Henrik den 8. på Twitter

Engelsk historiestuderendes “hjemmevideo” af arkivalier fra National Archives´ webudstilling

I Storbritannien er der nok gået lidt mere Tudor i den end sædvanligt. 2009 markerer 500-året for Henrik den 8´s tronbestigelse og hans kroning den 24. juni 1509. På serien “Tudors” wiki er der en liste over de arrangementer, som året byder på. 

Som bekendt var Henrik en farverig herre, om ikke andet så kendt for at være gift 6 gange, hugge hovedet af to af sine koner samt være far til “Bloody Mary” og Elizabeth den Første. Mange institutioner deltager i markeringerne, som fortsætter året ud. British Library har blændet op for udstillingen “Man and Monarch” som bl.a. rummer en Henry VIII blog og en webudstilling. National Archives viser en mikrosite i anledningen af jubilæet, og her kan man bl.a. se dokumenter med relation til skilsmissen fra Katharina af Aragonien og retssagen imod Anne Boleyn. Man kan bl.a. downloade podcasts … og mod betaling en kopi af monarkens testamente. Der er selvfølgelig også private fansider og grupper på Facebook, hvor den største Henry VIII-side har 1554 fans. 

At formidle en så kendt person er aldrig let. Men The Historic Royal Palaces er gået til sagen med brug af bl.a. sociale medier. Henrik er på Twitter, og har været det i ca. en måned. Hans tweets startede den 22. april med faderens død: “My father has died and I am to be King: a role – were it not for the death of my brother Arthur — for which I was not born”.  Lige nu er han taget til Greewich, som han holder meget mere af end Tower, han har travlt med at uddele land, titler og embeder - og er i øvrigt superglad, fordi hans brors enke, Katharina af Aragonien har sagt ja til at gifte sig med ham. Henrik har til dato twittet 13 gange, har 695 følgesvende og er flink til at lægge links til Royal Palaces YouTube-kanal.

Hvad er det så, at Twitter kan som formidlingsmedie? Henrik er den første historiske person, som jeg har fundet på Twitter, men der kan selvfølgelig sagtens være flere.  Telegraph skriver dog i en artikel om aktiviteten, at “It is thought to be the first time the website has been able to engage users in historical events from a first person perspective, and in real time over the actual period they took place”. Så måske er Henriks tweets historiske i mere end én forstand.

Grundideen i denne brug af Twitter minder en del om konceptet i Harry´s blog fra 1. Verdenskrig, hvor breve blev postet på bloggen med 90 års “forsinkelse”. Modtageren af både Harry´s breve og Henrik´s tweets får en realtime-fornemmelse af begivenhederne, som er vanskelig at opnå med andre formidlingsformer, fx en udstilling , en publikation eller lignende, som opleves og tilgås i en langt mere “koncentreret” form. Men måske er publikation og udstilling også en form, der betyder at historiens gang opleves mere “tilrettelagt”? Kan netop den mere fragmenterede form være med til at formidle en stærkere oplevelse af, at historiske begivenheder kunne have udviklet sig anderledes? At de netop er resultater af en løbende udvikling, af påvirkninger og hændelser – herunder tilfældigheder?

Foreløbig twitter Henrik, men har ikke pt. dialog med sine følgesvende, hvilket er forståeligt, når man tænker på de ressourcer, det kunne kræve at arbejde med denne mulighed. Men det kunne måske være et interessant næste skridt – “samtalen” med den historiske person? Eller konstruerede samtaler, #markerede “tråde”, baseret på facts, hvor man kan følge – og måske deltage i historiske personers interaktion? Måske tummrt mediet også muligheder for kontrafaktisk historieformidling. Kunne det fx indgå som elementer i ARG med historisk sigte?

