Digital kulturarv – hvad sker der i 2012?

Original på Wikimedia (For beskrivelse, rettigheder, m.m. klik på billedet)

Ved nytår er der tradition for at gætte på trends for næste år. Hvad med digital kulturarv? Hvorfor ikke selv hive krystalkuglen frem…  om ikke andet kan man få sig et billigt grin ca. 1 års tid fra nu, når det viser sig, hvor meget der var helt i skoven:

Mindre fokus på institutioner – mere på emner
Dybest set har vi gjort præcis det samme på det sociale net, som vi gjorde, da internettet var ungt. Vi har opbygget institutionstilstedeværelser hver især. Det kan være godt på mange punkter og til en start. Men mennesker er langt mere interesserede i emner, perioder etc. end i fx et bestemt arkiv eller museum. Samtidig er vi begyndt at blive mindre optaget af “hvor mange venner vi har” og mere interesserede i, om der er engagement og aktivitet. Det er bestemt ikke alle, der “liker” noget i forventning om en langvarigt og meget engageret relation, men jeg tror alligevel, at vi i 2012 vil se flere aktiviteter på eksisterende sociale netværk, som er koncentreret om kulturarv i stedet for kulturarvsinstitutioner. Og jeg gætter på, at vi vil se flere kulturarvsinstitutioner interagere på “3. parts steder” i sociale medier.

Øget “nichificering”
Vi er stort set alle sammen på “almene” netværk som Facebook og Linked-in. De er i høj grad baseret på relationer, der allerede eksisterer i RL, og har en styrke i at være communities, hvor stort set alle kan findes. Det er personer, der er i centrum.
Men netværk som pinterest, oink, miso, foodspotting, path m.m. peger i en retning, hvor fokus er på mindre grupper og/eller centreret omkring interesser. Så tør man vove det ene øje og forudsige, at 2012 bliver året, hvor vi ser ét eller flere netværk, der er “mobilt født” og hvor deling og aktiv kollaboration om kulturarv er i centrum?

Tool-apps og mobile websites
Info-apps er næppe altid den bedste løsning, men har flere sammenfald med  kulturvsinstitutioners traditionelle måde at arbejde på. De minder om publikationer, som man “laver færdig” og “udgiver”. Derfor tror jeg, at vi i 2012 vil se flere kulturarvsapps, ikke mindst til undervisningsbrug – og nok især til iPads (selvom udvikling til flere platforme – af flere grunde – nok ikke ville være ringere).
Men: mængen af apps bliver konstant mere og mere omfattende – samtidig med, at man hele tiden må spørge sig selv, om info-app eller mobilt website er bedst for ens brugere og formål. Mit bud er, at tool-apps, der “kan bruges til noget” efterhånden får mere succes end informationsapps, der “bare” fx kan vise tekst, billeder, videoer m.m. som en alm. website. Apps er nok ikke helt så hotte og nye som for 1 1/2 år siden, men hvis/når der kommer gode og gratis opensource editorer i stil med App Inventor, tror jeg vi vi opleve en revitalisering.

Objektificering
Der er flere og flere ting, som mister deres fysiske form, fordi vi henter det digitalt: biblioteksbøger, nyheder, musik … osv. En trend, som nogle peger på, er en stigende “objektificering”, dvs. at man i forbindelse med downloads også kan få tilsendt, printe etc. fysiske ting i tilgift til det immaterielle produkt. Ikke mindst for museer, der holder meget af  genstande, er det en interessant trend. Mon ikke “tilgiftsobjekter” også kommer til kulturarvens verden? Og hvis genstande i fysisk form får en ny betydning, er der måske inspiration til nye muligheder for mødet med fortidens fysiske genstande på museerne. Ét potentiale kunne være digitalt skabte kopier til at røre ved.

Digital kulturarv i det offentlige rum
Vi får flere og flere skærme, og de bliver mere og mere integrerede med hinanden. TV med apps, video på tablet og telefon etc. En “spådom” er derfor dels, at videotrenden fortsætter, men også, at flere og flere flader i det offentlige rum kommer til at indeholde skærme.
Vinduer, borde, spejle, etc. – mange af de flader, som vi anvender dagligt til andre formål, vil også kunne anvendes til integration af touchskærme. Københavns Bymuseum åbnede ballet med VÆGGEN, og der foreligger et spændende konceptkatalog med ideer til brug af skærme i det offentlige rum ved Århundredets Festival i Aarhus. Der har været interessante projekter i de seneste år, fx “Vores kulturarv” og Vendsyssel Historiske Museums udlån af stenøkser til private hjem. Er vi i gang med en generel bevægelse, hvor også mere og mere analogt formidlende kulturarvsaktivitet bevæger sig stadigt længere væk fra institutionernes fysiske rum?

