Michael Jackson mindes spontant på nettet

Popikonet Michael Jacksons død har affødt mange reaktioner, fra en hurtigt arrangeret koncert på Rådhuspladsen til et spontant mindested foran den amerikanske ambassade. Her har sørgende fans har placeret blomster, billeder m.m. Men dødsfaldet har også med lynets hast sat spor på nettet i form af mindegrupper, statements etc.

Jackson døde torsdag 25. juni kl. 23.26 dansk tid og allerede kort efter begyndte interessen at kunne mærkes på nettet. Iflg. DR´s website kunne brugere af Google News omkring 23.40 dansk tid risikere at få fejlmeldinger, fordi Google opfattede de mange søgninger relateret til Michael Jackson som spam.

Måske ikke uforståeligt, når man betragter den stejle søjle, der viser søgeinteressen fra insights.

 Andre populære søgninger pt. afspejler interesse for facts omkring dødsfaldet. Dette gælder fx søgninger efter Michael Jackson 911 call, Michael Jackson autopsy results og dr conrad ruper murray (navnet på Michael Jacksons læge). Bla. DR og Informations websites nævner, at flere digitale medier var med til at sprede nyheden meget hurtigt. Fx via sms-kæder og tweets. Twitter led i øvrigt samme skæbne som Google, hvor de  mange søgninger fik tjenesten til at bryde sammen. 

Allerede fredag den 27. om morgenen kunne man på Wikipedia læse, at fans mindedes musikeren ved at skrive “kondolancebeskeder” til videoer på Michael Jacksons officielle YouTube kanal. Den officielle website  www.michaeljackson.com giver ikke de dedikerede fans denne mulighed, men bringer i stedet en række udtalelser eller mini-nekrologer fra 3 personer indenfor musikbranchen, nemlig hans pladeselskab Sony.  Siten linker heller i øvrigt heller ikke i øjeblikket videre til mindestederne. Men på facebook, hvor den største mindegruppe Michael Jackson – RIP har 136.264 fans, har flere tusinde allerede givet “thumbs up” til sidestifterens statements, der udtrykker sorg , eller de har selv skrevet hilsner, formet som beskeder til den afdøde. En del supplerer med personlige udtryk for, hvad hans musik har betydet for netop dem.

Noget lignende sker på youtube-kanalen, der i skrivende stund har 17927 kommentarer, et antal der hele tiden forøges. Kommentarerne er skrevet på mange sprog, dog især engelsk, og hovedparten indeholder en hilsen rettet specifikt til den afdøde kunster. Fx “Bye bye”, “Rest in peace” eller blot “RIP”. Mange inkluderer kælenavnet “King of pop”, eller en personlig oplysning om forholdet til “Jacko´s” musik. Andre udtrykker tillid til, at den afdøde ikke vil blive glemt eller nu underholder og moonwalker i Himlen. Mange angiver, hvor hilsnen kommer fra, fx Irland, Argentina, Makedonien, Brasilien, Tjekkiet etc. og enkelte refererer til både musikken og personen fx med udsagnet “It don´t matter if you´re black or white”.

Da et andet stort ikon indenfor popoulærmusikken, Elvis Presley, døde, eksisterede en mulighed som denne ikke, og fans måtte derfor “nøjes” med at finde sammen analogt, lade sig inspirere af fx reportager m.m. som beskrev, hvordan andre fans havde modtaget og bearbejdet nyheden. Interessant i øvrigt, at nyheden om Jacksons bortgang også har generet en markant stigning i interessen for netop Elvis, og hvordan han døde, hvilket nedenstående montage viser.

