Museum og 3D print – Smithsonian er i fuld gang


Print af Jefferson-statuens torso og underkrop. ( RedEye on Demand/Smithsonian/Studio EIS )

En stor udfordring for kopiering af museumsgenstande har været, at de er tredimensionelle. Med 3D-print er den hindring væk. Smithsonian har netop printet verdens største genstand i museumskvalitet og anvendt den i en særudstilling.

I arkivverdenen har man i årtier talt om kopispedning. Begrebet dækkede institutionernes ønske om at fremstille kopier af hyppigt efterspurgte arkivalier og at sprede dem til andre institutioner. Ved at kopisprede kunne brugere anvende højfrekvente materialer andre steder end på “moderinstitutionens” læsesal. Strategien slog flere fluer med et smæk: den lettede brugeres adgang til de ønskede arkivalietyper samt mindskede slid på originaler og pres på læsesale. Dengang var mediet indbundne bøger med fotokopier af arkivalierne, senere blev det rullefilm eller mikrofiche, som brugerne læste i særlige apparater.  Statens Arkiver sørgede for, at stærkt efterspurgt materiale var tilgængeligt på statslige arkivlæsesale flere steder i landet.  Men det var også muligt for, at andre kunne købe kopier. Det benyttede fx biblioteker samt stads- og lokalarkiver sig af i rigt mål, sådan at fx lokal- og slægtshistorisk interessede over hele landet fik væsentlig kortere til lokale kilder der ellers opbevares på statslige institutioner. I dag er det slut med film og fotokopi, idet kopispredningen siden 2002 har været digital.

Museer har ikke kopispredt i samme omfang. Der har været fx anskuelsestavler, udstoppede dyr plus gipsafstøbninger af kunstværker/genstande rundt omkring på skoler. Men en indsats, der kan sammenlignes med arkivernes målrettede satsning kender jeg ikke til. Hvorfor har man ikke kopispredt på museer? Umiddelbart kunne der være to gode grunde. Dels den indlysende, at det ikke har været så nemt at lave kopier af genstande. Men en anden grund kan måske ligge i museets holdninger til genstande. Man skal ikke have været ret tæt på museumsverdenen ret længe, for at opdage, at fascinationen og kærligheden til den “unikke”, “ægte” og “autentiske” genstand betyder virkeligt meget.  Arkivfolk kan bestemt også godt lide de “ægte arkivalier”, men her er hensynet til brugeres mulighed for at anvende tingene som kilder til egne formål, anderledes tungtvejende.

Med 3D-print bliver det muligt at fremstille gode kopier af museumsgenstande. Ethvert dansk museum kunne have en kopi af fx Solvognen. Det samme gælder selvfølgelig andre læringsinstitutioner: biblioteker og skoler er naturligvis oplagte. Men muligheden vil ikke kun være for  læringsinstitutioner: Nøjagtige, veludførte kopier, der måske næppe er til at skelne fra originalen, kan også gøre oplevelser med kulturarv til en del af butikscentre, svømmelande, forlystelsesparker, biografer. Oplevelsen af en genstand i en engagerende formidlingssammenhæng kan få rum mange andre steder end på museer.

Det kan ses som et argument for at søge at hindre spredning af digialkopier, ud fra et ønske om at fastholde fokus på institutioner, som besidder de autentiske genstande. Det modsatte synspunkt ville være at arbejde aktivt for at sprede kopier så meget som muligt.

Man kunne fx:

  • Skabe følesamlinger på specialundervisningssteder til brug for blinde og svagtsende
  • Opstille “føleeksemplarer” sammen med de originale genstande på museerne
  • Lave analoge Street-Museums og udstillinger, hvor man mindst venter det
  • Placere kopier af genstande, dér, hvor de er fundet og har deres historie (som Hvidovres “Historien i gaden”)
  • Etablere klassesæt med genstande, der kan bruges sammen med fx skypesessioner med museet, der har originalen
  • Samarbejde med kommercielle aktører, som anvender kopigenstande
  • Give kunstnere helt nye muligheder for at integere “museumsgenstande” i deres værker
  • Prøve nye typer af mere immersive oplevelser, hvor fx Augmented Reality kan spille sammen med “håndterbare” kopier

Links:
Smithsonian 3D på Facebook
Thomas Jefferson in bronze face (CNET)
Smithsonian turns to 3D… (CNET blog)
World’s Largest Museum Complex to 3D Print (Mashable)
The Smithsonian Utilizes Recent Strides In 3D Technology (Creators Project blog)