Content Marketing – nu også for kulturarv?


content-is-king

Det blev Statens Museum for Kunst (SMK), som blev den første, danske kulturarvsinstitution, til at bruge begrebet “content marketing”. Så måske er mine “forudsigelser” for 2013 allerede i fuld gang med at gå i opfyldelse ;-)

I februar kom Social Media Week, som er verdens største (og gratis) social media-event, for første gang til København. I dén forbindelse holdt SMK et meget velbesøgt arrangement om museer og sociale netværk, hvor ét af indlæggene indholdt digital redaktør Sarah Grøns beskrivelse af SMK´s egen vej til bedre – og mere social – brug af sociale netværkssites. Heldigvis blev det streamet, så alle kunne lytte med – Sarah´s indlæg findes på 01:40:00 i videoen. Blandt de mange pointer var bl.a. at det er vanskeligt for personer, der ikke selv er særligt aktive på sociale netværk, at bruge dem på vegne af en institution, og at vejen til mere engagement og aktivitet på Facebook var gået “from pushing events to posting content”. Altså et større fokus på “kunst” og “kunsthistorie” end på “kunstmuseum”. Powerpoint-præsentationen “SMK – going social” ligger på slideshare.

Kort fortalt er content marketing en term, som stammer fra markedsførings- og reklamebranchen. Tanken bag er, at firmaer og brands leverer indhold, der skaber interesse og loyalitet hos kunderme. Er man fx et firma, som laver kosmetik, kunne man bruge nogle af reklamekronerne på at lave et livsstilsmagasin, drive et community med skønhedstips eller en YouTube-kanal med make-up tutorials. Firmaets produkter kan indgå, men fokus er på fx “Sådan lægger du den flotteste fest-makeup” –  ikke ”Kom og køb denne læbestift fra vores firma”.  Ideen er at skabe og dele relevant indhold, som folk kan bruge, på bekostning af den traditionelle “push”-tilgang.

Uden at have tjekket alle, har jeg en fornemmelse af, at begrebet contentmarketing kan hænge fint sammen med de fleste kulturarvsinstitutioners missioner og visioner. SMK´s mission handler fx om “at belyse den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300″ og i visionen indgår  “at være en uomgængelig vidensressource” for dansk og udenlandsk kunst i Danmark. En meget “indholdstung” opgave.

Ved at tage kunsten med ud på forskellige platforme og være en del af interesse og engagement dér, bliver museet sværere at “komme udenom”, når det handler om kunst, og opfylder derved en del af sin mission.

Én ting er, at mange kulturarvsinstitutioner på denne måde har indhold og indholdsformidling som en del af deres mission. Men det skulle være underligt, hvis der ikke er brands, som får øje på, at “store” emner som historie, kunst etc. kan indgå som de sociale og indholdsmæssige objekter der skal skabe loyalitet overfor et firma og dets produkter. Der kan sagtens være mange dygtige kommercielle aktører derude, som kan se formidling af disse emner som led i en contentmarketing-strategi. Den kommende tid bliver interessant.

Links:
Sarah Grøns indlæg til Social Media Week (01:40:00 i videoen)
SMK – going social” (Slideshare)
Content marketing (Definition på Wikipedia)
Content is coming (artikel på K-forum)
5 Big Brands Confirm, That Content Marketing Is The Key To Your Consumer (artikel i Forbes)
The Rise Of Content 4.0 (Infograf fra Bussinessinsider)
The State Of Content Marketing 2012 (Rapport i pdf – Outbrain)
Content Marketing – Are You Ready To Be A Publisher? (artikel Business2Consumer)

E-tekstiler og kulturarv: Tøj bliver ikke, hvad det har været


tech-barbie

Barbie har altid været lagt fremme på modefronten. Nu er hun på vej med et LED-dress. Og når selv dukkerne har digitalt tøj – er det vel naturligt at forvente, at museer og arkiver også får det?

Om få år skal moderedaktørerne til at interessere sig meget mere for smarte tekstiler. Det må vi nok også snart til i kulturarvens verden. I november 2012 optrådte Nicole Scherzinger i en fantastisk kreation. En kjole, som rummede 3.000 Swarovski krystaller, oplystes af 2.000 LED enheder og viste tweets i realtid. Det opsigtsvækkende outfit var bestilt i forbindelse med lancering hos et firma, der tilbyder 4G netværk i Storbritannien og skabt af CuteCircuit, som fremstiller den mest fantastiske techmode. Inden for wearable tech er der også fokus på funktionelle smykker – som fx et perlecollier, der også er bluetooth headset. Et andet eksempel er Under Armour, som laver sportstøj. Sportsudøvelse foregår kun sjældent helt unplugged, der måles, tages tid etc – uanset om man er topatlet eller løber med vennerne på Endomondo. Under Armour er på vej med en dims, der under træningen kan sende forskellige målinger til en app. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men ca 40 sekunder henne i firmaets promotionvideo, ser man pludseligt en kvinde i et sæt træningstøj, hvor underarmen kan benyttes som touchscreen. Ideerne vrimler rundt på nettet: en e-t-shirt, med visualisering af ultralyd, så man kan se hvad der sker i den gravide mave, og et bælte, som sender babys spark videre til far. Når den lille kommer ud, kan hun lege med sin mor på e-tæppet - og siden hviske alle sine hemmeligheder ind i den elektroniske handske (som man vel også kunne sy bamser af?). Inden for sundhed og livsstil er der smarte bandager, som tracker muskelaktivitet, smykker der viser hjerteslag og kjolen, der hjælper tunghøre med at “føle” deres omgivelser. Men det kniber voldsomt med ideer til wearable tech for museer og arkiver.  Hvis nogen fra DTU, ITU eller andre spændende steder læser med her, så kunne jeg godt tænke mig:

armyArkiv-trøjen
Arkivkasser er jo stregkodede, så hvis koden kunne læses fx ved at køre underarmen hen over? Trøjen kunne enten ved tekst og/eller farveskift angive, kassens indhold, evt. i kombination med brugerens egne input. En art “kontaktannonce” til andre brugere med samme interesser…  ”Jeg arbejder med militærhistorie på Sydsjælland”.

