Viden om sociale medier vigtigere end “webindhold”?

På Trine Maria Kristensens blog – hovedetpaabloggen – har jeg læst et meget interessant indlæg, som peger i en retning, jeg selv ikke tvivler på vil være en realitet indenfor …. ikke særligt mange år.

Indlægget “Hvis du vil have et job i PR, så lær noget om sociale medier” handler ganske vist, som titlen antyder om PR. Men udviklingen, at sociale medier og en dialogisk tilgangsvinkel bliver stadig mere væsentligt, er næppe kun relevant for dette felt.

Tidligere – og man kan stadig møde opfattelsen – var web i høj grad et sekundært medie. Det var dér man “lagde tekster ud”, som egentlig var produceret til at have et primært liv i helt andre sammenhænge. Fx en trykt folder, udstilling, artikel eller lignende. Der VAR virkelig tale om at “lægge tekster på nettet”, eftersom der i reglen ikke blev gjort særligt meget ved dem. De blev måske forkortet lidt i erkendelse af, at den typiske bruger næppe er glad for at læse lange tekster på skærm. Og med CMS-systemernes fremkomst kunne “alle” pludselig “lave hjemmesider”. Ikke noget med koder, de fleste kunne lære at betjene systemerne, som publicerede tekst og billeder.

Artiklens grundklide peger på et paradoks i, at de sociale medier vurderes som meget vigtige – samtidig med, at et firmas egen website anses som væsentlig for troværdigheden. Alligevel føler jeg mig mere og mere overbevist om, at den traditionelle hjemmeside, som vi kender den idag, er stendød i vor levetid. Tekst og illustrationer i én-vejs-kommunikation har næppe en stor fremtid. Vi ser allerede rigtigt mange steder, at institutioner viser og bruger deres sociale tjenester i forhold til den gammeldags website. Det kan være alt fra sociale deleknapper, googlemaps, twitterbadges etc. til fx widgets, med indhold, der kan bruges på mange forskellige platforme (fx rijkswidget´en ) Men der er også stadigvæk plads til det klassiske indhold, som giver troværdigheden.

Men selvom det klassiske indhold er væsentligt, og må have en høj grad af “findbarhed”, vil det næppe kunne undgås, at “hjemmesiden” bliver noget andet. Mit gæt er, at den vil erstattes af noget, som i højere grad er en slags mashup. Et samlingspunkt for services og tilstedeværelser, der også har selvstændige liv andre steder, og hvor en del af “findbarheden” handler om adgang til, at brugere selv kan skubbe indholdet omkring.

Men dette kræver tilstedeværelse og evne/ressourcer til det dialogiske. Evnen til at kommunikere i rettidighed, med en vis kadence og på forskellige platforme – er måske derfor én af kulturarvens største, aktuelle ufordringer på formidlingsområdet?

Google maps til historie og kulturarv i Second Life

View Larger Map

Googlemaps er et fortræffeligt redskab, når der skal skabes geografiske indgange til  næsten alt. Ikke mindst, når der er tale om ting, der findes med stor geografisk spredning. Som fx lokaliteter af historisk betydning. Et spændende tilbud ville fx være, hvis man med Googlemaps som indgang i Second Life kunne besøge alle stederne på UNESCO´s verdensarvsliste - eller i det mindste nogle af dem, da der som bekendt er en hel del.

Det er ikke nogen hemmelighed, at søgefunktionen i Second Life ikke er den bedste. Heller ikke, at det kan kræve lidt inspiration at tage springet in-world, hvis man ikke har været der før. I denne forbindelse kan forbindelsen mellem et almindeligt brugt værktøj og den virtuelle verden måske være  med til at lette overgangen? Noget af det smarte ved den nu hedengange Google Lively var jo netop, at det ikke var så svært at forbinde Lively med andre digitale steder. Man kunne ret nemt embedde noget html, og så var man der.

Forbindelsen mellem det almindelige net og 3D-nettet er bestemt én af udfordringerne for virtuelle verdeners udbredelse. I SL kan man som bekendt både opbygge kopier af det forgangne, af dét der aldrig blev realiseret og af det, som stadig findes – men måske ikke umiddelbart er nemt at komme til for alle. Googlemaps kan vise lokaliteterne i en fornuftig og kendt kontekst, og med flere links til kontekstualiserende materiale end jeg har gjort her.

