Jamestown i Second Life

Det er ikke hver dag, der kommer nye historiske lokaliteter i Second Life, men i går aftes/nat åbnede der én. På http://slurl.com/secondlife/VSTE%20Island/153/95/24 kan man besøge Jamestown, stedet som i almindelighed anses for at være den første, permanente koloni i USA. Jamestown blev grundlagt i 1607, da de tre skibe Susan Constant, Godspeed og Discovery lagde til. Det var 13 år før de første pilgrimme stod af Mayflower i Massachusetts.

I 2007 var der – forståeligt nok – en del fokus på Jamestown og der er masser af steder, hvor man kan læse om, og se billeder fra museer og oplevelsescentre, der formidler historien om stedet. På http://www.virtualjamestown.org kan man fx bevæge sig ind i en 3D-animation af et hus af den type, som indbyggerne i Powhatans landsby boede i. På den mere oplevelsesprægede lokalitet  http://www.historyisfun.org kan man se fotos af en række rekonstruktioner, der minder temmelig meget om dem, som man også kan opleve i Second Life.

Jeg kan ikke bedømme SL-Jamestowns autencitet i detaljer, men husenes udseende, den “trekantede pallisade” og de tre skibe i havnen – samt de “hvælvede” huse i Powhatans landsby giver et indtryk. Som enhver anden rekonstruktion på fx et frilandsmuseum, besøgscenter el.lign. Og selvfølgelig er der steder, hvor man undrer sig lidt. Fx over, at dørene i nogle af husene er omkring 5 meter. Godt nok er alting “bigger and better” i USA…. men alligevel?

Det er et fagligt/privat selskab, Virginia Society for Technology in Education, der har bygget stedet. Netop fordi det er tænkt som et forsøg ifht. undervisning, er de forskellige bygninger forsynet med klikbare infopunkter. Der er bl.a. nogle, der rummer citater fra John Smiths dagbøger. Som med andre SL-lokaliteter kan det være interessant at sammenligne mulighederne med dét udbytte, man  få ved fx en “konventionel” 3D-animation – som fx den på http://www.virtualjamestown.org/paspahegh/examine.html. 

Den “konventionelle” ser rigtigt flot ud. Visuelt er den måske pænere og lidt mere realistisk i teksturen end husene i SL. Men efter min mening er SL-versionen lidt lettere at navigere. Det er enkelt at bevæge sig inde i huse og telte, når man først er vant til at gå og stå med sin avatar. Det er der naturligvis en del, som ikke er. Men man er heller ikke vant til at navigere den næste nye “konventionelle” animation. Måske skal man næste gang bruge piletasterne, måske kan man bruge mus – eller noget andet. Næste oplevelse i SL ligner den foregående rent “motorisk”, hvilket på sigt gør brugen enklere. Desuden rummer SL mange flere muligheder for aktiviteter - herunder den større oplevelse af fysisk rumlighed samt interaktion med andre personer (hvilket man jo har vanskeligere ved i “solooplevelsen”). Det skal blive interessant at se, hvordan – og hvorvidt – Jamestown udvikler sig videre frem.

Se flere billeder fra Jamestown i SL på flickr

Mit PERFEKTE hjørne!

Jeg har bygget et helt perfekt hjørne på Stiftsmuseets Falstergård i Second Life!

I går, omkring kl. 22.37 gled de to vægge op imod hinanden. De rører. De lapper ikke over hinanden. Der er ikke mellemrum imellem dem. Og der er ikke så meget som antydningen af flimmer i sammenføjningen. Selv min “byggelærer” Doctor Asp, der ejer Wonderful Denmark, var tilfreds. Han er mildt sagt ikke nogen tilhænger af virtuelt byggesjusk, og har derfor med hård hånd kasseret mindst 20 af mine tidligere samlinger og hjørner. Altså indtil igår!

Hvis man vil bygge “historisk” er det måske endnu mere vigtigt at skabe et troværdigt og kvalitetspræget indtryk. Fx fordi der er ting, som man er nødt til at gå på kompromis med, på grund af de tekniske forhold. Eksempelvis bliver murene i Falstergården en smule højere af hensyn til avatarkameraet. Avatarerne skal jo kunne bevæge sig og “se” derinde. Mange er omkring 2 m. høje, men selv Charlotta, der med sine 1.75 nærmest er en kummerform, har problemer hvis lofthøjden sættes til ca. 2,5 mtr. som i RL.

Men det varer nok noget, før jeg kommer til lofterne. Foreløbig har jeg lavet det perfekte hjørne….. …..gad forresten vide, hvor MANGE hjørner, der egentlig er på sådan en firlænget sag?

Hjemme igen fra Östersund

Atter hjemme med nattoget fra Stockholm fra det årlige referencegruppemøde i NCK – Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik. Der er flere fotos på flickr. Det er på mange måder ét af årets faglige højepunktet, meget spændende og interessant at diskutere med nordiske kollegaer. Og ikke mindst at høre hvad de selv har på gang og hvor de synes at NCK kunne have nogle arbejdsfelter. I år talte vi bl.a. om den digitale kulturarvsverden, hvordan anvendes den egentlig – og hvordan med den stigende brug af formidling via mobiltelefon?

Desuden var årets møde placeret, så vi kunne nå at opleve julemarkedet, som ét af Sveriges 3 største. Alletiders museumsjulemarked, men det i almindelighed også et museum der bedriver en fin formidling – ikke mindst juleformidling takket være den enthusiastiske Britt-Marie. For det første meget stort med mange tilbud og fine boder, men også en god familie/venneaktivitet. Stedet var fyldt med både børnefamilier, veninder der gik og osede – og sjovt nok: også ret så mange unge og teenagere. Og selvom vejret var meget varmt 1-2 plusgrader, var der alligevel rig mulighed for at gæsterne kunne komme ud at køre i kane. Se selv: