Genealogi-app hjælper islændinge til at undgå dates med den ukendte fætter

“Bump the app before you bump in bed,” er – ifølge World Crunch - motto for firmaet bag en ny app, baseret på genealogiske data.

På Island er næsten alle i slægt med hinanden. Interessen for genealogi er ikke ubetydelig, men selv en islænding kan næppe holde styr på hele slægten i hovedet. Og hvad så, hvis man helst vil undgå at date sin fætter?

Den nye IslendingaApp holder styr på slægten. Med data fra Islendingabok kan app´en meget hurtigt finde ud af om to personer er beslægtet. Islendingabok er et genealogisk/genetisk projekt, som lister alle islændinges slægtskabsrelationer ca 1200 år tilbage i tiden.

Systemet er, at en bruger identificerer sig i app´en, hvorpå anetræet dukker frem. Inden daten udvikler sig, kan det mulige kærestepar connecte ved hjælp af bump-teknologi. Og så afslører IslendingaApp, hvor tæt slægtsskabet er.

Links
The Iceland Family Tree
Islendingabok – website
Want to avoid dating your cousin? – Iceland has an app for that!

Tak til min artsfælle – Christian van der Ven – som gjorde mig opmærksom på app´en via sin blog http://www.digitalearchivaris.nl/

Hvad er en “digital bruger”… egentlig?

I de senere år er kulturinstitutioner begyndt at interessere sig for “digitale brugere”, og ikke kun de fysiske. Men hvad er en digital bruger egentlig? Er der kun én slags?

Når Kulturstyrelsen måler digitale brugere, udgøres tallet af antal unikke brugere på det klassiske website. Publikationen “Danske Museer i tal” oplyser, at de museer, der i 2010 opgjorde deres digitale besøgstal, havde 8.198.208 digitale brugere (overraskende nok, var der stadig 18 museer, som ikke véd, hvor mange, der bruger deres website). Det gennemsnitlige besøgstal var 88.153.  Der er selvfølgelig usikkerheder  (fx cookieindstillinger etc. etc.) men antallet af unikke brugere kan om ikke andet bruges som en strømpil for, hvor mange enkeltpersoner (IP-adresser) der – nogenlunde – har været forbi. Og man kan se, om tallet går op eller ned.

Men digitalt bliver stadigt mere komplekst, samtidig med, at brugen af det klassiske website også udvikler sig. Websites rummer idag flere forskellige typer af indhold og dermed mange forskellige brugsscenarier.
Dén bruger, som skal tjekke åbningstider, særudstillingsinfo eller handicapvenlighed før et fysisk besøg, har en anden tilgang end dén, der er interesseret i dét emne, museet handler om (fx leder efter artikler, bladrer gennem fotos eller anvender museets online-database.) Det første tal hænger bl.a. sammen med faktorer, som er knyttet til de fysiske tilbud: hvilke særudstillinger der er og hvor mange penge kan museet bruge på at markedsføre dem? Det andet tal har lidt andre sammenhænge: Hvilket primært, digitalt materiale tilbyder museet og er det findbart og delbart?

Ville det være relevant at finde ét – eller flere – måleparametre, som i højere grad  tager højde for disse forskellige brugertyper (“besøgsforberederen”, “ressourcebrugeren”) samt deres respektive måder at anvende den klassiske site på?

Men det klassiske website kan næppe fortsat stå alene. Dialog i sociale netværk, visning af indhold på 3. parts sites og tilgængeliggørelse bliver en stadigt vigtigere del af den digitale tilstedeværelse.  I den analoge verden er det ikke så ligetil at få mere kvalitative data. Hvis man ikke kun vil vide, hvor mange der har været inde i en udstilling – men også, hvad de syntes om det, og om de har brugt det til noget, kræver det et lidt større setup. Digitalt er det lettere – ikke mindst i sociale netværk, der er bygget op omkring interaktion, dialog og meningstilkendegivelse. Evner en institution at skabe engagement og interesse omkring sit emne? Stiller den ressourcer til rådighed, som nogen vil bruge, arbejde med og videreudvikle? Bidrager institutionen til at gøre andre netressourcer bedre – gennem formidling og tilgængeliggørelse af viden og materialer? Netop dette sidste aspekt er en del af Europeanas målsætninger for 2013, som bl.a. indeholder fokus på genbrug og visninger via bl.a. Wikipedia.

