Virtual keying party – inspiration til trætte foreninger?


Det er svært at bevæge sig i landskabet af historiske foreninger uden at høre mange beretninger om nedadgående medlemstal, vanskeligheder ved at besætte betyrelsesposter, svigtende abonnenter på tidsskrifter, etc.

Disse triste tidener kunne tyde på, at der er – om ikke krise – så en vis afmatning i dele af det traditionelle foreningsmiljø. Jeg har tidligere diskuteret emnet en smule, om der var brug for nye former i foreningslivet. Det er jeg stadig ret sikker på at der er er. Ligesom kulturarvsinstitutioner har brug for at bringe fysiske og digitale rum sammen, kunne foreninger have brug for noget lignende.

Transmediale foreningsformer? Kan man dét? Hvorfor ikke? Hvorfor kun bruge de digitale rum til at placere referater, indkaldelser og bestyrelsens adresser samt billederne fra sommerudflugten på en website, hvis man kan bruge det til så meget andet. En markant trend, som jeg synes at se for tiden, er netop det transmediale i kombination med realtid. Vi er tilgængelige, i kontakt med hinanden og med vore interesseområder på mange forskellige tidspunkter og mange forskellige platforme.

Derfor var Ancestrys første “virtual keying party” forleden nat et interessant initiativ. Keying handler om indtastning af kilder til brug for genealogisk interesserede, og dem er der som bekendt en del af. Frivillige slægtsforskeres imponerende arbejde med at digitalisere de såkaldte “Nygaards Sedler” er et af de nyeste eksempler på det store arbejde, der lægges i sådanne projekter.

Ancestry har igangsat et stort indtastningsinitativ World Archives Project, som netop handler om indtastning. Initiativet har sin egen blog, der er afholdt RL “indtastningsparties” og forleden nat afholdtes så det første virtuelle af slagsen. Man brugte Twitter som kommunikationskanal med hash´en #awap og pointen var, at man her kunne twitte om sit aktuelle projekt. Hvilke kilder man tastede, hvor meget man havde nået, evt. stille spørgsmål etc.

Ancestry twitter selv projektet på @WorldArchives, som natten igennem sendte små beskedder afsted. Der var ikke mange – 5-6 - indtastere, der blandede sig i koret, men skal man tro WorldArchives tweets må der have været langt flere. I hvertfald sluttede aftenen med deres melding om, at der var indtastet ca. 23.000 poster på 4 timer, på én aften.

Aktiviteten er superenkel: deltagerne kan udføre de frivillige indtastninger, de plejer, men de gør det på samme tid, er i kontakt med hinanden. Det “styrker moralen” at man ikke sidder alene med sin indtastning og synliggør aktiviteten både indadtil i det genealogiske miljø og udadtil.

Er det en idé, der kunne bruges i andre sammenhænge – ja, bestemt. Holder man sig til det genealogiske område kunne man fx samarbejde på tværs af lande- og sproggrænser om oversættelse/fortolkning af kilder. Man kunne udføre “fællesindtastninger” i samme kompleks af kilder. Og hvorfor ikke også prøve at arbejde digitalt med de mere organisatoriske ting?

Kunne man holde en generalforsamling, eller et andet møde, som vises realtime i fx bambuser, og hvor virtuelle deltagere via tweets eller kommentarer på fx FB-væggen – eller via en CoveritLive kunne give deres besyv med? 

Man kan naturligvis sige, at deltagelse i godt, gammeldags foreningsdemokrati kræver, at man gider møde op… Men hvorfor egentlig udelukke, at man kan engagere sig i foreninger og foreningsaktiviteter ved at møde virtuelt op – og logge ind?

About these ads