Muligheden for realtidssamhørighed med andre fans er ny. Men man kommenterer ikke på hinandens indlæg, forhold til den afdødes sange m.m. Den måde, som stederne bruges på, er i højere grad en spontan kondolanceliste, hvor den enkelte udtrykker sig personligt, men ikke samtaler med de øvrige. Enkelte indlæg har karakter af flamebait, og kritiserer fx stjernens udseende eller refererer til anklagerne om misbrug af børn. I sidstenævnte kategori er fx postet et par enkelte vittigheder, i stil med “Have you heard that Michael Jackson is not dead, he´s in the childrens ward having a stroke”. Tilsyneladende cirkulerer en række af denne type vittigheder og kan synes grovkornede, men også udtrykke en måde at distancere sig fra situationen på. Fx som en modvægt til den meget følelsesladede tilgang. Imidlertid bliver heller ikke disse indlæg, der må virke stærkt provokerende for fans, kommenteret. Måske fordi brugerne vælger ikke at lade sig distrahere af tydeligt provokerende indlæg – måske fordi kadencen er for høj til, at de for alvor bemærkes?

Nogle indlæg giver udtryk for mistro til nyheden om dødsfaldet: “Can´t believe u r gone”. Enkelte hæfter sig ved. at kanalejeren har logget på længe efter at Michael Jackson er meldt død og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan dette kan lade sig gøre. Fx skriver profilen Hamster 1877: “He logged on. He´s fake!” Indeholder beskeder af denne art indirekte kritik af kanaladministratorerne eller begyndelsen på et rygte om, at Jackson måske slet ikke er død i virkeligheden? Hvis det sidste er tilfældet, kan holdningen måske være påvirket af andre aktuelle – og afkræftede - rygter om, at filmskuespillerne Jeff Goldblum og Harrison Ford skulle være omkommet.

Lys i vinduerne

Af 58 vinduer i nabohuset overfor, er der kun levende lys i de tre. To af vinduerne hører til de samme lejligheder. Begge  beboere har arrangeret lysopsætningen og sat stagerne langt frem i vinduet. Sådan, at der ikke er tvivl om, at det ikke bare er lysestager, der tilfældigvis står i vinduet, men 4. maj lys. Hvor udbredt det var at sætte levende lys frem på selve Befrielsesaftenen er ikke helt enkelt at besvare. Nogle erindringer nævner det – andre gør ikke. Men skikken tog fart i årene lige efter Befrielsen.

Er skikken mindre udbredt end før? Hvad får os til at sætte lys i vinduerne i 2009? Som med mange andre skikke og folkelige markeringer er også 4. maj lysene også kommet på facebook.  Gruppen “Sæt lys i vinduerne 4. maj – i taknemmelig erindring” har i skrivende stund 5.524 medlemmer, og på gruppens væg har mange skrevet om, hvorfor de bruger skikken: En hyldest til demokratiet og til modstandsbevægelsens indsats. Flere nævner “at mindes de faldne”, og at skikken for dem desuden har anknytning til personer, fx bedstefædre, der deltog i modstandskampen.

Nogle fremhæver, at skikken blev brugt i barndomshjemmet, og at det derfor er “noget man har med hjemmefra”. Hvordan det går med 4. maj lysene fremover kan kun tiden vise, men ingen tvivl om, at grundene til at bruge skikken rummer mange facetter og personlige nuancer.

Christopher Butterfield – den fæle hacker på Facebook

Advarslen om, at man kan få hacket sin profil og indhold på sin pc, hvis man tilføjer en ven ved navn Christopher Butterfield har kørt på Facebook i et par dage. Bl.a. “hacker warning” på snopes.com og “Hvem er Christopher Butterfield?” på thedotfactor.dk redegør for, at der er tale om en hoax. Et stykke højkfrekvent digitalfolklore. Nogle facebook-brugere har – som advarslen påbyder – skrevet i deres statusopdatering, at man skal lade være med at blive ven med Butterfield, og opfordre sine venner til at skrive samme besked i deres status. På denne måde, gennem netværkets egen dynamik, spredes rygtet.

Som dotfactor beskriver, er der flere faktorer, som kunne gøre modtageren af en sådan besked lidt mistænksom, ikke mindst det typiske kædebrevspåbud om at sprede informationen yderligere. Mange kædebrevsformer afslutter opfordringen til at sprede med en advarsel om, at det giver ulykker for den, der undlader at videresende. At dette lidt ”overnaturlige” element mangler, styrker oplysningens troværdighed.

