Domæner i trængsel – noget for hackere?

Den tid, hvor en vigtig del af at lave en website var at “finde på et navn som folk kan huske” er (vistnok) omme for de fleste og i stedet afløst af bestræbelserne på at tilrettelægge indholdet med henblik på SEO. Men alligevel er der – ikke mindst i kulturarvsverdenen – visse steder en tendens til at sprede sin virksomhed på rigtigt mange domæner. Hver gang museet eller arkivet laver en ny site, så skal den naturligvis (?!) have sin egen identitet og sit eget domæne.

Det er ikke altid sikkert at det er en smart idé at sprede sin webaktivitet på flere domæner i stedet for at oprette subdomæne eller lægge en ny site i en folder på hoveddomænet. Jeg har oftest tænkt disse spørgsmål ind i en SEO-kontekst, men hacking er faktisk en anden overvejelse, som jeg måske ikke havde ofret så mange tanker lige i denne forbindelse.

Men jeg blev klogere af at se Matt Cutt´s video. Hver gang man opretter et nyt domæne skaber man også et antal nye poster i Google Alert.

Subdomain eller folder?

Spørgsmålet subdomain eller folder er blevet diskuteret en del på diverse blogs og websites. Det er en diskussion, som jeg også har haft overvejelser om i forskellige sammenhænge, og hver gang er valget faktisk faldet på subdomain.

Senest til en blog på en vis dansk historisk nyhedswebsite. Google opfatter efter sigende i stigende grad subdomains som relaterede til hoveddomainet, og det betyder (vel?) at man i udgangspunktet kan give sit sub-site en lidt bedre start, end hvis man benyttede et helt nyt domæne. Eller lagde det langt ned i en folder i websitens stuktur. Og links fra subdomainet vil også give værdi tilbage til hoveddomænet.

Alt kommer naturligvis an på valg og hensyn til relation mellem bruger og indhold, men hvis et subdomain knytter sig til en site, som har en væsentlig nuancering eller profilering i forhold til dét, der foregår på hoveddomænet, synes jeg, at det kan give god mening at give det sit eget liv. Og man får desuden muligheden for at lade denne nuancering afspejle sig i navngivningen, således at man får et domænenavn som indeholder et ord, som man bruger i sin optimering. Historie-onlines webhost Moskjær gav mig dette link til Matt Cutts blog… og det synes jeg, at jeg blev en smule klogere af http://www.mattcutts.com/blog/subdomains-and-subdirectorie. Men hvilke overvejelser har andre gjort sig – og der der nogen erfaringer fra kulturarvsinstitutioner om sagen?

Det eneste man jo nok skal passe på med er at lægge sine ting for meget på steder og domæner, hvor man ikke har kontrol over indholdet…

Dette indlæg er crossblogget på www.formidlingsnet.dk