Møntmestergården

Selvom sommerferien ikke er startet endnu, véd jeg godt hvad aftenerne skal bruges på. Jeg skal læse Thomas Bloch Ravns rigtig lækre bog om den flotte Møntmestergård, som netop er åbnet i Den Gamle By. Jeg har smugbladret lidt i den, og kan afsløre, at man udover smukke fotos fra opbygningen bl.a. kan glæde sig over arkivalier - bl.a. en gengivelse af Geddes eleverede fra 1761, hvor man kan se gårdens placering.

Men det er også interessant at kigge på nogle af de tanker man gjorde sig om husets bevaring og fremtidige opholdssted. Der har faktisk været mange kreative forslag i spil: Tivoli, Fælledparken, bag Bådsmandsstrædes kaserne, Bellahøj, Amager Fælled og pladsen ved Trinitatis kirke. Den konservative Henning Hansen og de radikales Hermod Lannung syntes det ville være en rigtig god idé, hvis man fik et københavsk bygningsmuseum. Hansen fremhævede at “… i Århus har man på fremragende måde reddet sig i land ved at lave Den Gamle By, hvor den gamle borgmestergård ligger på torvet. Kunne vi gøre det samme. som Århus har gjort, ville det være storartet… vi må derfor opfordre Magistraten til i tide at skaffe en sådan plads til en gammel by i København.”

Sådan gik det som bekendt ikke – det kunne ellers have været herligt med sådan en “gammel by” i København. Men …. på den anden side… nu er Møntmestergården til gengæld kommet i rigtig  godt selskab som en del af  årets museum 2009.

Den Gamle By – en totaloplevelse

Frilandsmuseer har nogle muligheder, som andre kulturarvsinstitutioner ikke har. Deres genstande er enorme, og deres mulighed for at arbejde med andre sanser end den konventionelle, intellektuelle fatteevne er ligeså stor. Lugt, duft og temperatur er nogle af de parametre, som indgår i oplevelsen på denne type museer, og som andre kun vanskeligt kan gøre dem efter.

Frilandsmuseer har nogle ganske særlige muligheder for at åbne døre til historien. Man kan “træde ind” i stedet for blot at se på den og/eller læse den, sådan som det sker på andre typer af institutioner. Eftersom jeg er bymenneske, er Den Gamle By ét af de frilandsmuseer, som jeg holder utroligt meget af.  Dels har stedet nogle overordentligt pæne gamle huse, men også en spændende og righoldig profil omkring events og levendegørelse.

Personligt glæder jeg mig til at følge arbejdet med opbygningen af “Den moderne By”, frem til 1970´erne. Der er en god portion nostalgi i at se frem til at besøge et museum, hvor man (forhåbentlig – kryds fingre) kommer til at opleve levendegørelse i form af knallertrockere med svenskerhår og bukser med svaj.  Det vil blive første gang, at jeg får mulighed for at opleve en tid, som jeg opfatter som “min egen” i en kulturhistorisk formidlingskontekst. Det er selvfølgelig en sær oplevelse at se “sin egen” tid komme på museum, men også samtidigt et godt billede på den proces, som historie og kulturhistorie er. Ting ændrer sig over tid, og de gør det ikke af sig selv. Vi (ihvertfald nogen af os) var en del af den udvikling som foregik i 1970´erne. Men blikket på den nærmeste fortid skærper jo også opmærksomheden om, at vi også en del af den udvikling som foregår i dag,  og ikke mindst i morgen. Hvordan er det nu – mennesket er historieskabt og historieskabende….

Atter hjemme fra Östersund

Koldt og klart i Östersund og masser af spændende indlæg. Og så blev spændingen udløst for i år, det blev Ebbe Vestergren fra museet i Kalmar, “Mr. Time Travel” som fik NCK´s årspris 2008. Et valg, som faktisk gjorde mig endnu mere stolt og glad over, at det var mig selv sidste år Selve konferencen var  – som sædvanligt – et af årets faglige højdepunkter.

Det mest vedkommende og perspektivrige indlæg (mit eget iberegnet) var for mig uden tvivl Henning fra Den Gamle By som fortalte om museets erindringsarrangementer for demente. Folk, der ellers kan være helt lukket om sig selv, den erindring og de sociale kompetencer de har glemt, kan og gør pludseligt noget, som de ikke gør til dagligt, når de kommer på museet. En kvinde, der ikke vil tale, begynder fx at synge. Enkle gøremål som at male kaffe eller pumpe vand bliver en nøgle, som i det mindst for et par timer kan åbne for ellers glemte erindringer og kompetencer. Når gæsterne forlader museet, er den bevidste erindring om oplevelserne glemt i samme øjeblik, de kører ud af porten. Men Henning fortalte, at personalet på plejecentrene kan berette, at beboere der har været på museumsudflugt, har mere liv og aktivitet end sædvanligt i et stykke tid efter. Et godt eksempel på, hvor vigtig den “personlige kulturarv” er.

Når alt andet er blevet uklart, kan duften af kaffetilsætning, håndteringen af komfur eller pumpe fra barndommen og den fysiske fornemmelse af fortidens rum stadigt være der og være en ressource. Det er et utroligt godt og vedkommende projekt, som Den Gamle By arbejder med. Flot og relevant.

Der er her et lille klip fra Ebbes iøvrigt flotte takketale - det skal pointeres, at klippet yder hverken talen eller ham selv retfærdighed…