Pinterest til museum og arkiv?


For tiden er det svært at åbne noget som helst uden at støde på indlæg om tjenesten Pinterest. Er det mon noget for arkiver og museer – og hvordan?

Pinterest er en tjeneste, der allerede nu er udråbt til det helt store i 2012. Den kan bruges via net eller app (pt. kun til iPhone, men Android er på vej) og anvendes til at lave “opslag” med fotos af ting, man kan lide. Billederne organiseres på “pinboards” – opslagstavler – der rummer forskellige emner. Nogle af mine egne pinboards handler fx om elge, lakrids og ting i museer og arkiver, som jeg synes om.

Pinterest er i høj grad et damenetværk, især yngre kvinder i alderen 25 – 34. Faktisk er hele 80% af brugerne kvinder i følge en nylig undersøgelse. Det er måske ikke så underligt, eftersom siten har et look-and-feel, som minder meget om et dameblad: lyst enkelt og med mange flotte og lækre billeder – af flotte og lækre ting. Pinterest er måske et af de visuelt lækreste netværk pt.

Kan arkiver og museer bruge Pinterest – ja, hvorfor ikke. Da der er tale om et netværk der i høj grad koncentrerer sig om interesse for fysiske objekter, er der jo en vis grad af sammenfald med dét, der udgør museernes samlinger. Sitens TOS skaber ikke helt klarhed over reglerne for institutionel/personlig deltagelse. Der skal afgives informationer, som identificere en person bag en konto, men det er samtidigt muligt at logge ind med Twitter, som accepterer pseudonymer. Der er allerede en hel del museer, som anvender siten, eksempelvis Chicago History Museum (men det er ikke lykkedes mig at finde arkiver).

Men hvordan kunne et museum eller arkiv bruge siten? Man kan naturligvis pin´e genstande – fx de højprofilerede – fra egne samlinger. Men spørgsmålet er om det er den bedste idé og dét som er tanken bag tjenesten. Pinterest´s TOS peger egentlig i retning af noget helt andet: “Avoid Self Promotion. Pinterest is designed to curate and share things you love. If there is a photo or project you’re proud of, pin away! However, try not to use Pinterest purely as a tool for self-promotion”  M.a.o. en opfordring til ikke kun pin´e egne ting, men at være social, deltage i kuratering og networking omkring objekter. Som altid på sociale tjenester må man også overveje, om det er institutionen, eller noget andet – en person, interesse etc. som skal være i fokus.

Hvis man som institution IKKE kun ville pin´e eget indhold, hvad kunne man så gøre?
Et par hurtige ideer fra hoften:

  • skabe pinboards, som andre kan bidrage til
  • følge sine followers og kommentere på deres pins
  • repin´e fra andres samlinger
  • organisere boards, der består af både egne og andres pins
  • skabe “temaboards”
  • arbejde målrettet på at like andres pins
  • arbejde målrettet med at kommentere andres pins

Links:
Who´s using Pinterest (ReadWriteWeb)
Pinterest for cultural heritage (ArchivesInfo)
Museums and Pinterest – an introduction (Museum Diary)
Pinterest and Libraries (social neetworking librarian – blog)
Pinterest works better than Google+ (ReadWriteweb)

Museer på Pinterest:
Chicago History Museum
Smithsonian Museum of Natural History
Flere museer på Pinterest (googlespreadsheet fra Museum Diary)

About these ads