En “digital bruger” kan være bruger på mange forskellige måder og have mange forskellige krav til en kulturinstitution. Så måske kunne et bud på nogle nye, digitale målepunkter fx være:

• en diffentiering mellem ”besøgsforberederens” og “ressourcebrugerens” anvendelse af den klassiske website. (Kunne man fx forestille sig to “scores” udregnet på baggrund af nye besøg/genbesøg, antal sete sider, tilstedeværelsestid, downloads, delinger, etc.?)

• digital “engagementsmåling” via fx Klout, Museum Analytics, TweetLevel el. lign.

• viste materialer på 3. parts sites (fx Wikipedia, Europeana etc.)

• -  nye tjenester, bygget på institutionens API´er

Links:
Danske Museer i tal
Europeana Business plan 2013
Let´s get Real (2011)
Klout
Museum Analytics
TweetLevel

Illustration:
Original på Wikimedia Commons

Content Marketing – nu også for kulturarv?

Det blev Statens Museum for Kunst (SMK), som blev den første, danske kulturarvsinstitution, til at bruge begrebet “content marketing”. Så måske er mine “forudsigelser” for 2013 allerede i fuld gang med at gå i opfyldelse ;-)

I februar kom Social Media Week, som er verdens største (og gratis) social media-event, for første gang til København. I dén forbindelse holdt SMK et meget velbesøgt arrangement om museer og sociale netværk, hvor ét af indlæggene indholdt digital redaktør Sarah Grøns beskrivelse af SMK´s egen vej til bedre – og mere social – brug af sociale netværkssites. Heldigvis blev det streamet, så alle kunne lytte med – Sarah´s indlæg findes på 01:40:00 i videoen. Blandt de mange pointer var bl.a. at det er vanskeligt for personer, der ikke selv er særligt aktive på sociale netværk, at bruge dem på vegne af en institution, og at vejen til mere engagement og aktivitet på Facebook var gået “from pushing events to posting content”. Altså et større fokus på “kunst” og “kunsthistorie” end på “kunstmuseum”. Powerpoint-præsentationen “SMK – going social” ligger på slideshare.

Kort fortalt er content marketing en term, som stammer fra markedsførings- og reklamebranchen. Tanken bag er, at firmaer og brands leverer indhold, der skaber interesse og loyalitet hos kunderme. Er man fx et firma, som laver kosmetik, kunne man bruge nogle af reklamekronerne på at lave et livsstilsmagasin, drive et community med skønhedstips eller en YouTube-kanal med make-up tutorials. Firmaets produkter kan indgå, men fokus er på fx “Sådan lægger du den flotteste fest-makeup” –  ikke ”Kom og køb denne læbestift fra vores firma”.  Ideen er at skabe og dele relevant indhold, som folk kan bruge, på bekostning af den traditionelle “push”-tilgang.

Uden at have tjekket alle, har jeg en fornemmelse af, at begrebet contentmarketing kan hænge fint sammen med de fleste kulturarvsinstitutioners missioner og visioner. SMK´s mission handler fx om “at belyse den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300″ og i visionen indgår  “at være en uomgængelig vidensressource” for dansk og udenlandsk kunst i Danmark. En meget “indholdstung” opgave.

Ved at tage kunsten med ud på forskellige platforme og være en del af interesse og engagement dér, bliver museet sværere at “komme udenom”, når det handler om kunst, og opfylder derved en del af sin mission.

Én ting er, at mange kulturarvsinstitutioner på denne måde har indhold og indholdsformidling som en del af deres mission. Men det skulle være underligt, hvis der ikke er brands, som får øje på, at “store” emner som historie, kunst etc. kan indgå som de sociale og indholdsmæssige objekter der skal skabe loyalitet overfor et firma og dets produkter. Der kan sagtens være mange dygtige kommercielle aktører derude, som kan se formidling af disse emner som led i en contentmarketing-strategi. Den kommende tid bliver interessant.

Links:
Sarah Grøns indlæg til Social Media Week (01:40:00 i videoen)
SMK – going social” (Slideshare)
Content marketing (Definition på Wikipedia)
Content is coming (artikel på K-forum)
5 Big Brands Confirm, That Content Marketing Is The Key To Your Consumer (artikel i Forbes)
The Rise Of Content 4.0 (Infograf fra Bussinessinsider)
The State Of Content Marketing 2012 (Rapport i pdf – Outbrain)
Content Marketing – Are You Ready To Be A Publisher? (artikel Business2Consumer)