Mere crowd, mere deling, mere….
Crowdsourcing er langt fra at være nyt i kulturarvens verden. Statens Arkiver har siden slutningen af forrige århundrede drevet ét af de ældste (måske dét ældste?) danske, kulturarvsrelaterede crowdsourcingprojekt: Dansk Demografisk Database. Arkivverdenen udvikler fortsat de stolte traditioner ifht. denne form for brugersamarbejder. I 2011 undersøgte Københavns Stadsarkiv, hvad der motiverer deltagere i crowdsourcing-projekter, “Sharing is Caring“-temadagen satte spot på bl.a. fotodeling og ophavsret, Odense Bys Museer og Nationalmuseet begyndte samarbejder med Wikipedia.
Det kan være tættere på ønsketænkning end forudsigelse: men det er fristende at se disse tiltag som led i en bevægelse, som går mod større åbenhed og bredere ejerskab til kulturarven – baseret på bl.a. kollaboration via digitale kanaler. Jeg tror, at vi kommer til at se og høre meget mere til denne type af projekter, og se flere åbne API´er, i 2012.

Måske – måske ikke ….
Kulturarven er ikke altid de første til at springe på nye trends, så der er nok grænser for, hvor meget nyt vi kan nå i år. Men jeg tror, at vi skal holde et vågent øje med e-bøger. Måske bliver 2012 året, hvor forskellige selvpubliceringsmuligheder gør det lettere at udgive egentlige elektroniske publikationer. I så fald vil en del kulturarvsrelaterede årbøger, tidsskrifter etc. have interesse i at springe på. Om ikke andet, så af økonomiske årsager. Crowdfunding kunne være en anden mulighed – dybest set minder det jo om en fra fortiden kendt model: subskriptionen. Derudover bør man nok også være opmærksom på de mere dynamiske e-bogsformer.
Efter at Second Life har droppet sine rabatter til sims med læringsmæssige formål, og flere flotte edu-steder er lukket, kunne det se ud som om OpenSim for alvor kan begynde at blive interessant. Jeg tror stadig på de virtuelle verdeners potentiale, men nok ikke på, at det bliver i 2012, at de udfoldes.
Teknologier som dem, der i det forgangne år bragte Siri og Kinect på alles læber vil måske heller ikke slå igennem kulturarvsmæssigt i løbet af de næste 12 måneder. Det bliver næppe i 2012, at vi ser de første museumsinstallationer med bevægelsessensorer eller arkiv-faq´er med talegenkendelse. Men begge dele er interessante, fordi de gør det muligt at interagere digitalt med historien, uden at bruge tekst.  Måske får vi heller ikke den første kulturarvsdatabase med billedbaseret søgning som hos Google, inden årets udgang, men jeg tror, at vi skal begynde at indstille os på, at heller ikke til søgning, er tekst dét monopol, som det en gang var.

Links om digitale trends i 2012:
Integrate Everything – 10 tech predictions for 2012 (Forbes)
Top 10 digital predictions for 2012 (iMediaConnection)
The Top Ten Technology trends for 2012 (Deloitte)
Årets forudsigelser på E-bogsmarkedet (Digital Udvikling)
10 Bold Tech Predictions for 2012 (Fastcompany)
The Road Ahead: Gartners Outlook for 2012 And Beyond (Forbes)
10 Tech Predictions for 2012 (PCmag)

Kildekritik i digitale undervisningsmidler – ja tak! …men også til nettet som arbejdsredskab

Endnu en gang har dseneste taget ordet ud af munden på mig med et par gode indlæg. Dels et om, at det kunne være bedre at undervise i korrekt brug af Google Translate og at inddrage det i undervisnigen i stedet for at forbyde det, og dels et, der handler om nødvendigheden af at udvikle skoleelevers kildekritiske tænkning ifht. webmediet.

Jeg har ikke meget forstand på didaktik  og undervisning set fra en teoretisk synsvinkel, og derfor kan jeg naturligvis let være helt i skoven med de nedenstående synspunkter. Men det har slået mig, at mange webressourcer til undervisning minder om bøger. Det er autoritative fremstillinger af et emne, selvfølgelig udbygget med interessante opgaver og forslag til aktiviteter. Mange kan være rigtigt flotte layoutmæssigt, indeholde læringsspil, masser af billeder, og lignende. Der ydes bl.a. gennem e-museum tilskud til udvikling af materialer, materialeplatformen indeholder rigtigt mange, og samtidig kan et privat initiativ som danskhistorie.dk endda tilbyde en betalingsservice for undervisningsmidler på nettet. Det må vidne om ret stor efterspørgsel på denne type materialer. Men kan man måske sige, at mange af dem ER på nettet i lidt højere grad end de BRUGER nettet?.

Søger man efter kildekritik på e-museum og materialeplatform viser det sig dog, at der er et par tilbud, der handler om kildekritik på nettet. Det er primært skriftlige materialer, der skal bestilles/købes til anvendelse på uddannelsesinstitutionen (et par kan hentes som pdf´er).  På e-museum har Post og Tele Museum et tiltag, som skiller sig ud.  “Ordfabrikken” skal ganske vist rekvireres og bruges i forbindelse med museumsbesøg. Men i ordfabrikkens wiki er formålet bl.a. at lære eleverne, hvordan man samarbejder om at skabe viden. Dét er et interessant initiativ, som jeg desværre ikke har set før nu.  Jeg kender heller ikke til andre, der har arbejdet på denne måde, med en “åben” og “kendt” teknologi som eleverne kan møde i deres dagligdag.