genealogisk-bluse Genealogi-blusen Slægtsforskere vil gerne i kontakt med andre, der arbejder med de samme slægter og personer, og som de måske kunne samarbejde med.  Hvad hvis nu en e-t-shirt kunne vise hele anetavlen eller dele af den? Og tænk, hvis to slægtsinteressede kunne bytte aner ved at udveksle data via “bump” med armen?

Omviserkappen
Børn på museer (og andre steder) elsker det intuitive, og via lysanimation kan en omvisning eller et foredrag blive meget sjovere. I mit tankeeksperiment ledsages historiefortælling af “bodyanimation”. Hver gang der er brug for visualisering breder omviseren “tryllekappen” ud; fortidens monstre, gespenster og fantastiske væsner kommer til live… on the spot… uanset om aktiviteten foregår i museet eller andetsteds. Måske især “andetsteds” – eller i nogle af museets mere dunkle kroge. Fx i noget, der minder om denne video-frakke.

tojanimation Hurtig-omklædning Det mest nærliggende brug af e-tekstiler er naturligvis, når kulturarvsobjektet er tøj. Hvad med en kjole, som kan indeholde mange forskellige dragter, farver, stilarter – detaljer m.m. gennem projektion af billeder. Princippet i tanken er her vist  i dårlig photoshop :-)


Links:

Wearable tech (Pinterest board)
The E-textile Lounge (Pinterest board)
E-textiles (Wikipedia)
Barbie goes high-tech… (Daily News)

Vil fremtidens skoleelever lave opgaver via museers og arkivers åbne API’er?


Der var en gang, hvor læring ifht. børn og it var noget med lærerige spil, lære at bruge tekstbehandling, samt læse og løse opgaver på lødige websites, som bl.a kulturinstitutioner havde skabt. Sådan er det ikke mere.

Børn har forlængst lært at gennemskue, når en website eller et spil er “sådan en hjemmeside, som læreren siger, at man skal bruge i skolen” (autentisk citat). Netop, når vi så småt begynder at forstå, at det handler om at bruge og forstå nettet, ikke kun særligt tilrettelagte hjemmesider og spil, kommer næste udfordring buldrende: Børn og koder.

Antivirusfirmaet AVG er blevet opmærksomme på, at børn er begyndt at lave digital “småkriminalitet”, og nævner det i deres seneste rapport - Threat Report Q4-2012. Et konkret eksempel: I Canada har en 11-årig dreng skrevet et program, der gav sig ud for at være en snydetjeneste til spillet Runescape. Men i virkeligheden hentede programmet brugernavne og passwords.  At stjæle andre børns identitet og digitale legetøj er selvfølgelig lømmeladfærd, som skal stoppes, bl.a. med undervisning om etik og god opførsel ifht. kodeskrivning. Men eksemplet viser, at børn ikke længere kun er digitale konsumenter.

Britterne har gennem længere tid haft stigende fokus på behov for nytænkning ifht. it-undervisning. Der er også oprettet over 500 “Code Clubs“, hvor børn kan lære at skrive koder. Målet er at have klubber i 25% af landets grundskoler i 2015. Estland har taget skridtet fuldt ud og lærer børnene programmering fra 1. klasse. Overvejelserne om mere fokus på kreativitet og skaben i it-undervisningen vil formodentlig også snart tage fart i Danmark – det gør de sikkert allerede i fora, som jeg bare ikke kender.

Men har fokus på skaben i it-undervisningen også en betydning for arkiver og museer? Ja, for et fokus på produktion i stedet for konsumtion vil medføre behov for råmateriale. Når “Lille Peter” skal lave en opgave, skal han bruge data. I stedet for at lede efter ét cc-licenseret billede af Stauning til at sætte ind i historieopgaven, vil han måske lede efter masser af geotaggede billeder af Stauning, så han kan lave et heatmap og sammenholde det med dagens frekvens af socialdemokratiske stemmer.
Meget kommer an på “Lille Peters” kreativitet, men også på, om institutionerne har sørget for, at data er findbare og tilstrækkeligt nørdvenlige. Måske vil det også betyde noget for aktivitetstilbud. Vil “Lille Peter”  (- og hans søster, ikke mindst!)  hellere komme til Mini Code Camp og Junior Hack Day i stedet for tegneværksted og perleworkshop?

Links:
Malware also the handiwork of children…. (PC World – feb 2013)
Kids ‘using coding skills to hack’ friends on games, expert says
(The Guardian – feb. 2013)
Threat Report Q4-2012 (AVG – pdf)
Coding – the new Latin (Rory Cellan-Jones´s blog, nov 2011)
School ICT to be replaced by computer science programme (BBC – jan. 2012)
A manifesto for teaching computer science … – “The Naugthon Manifesto” (marts 2012)
ITC-teaching upgrade expected in ….2014 (The Guardian, aug. 2012)
Lille land går foran … (Comon – sep 2012)

Inspiration:
Codecademy

Code Club
Coding for Kids
Coderdojo

Mere inspiration – programmer og tools
Raspberry Pi
Scratch
Logo
Lego Mindstorms
Programmering for børn (Tråd på Ingeniøren)