Et eksempel på et kort med en noget mere begrænset geografi er dette, der udelukkende viser danske RL-lokationer, genopbygget i SL:

View Larger Map

Inspirationen fik jeg fra dette kort på Virtual Worlds Research, som viser undervisningsinstitutioner med repræsentation i SL. Kortet blev fremstillet tilbage i december 2008.

Cover what you do best – link to the rest

Jeg er stødt på sætningen rigtig mange gang i den seneste tid på sites, der  handler om netjournalistik. Lidt forenklet er en del af skribenternes pointe, at der ikke er grund til, at mange medier refererer stort set den samme historie fra fx Ritzau uden at tilføre egentligt nyt. Kunne man også applicere denne synsvinkel på kulturarv og institutionssites? Er det nødvendigt, at flere/alle institutioner skriver den samme almene historie om fx landboreformerne eller de slesvigske krige. Skulle man hellere koncentere sig om at fokusere på netop de enkelte genstande, de produkter og de “enkeltfortællinger” som er en institutions særkende?

Den er svær…  Én af de markante forskelle er, at de aktuelle og højfrekvente nyheder er noget, som får en kraftig og kortvarig eksponering, som måske giver et (midlertidigt) højt niveau af forhåndskendskab. Mere “langtidsholdbare” informationer er naturligvis af en anden karakter. Det er ikke sikkert, at en netbruger har de slesvigske krige eller landboreformerne præsent, når vedkommende skal kigge på fx en digitaliseret museumgenstand eller en arkivalsk kilde.

Men det er heller ikke sikkert, at en omfattende og overordnet fortælling eller kontekstualisering er relevant for brugeren i den aktuelle brugssituation. Så måske kunne “Cover what you do best – link to the rest” også være et perspektiv for udvikling af nye samarbejder mellem institutioner med spidskompetencer indenfor bestemte områder og fagfelter.

Glade mennesker lærer bedst

Webgruppen holder netværksmøde på Nyborg Strand under det nys overståede “Fuglsø”-møde samme steds. Takket være Rune Clausen fra Skolemuseet kunne en helt ny blog www.formidlingsnet.dk officielt gå i luften. Den gamle blog – digitalemuseer- er nu nedlagt og den nye omfatter nu hele formidlingsnetværket. 

Det er næsten altid hårdt at komme ned på jorden igen efter konferencer og seminarer, hvor man har fået  masser af nye spændende ideer, som man godt véd at hverdagens ressourcer nok ikke lige kan honorere i morgen.

De to indlæg på det nys overståede “Fuglsø-møde i Nyborg”, der satte sig mest markant i min erindring var dels et oplæg af Kjeld Freden, som bl.a. hævdede at glæde er en følelse, som befordrer og understøtter læring. Meget interessant pointe. For noget af det der gør mennesker glade er jo kulturarv! Som skrevet på konferencebloggen satte dette oplæg mere videnskabelige ord på begrebet funability. Det andet oplæg som gjorde stort indtryk på mig var Michael Days, som også var konferencens sidste. På venlig, enkel – og meget britisk – facon gennemgik han de ni store udfordringer, som han ser for museerne i den kommende tid. Men i min optik er der næppe grund til at begrænse dem kun til museer, grundlæggende tror jeg at de kunne gælde for kulturarvssektoren som helhed. Han formåede at beskrive en meget foranderlig verden, hvor omstilling og nytænkning på såvel digitale som analoge platforme bliver afgørende. Han beskrev fx den digitale udfordring og så ikke umiddelbart tegn på en egentlig off-line generation i horisonten, og forholdt sig desuden til globalisering, ændringer på arbejdsmarkedet og i befolkningssammensætningen. En yderligere pointe var den generelt store interesse i historie og det fænomen, at storytelling også er en vigtig del af den historiske fortælling. Enkelt og begavet fremlagt.

Skal museet ha´ et andet liv?

Eller, man kunne også spørge om kulturarven skal have et andet liv. I hvertfald er det dette, som en artikel jeg netop har offentliggjort i tidsskriftet “Danske Museer“ handler om. Der kan være et betydeligt potentiale for læring og kulturarv i virtuelle verdener, også selvom det måske ikke er dette felt, der påkalder sig mest opmærksomhed fra brugerne lige nu. Artiklen ligger også på min side med artikler i pdf.