Men der er flere andre troværdige elementer: Facebook findes. Hackere findes. Der kunne sagtens være noget, der hed ”data-ID´er”, der er mange pc-relaterede udtryk, man ikke lige kender. Medier rapporterer om Facebook-ghosts, personer der opretter falske profiler, evt.  med et fristende kontrafej, og derpå forsøger at narre den falske persons venner til at udlevere personlige informationer. Den grundlæggende problemstilling omkring privatlivsbeskyttelse i sociale netværk er bestemt reel. Rygtets helt basale besked, at man ikke skal venner med folk, man ikke kender, er temmelig fornuftig.  Og endeligt er der det allervigtigste verifikationselement: oplysningen kommer fra en ven. Måske oven i købet fra flere venner, hvorved troværdigheden styrkes endnu mere.

Denne form for netværksbaseret spredning ikke ny. Sådan lever rygter – uanset om det er amerikanske børnefamilier, der frygter barberblade eller narkotika i halloween-slikket, eller det er danske 1800-tals bønder, der er urolige, fordi slaverne er brudt ud fra Rendsborg og nu drager hærgende op igennem Jylland. Man siger det til sine venner, som siger det til deres venner, som siger det til deres venner, som….o.s.v. På et tidspunkt kan rygtet ende i medierne og spredes yderligere – og til sidst lander det måske på folkloristens eller etnologens skrivebord. Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvor et rygte kommer fra, hvor hurtigt det spredes og hvordan. Men nu har vi heldigvis Google Insights – kulturforskerens nye ven!

En søgning efter ”Christopher Butterfield” afslører efter få øjeblikke, at interessen for denne temmelig specifikke søgning har taget et gevaldigt opsving i de seneste dage. Kurven viser også, at Butterfield på verdensplan har påkaldt sig interesse i to tidligere perioder, først på året i 2006, midt i 2007 og i slutningen af  2008. Dog slet ikke samme grad som nu. Lidt almindelig googlen bringer faktisk en ældre post frem på digg, som tilbage i november 2008 indeholder det pt. verserende rygte om hackeren Butterfield. Insights meget stejle kurve viser noget om den intensitet, som rygtet udvikler sig med netop nu, og den geografiske visning afslører, at interessen for at vide mere om Butterfield er størst i….Norge!

Opmærksomheden er i øvrigt samlet i Oslo-området og den helt store interesse indfinder sig omkring den 15. april. Men nogle af de første omtaler på norske websites kommer tilsyneladende først et par dage efter, omkring den 21. april iflg. Google. I forhold til de norske tilstande, er Danmark endnu noget nær et Butterfield-u-land. Den amerikanske og italienske søgekurve følges ad i nogle dage, hvorefter amerikanerne tilsyneladene taber interessen. I både USA og Italien synes trangen til at finde information om Butterfield nu at være aftagende, hvorimod nordmændene fortsat søger løs.

Der er naturligvis mange ubekendte faktorer: Er det fx den samme Butterfield, eller er Googles opfattelse af interessen “forurenet” af søgning efter personer med samme navn? Når det ikke er muligt at få en graf frem, som viser udviklingen i Danmark kun for april/maj, betyder det så, at interessen ikke toppet endnu? Eller er rygtet blevet aflivet hurtigere her- og i så fald hvorfor? Som redskab til at indkredse interessante problemfelter og søgemønstre af kulturhistorisk interesse er Insights bestemt et forsøg værd.

Endnu et interessant fænomen er Facebook-brugernes reaktioner. Facebook har pt. 161 svar på søgningen “Christopher Butterfield”. Heraf er en række “advarselsgrupper”, der bygger på hackerrygtet. Men der er samtidigt en modbevægelse, fx grupper som “CHRISTOPHER BUTTERFIELD is misunderstood” og “the Christopher Butterfield appreciation society”.

Desuden er der naturligvis en række personer, som rent faktisk bærer dette, pt. meget interessante navn. Men søgningen viser også en række – måske nyoprettede? – profiler, som enten er fotoløse eller som rummer et foto, der kan ligne en ironisk kommentar til situationen. Fx ordet “hacker”, et foto af et par hænder, der rækker ud fra en pc-skærm for at bemægtige sig tastaturet, et sørøverflag, etc.