Svigermors kage

19 05 2008

Kage til svigermors 70 års fødselsdagKagen til svigermors 70-årsdag blev bagt som en almindelig chokoladekage, men iblandet små stykker god 70% “chokohapser”, som smeltede under bagningen og gave en blød konsistens. Kagen blev serveret med vanilleis, kiwifiletér og en sauce af forskellige bær, kogt med rørsukker og tilsat en lille smule cognac. Set i bakspejlet burder der klart have været nødder i kagen, idet dens konsistens sagtens kunne have klaret det.

Dekorationen bestod af overtræk af royal icing, glattet med mælk på toppen. At dyppe kniven i mælk giver en fin overflade, og man undgår at krystallisering, hvilket ellers godt kan ske, hvis man anvender almindeligt, kogende vand. Dekorationen bestod af 52 syrenfarvede roser, suppleret med tyllede cirkler på siderne. Det sidste er ikke prøvet før, men det bliver ikke sidste gang, da det var nemt og gav en god og lidt moderne effekt. Jeg hentede ideen i én af Wiltons årbøger, hvor en lignende sidedekoration var anvendt til en bryllupskage. Og hvorfor syrenfarvede roser? Det findes jo egentlig ikke …. men svigermors yndlingsblomst er lyslilla syrener, og derfor skulle der i det mindste være syrenfarve. Jeg havde forsøgt at lave “rigtige” syrener, men de første forsøg faldt ikke tilfredsstillende ud.

Desværre var det ikke muligt at skaffe den samme type, mere enkle lys, som forretningen Fest & Farver tidligere har ført.


Handlinger

Information

2 responses

19 05 2008
Stella

åååååååååååååååååååååååh, hvor er den smuk!
bedste hilsener
Stella

20 05 2008
Julie Polar J. de Greeve

den er super flot – KH Julie

Skriv en kommentar