Det var så Henrik – men hvem af konerne var den bedste og mest interessante? På Royal Palaces YouTube-kanal fortæller 6 ansatte om de 6 koner.  Det er forskellige personer, museumsinspektører, vagter, en ”reenacter” o.s.v.  der hver især går i brechen for deres kandidat, og forsøger at ovebevise seeren om, at netop hun fortjener æren.  Også et spændende formidlingstiltag, for det er naturligvis ikke kun det videnskabelige personale, der et personligt forhold til de historiske personer. Men hvem var så den bedste – tjah Anne af Cleves og Kateryn Parr overlevede i hvertfald

Videoer for:
Katharina af Aragonien
Anne Boleyn
Jane Seymour
Anna af Cleves
Katherine Howard
Kateryn Parr

Lolland-Falster historie i virtuelle verdener

Museum Lolland-Falster har gang i et spændende formidlingsprojekt, som jeg har været så heldig at være lidt med på sidelinjen i. Planen er at etablere et projekt i Second Life, som kan formidle miljø i området, set i et kulturhistorisk perspektiv.

En udfordring er, at museet også gerne vil arbejde med undervisning i en virtuel verden. Og her støder man på Linden Labs politik om at reservere Sl for personer over 18, og man ramler ind i de problemer omkring godkendelse m.m., der er i forbindelse med at arbejde på TeenGrid.

Wonderfuldenmark.dk, der også deltog i opstartsmødet, foreslog at anvende en af de forskellige opensource løsninger som platform for undervisningsdelen. Interessant, fordi det muliggør hosting på egen server og dermed, at museet selv har mulighederne for at regulere adgangen til den virtuelle verden. Fx kun at give adgang i forbindelse med undervisning. Det fjerner risikoen for, at et rumvæsen pludselig teleporterer ind i et istidsmiljø, eller fx at griefere smider en masse biks, der skal ryddes op før man kan starte undervisningen.

I den kommende tid vil jeg kigge lidt mere på opensouceløsninger som Hippo – OpenSim og OpenLife. De grundlæggende muligheder minder meget om Second Life, selvom der er langt mindre aktivitet, mange færre indloggede. Men i forhold til etablering af et undervisningspil eller undervisningsmiljø er dette af meget ringe betydning, fordi det jo netop kun skal anvendes i særlige sammenhænge.

Museer og 2-0-udfordringen

Helene K har gjort opmærksom på nedenstående lille slide på sin facebookprofil. Tankevækkende

Visuelle brødkrummer

Jeg har tidligere citeret en bruger fra www.formidlingsnet.dk for at “visualisering er det nye sort”. Nu er jeg faldet over endnu et eksempel på, at den visuelle tilgang anvendes til en feature, som ellers normalt findes på skrift. En brødkrummesti.

Chigago History Museum har netop lagt en tutorial om deres byleksikon på YouTube.  Bylekskikonnet ligner mange andre andre, der er en lang række artikler om forskellige emner og lokaliteter. Selve byleksikonnet er af ældre dato, og derfor nok ikke helt så socialt, som man måske ville lave det idag. Man kan læse artikler, klikke på links til uddybninger og zoome ind i gengivelser af originale fotos. Og så er der dét med brødkrummestien – i dtedte for traditionelle skrevne brødkrummesti viser leksikonnet små thumbnails af de sider, som brugeren har besøgt. Måske ikke noget, der kan erstatte den traditionelle brødkrumme, som afspejler en sides placering i navigationsstrukturen. Men netop i et univers, hvor man bevæger sig mere intuitvt omkring er en visuel gengivelse af ens egen vej – baseret på de individuelt foretagne valg - gennem websiten en interessant mulighed. Og selve siten er vist helt tilbage fra 2005

Svenske museologistuderende udstiller i Second Life

Her til aften var jeg forbi et udstillingskompleks som en gruppe museologistuderende fra Universitetet i Umeå har opbygget. Det er første gang, jeg har set brug af SL i forbindelse med kulturarv og undervisning i et af de nordiske lande.

Udstillingerne er (som dem jeg selv har lavet) ret planchebaserede, men giver alligevel også indtryk af, hvordan man kan arbejde med det rumlige. Netop ifht. øvelser omkring udstillingsopbygning og -planlægning har SL naturlige fordele, for det trods alt er relativt enklere at lave en art 3D-dummy eller wireframe af en udstilling, end det er at opbygge den i RL.

Udstillingen er nævnt på detune, og der  er mere info på HUMlab-projekt bloggen.
Slurl til udstillingen er http://xrl.us/HUMlabSL.