Tilegnelse af viden, og i den forbindelse: at have redskaber til at vurdere dét man finder, er naturligvis overordentligt vigtigt. Et eksempel på problemstillingen var meget omtalt i 2007, hvor bl.a.  DR skrev om at “Unge lokkes til Holocaust-benægtelse“. Men evnen til at kollaborere og skabe ny viden er ikke mindre væsentlig i fremtiden. Skabelse af viden er i stadig højere grad noget man arbejder sammen om, fra forskellige positioner, erfaringer og faglige udgangspunkter.

I denne forbindelse har det nye “curriculum” for skolerne i Storbritannien nogle interessante målsætninger på det digitale område. Det blev offentliggjort i januar og blandt it-færdigheder skal eleverne bl.a.

• lære at finde og vurdere information fra kilder på nettet
• selv skabe ny viden og kunne kombinere film, tekst og lyd til multimedieproduktioner
• kollaborere, kommunikere og dele med andre – også udenfor skolen.

Med disse målsætninger virker det som om der sættes et andet fokus for brug af nettet, end man ser i den traditionelle undervisningswebsite. Den britiske vinkel er måske ny i forhold til det kildekritiske, men er der ikke også tænkt nyt i forhold til BRUGEN af nettet?  Det er ikke kun et sted, der anvendes til publicering af materiale, der skal vurderes. Det digitale er et arbejdsredskab for elevens/menneskets fortsatte læring, kreativitet, udvikling af sociale færdigheder og skal være en naturlig kanal at udtrykke sig igennem.

Min egen – hjemmelavede – kulturarvstoolbar

For noget tid siden var vi en gruppe arkivformidlingsinteresserede, som lidt i sjov snakkede om, at man burde have en “Archival toolbar”. Et særligt redskab for arkivbrugere, som man kunne putte i sin browser. Toolbar´en kunne give adgang til vigtige ressourcer for fx lokalhistorikere, slægtsforskere og andre heavy-users.

Virkeligheden har overhalet snakken. For et par dage siden faldt jeg over Manchester & Lancashire Family History Society der har lanceret en særlig genealogisk toolbar ved hjælp af servicen
http://www.conduit.com
. En service, der i følge referencelisten også bruges af bl.a. Techcrunch, Lufthansa og Discovery.

Så jeg har også gjort forsøget, og på ca. 1 times tid lavet min egen lille kulturarvs-toolbar, som kan hentes (helt uden mulighed for support og lignende :-)  på
http://kulturarv.ourtoolbar.com

Den engelske genealogiske toolbar rummer adgang til de mest brugte arkiver, ressourcer, foreninger og ressourcer. Dels de almene som fx Ancestry, Footnote, Findmypast, osv. men også mere specielle. Fx er der en særlig fane til “Black Sheep”. Den genealogiske toolbar fås til både Firefox, Safari og Explorer. Det tog kun 1/2 sekund at installere den i min Firefox, og så var der straks nem adgang til en lang række britiske, irske og skotske ressourcer, hvis min slægt eller mine historiske interesser nu skulle være på de kanter. Den genealogiske forening i Manchester skriver på deres website, at toolbar´en løbende vil blive opdateret. Det ser ud til at være relativt nemt at ændre på toolbaren, og der er indbygget en “opdater”-knap i den version som brugeren downloader. Inde på conduit.com findes i øvrigt også en lang række statistikfunktioner, som afslører, hvor mange der henter ens toolbar, og hvordan de bruger den.

Jeg har ikke set noget lignende andre steder, men ideen kan jo sagtens bruges i andre sammenhænge. I min toolbar er der links til KB´s og til Statens Arkivers samlinger, DDD og arkivalieronline. Også kid, Weilbach og Museernes Samlinger hos KUAS er kommet med, sammen med links til forskellige websites samt en række blogs og twitterkonti, som kan være interessante at følge.

Mulighederner er enorme, eftersom nettet bugner af særlige steder og baser for folk med interesse i arkæologi, miltærhistorie, lokalhistorie o.s.v.  For slet ikke at tale om de mange landsækkende foreninger, sammenslutninger og selskaber, som historie-vennerne også har brug for.

I stedet for at have linksider og bookmarks sidder funktionaliteten her i selve browseren. Fra at være et standardværktøj, som er ens for alle, kan browseren – lige som alt andet – i stadigt stigende grad customiseres til at kunne dét, som lige netop jeg har brug for.

Det interessante er måske også, at
http://www.conduit.com
som tilbyder toolbar-faciliteten kalder den for en “community-toolbar”. Et redskab med særlig relevans for en bestemt gruppe mennesker, med fælles interesser og ligheder når det kommer til webbrug. Det er ikke svært at se, hvordan den customizede toolbar kan anvendes som hjælperedskab til en masse netbaserede interesser og gøremål, herunder undervisning.

Og mit lille forsøg med en kulturarvstoolbar lå altså på
http://kulturarv.ourtoolbar.com
:-)