivelse af den nye algoritme
Interview med Matt Cutts og Amit Singhal på Wired 
Absolutely everything you need to know about the Google Panda Update (artikel)
Google Panda i Danmark (artikel på SEO-supporten)
Beating Googles Panda Update – 5 deadly content sins 

Websites med langt liv og sociale muligheder kan også være “Best of the Web”

Det er altid skønt, når ens favoritter vinder! Så derfor har jeg rigtig glædet mig over, at én af mine yndlingswebsites Culture24, har fået en pris ved Museums and the Web.

Jeg glæder mig imidlertid ikke bare på vegne af en god website, men også fordi jeg ser hele kategorien “long-lived”, som den har vundet i,  som udtryk for en ny vinkel. En del af pointen med denne kategori er “to celebrate sites that year-over-year continue to be useful and serve their communities. Their longevity embodies the power and effectiveness of sustained engagement”.

Kulturarvens verden er ofte utroligt projektorienteret. Der bliver lavet virkeligt mange nye ting, spændende, sjove, innovative og teknologisk-fremme-i-skoene projekter. Det er bestemt godt, og der er mange pointre i at fremhæve nogle af de bedste af denne type projekter med priser eller hædrende omtale.

Men nettet handler ikke kun om at fremstille produkter eller gennemføre projekter, der ser flotte ud og benytter den nyeste teknologi.  Det handler også om at udvikle indhold, som brugere synes at de har gavn af og vil forbinde sig med over længere tid. Nettilstedeværelse er også at opbygge og udvikle relationer mellem en site og dens brugere. Det er noget med lange haler – og lange, seje træk.  Derfor er det interessant nu at se sites, der opnår anerkendelse for netop en langsigtet og længerevarende indsats. Det er jo ikke dårligt at lave noget der holder og engagerer og kan bruges – også ud over en projektperiode :-)

Flere af de øvrige præmierede sites bygger også på langsigtede principper og på dialog snarere end teknologi og æstetik (dermed ikke sagt, at de ikke er pæne :-). Men Artbabble, MuseumMarketing, PhilaPlace – samt V&A´s billeddatabase og ikke mindst Picasso-museets brug af sociale medier er sammen med Culture24, alle steder, der ikke har karakter af at være traditionelle sites, der formidler et emne, som en bruger kan læse om. Det er steder, hvor brugens egen brug af indholdet og opbygningen af relationer er en vigtig del af det content som siten indeholder.

Skal vi ikke også have danske webpriser for langlivet virksomhed, brug af sociale medier og brugerinddragende indhold? Så ville jeg fx godt nominere  WikiSilkeborg, Køge Byhistoriske Arkiv , Det Kongelige Bibliotek og Københavns Museum – hvem (store såvel som små) er ellers gode til det lange og det brugerinddragende? Måske kunne man få en pris for god SEO og flot websynlighed for kulturarven med i købet?

Bævere og canadisk historie. 90 årigt magasin får nyt, webvenligere, navn

Global Regina havde for et par dage siden historien om, at det canadiske historiske magasin “The Beaver”,  skulle omdøbes til “Canada´s History” fra og med April.

Magasinet “The Beaver: Canada’s History Magazine” er udkommet siden 1920, og den gang kunne man jo ikke vide, hvad ordet “beaver” siden kunne komme til at betyde. Er nogen i tvivl; miseren omkring navnet skyldes, at “beaver” dels er en lille gnaver men også en slangbetegnelse for kvindelige kønsdele. (Måske af samme årsag har  Wikipedia-artiklen med titlen “Beaver” været lukket for uregistreret redigering i en periode. Man kan jo godt forestille sig de “sjove”  – men måske knapt så konstruktive -  indlæg, som navnet kan medføre.)

På CBC´s website, som også bringer nyheden om navneskiftet, er artiklen ledsaget af adskillige kommentarer, hvoraf de fleste  i mere eller mindre humoristisk stil agumenterer for, at magasinet skulle have bibeholdt det gamle navn. Bl.a. er der flere, som ikke rigtigt køber den med, at en del af årsagen til navneskiftet er, at potentielle købere kan tro, at der er tale om et naturhistorisk tidsskrift :-)

Imidlertid har fortalerne for afskaffelsen af Bæver-navnet et godt argument. En markedsundersøgelse viste, at canadierne i almindelighed er pænt interesserede i historie, men i stadigt stigende grad leder på nettet for at finde oplysninger. Så er et navn, der ikke er webvenligt men tvetydigt, ikke et godt udgangspunkt. Formanden for Canada’s National Historical Society mener fx, at deres mails i  stigende grad bliver sorteret fra i spamfiltre, når de skriver noget om “beaver” i titelfeltet. I hvertfald har der været henvendelser fra abonnenter, som oplevede dette og ærgede sig. Desuden handler magasinet jo om canadisk historie og ikke om bævere – hverken den ene eller den anden slags.

Navnet “The Beaver: Canada’s History Magazine” er fra en tid, hvor navne på tidsskrifter, aviser m.m. blev skabt ud fra ønsket om, at navnet fx skulle være unikt og specielt, “noget folk kan huske”, etc. Måske måtte navnet også gerne kommunikere en lidt indforstået gruppeidentitet blandt produktets læsere, subskribenter og medarbejdere. Der kan selvfølgelig også findes danske eksempler på denne type navne – fx Evald Tang Kristensens “Skattegraveren” fra slutningen af 1880´erne. Det handlede jo ikke om, rent fysisk at grave skatte frem, men om skatte i overført betydning, de skatte, som de indforståede mente var værdifulde, nemlig folkeminderne.

Men “skatte” og “skattegravning” er ligesom “bæver”, ikke ord man normalt ville forbinde med  hhv. indsamlig af sagn eller canadisk kulturhistorie.  Er det ord, man ville google for at finde noget om emnerne… nok ikke. Måske er det i denne sammenhæng interessant, at flere af de nye historiemagasiner Alt om Historie, Illustreret Videnskab Historie, Militærhistorie og Krigens Historie alle har meget generiske – og googlevenlige – navne?

Mere bæver:
I øvrigt kan man læse mere om det canadiske historiemagasins 90-årige historie  i artiklen “Happy 90th Birthday Beaver magazine“