Så er det påskeferie, og masser af tid til at få indhentet det forsømte på flere felter ;-). Det er spændende at se, hvordan påsken har ændret sig i de seneste 10-15 år. Det er fremfor alt blevet en forårs- og “gør-det-selv”-ferie, og der er langt tilbage til den tid, hvor fx biograferne var lukket langfredag. Påskepynt er blevet stadig mere omfattende og desuden noget som flere og flere private også bruger i det “halvoffentlige” rum. Jeg har bemærket mere og mere havepynt, fx i form af opstillinger med æg, “påskedekorationer” på trapper og i haver - og måske svensk-inspirerede påskeris med masser af fjer. Fx har Erik Berings forretning i landemærket nærmest etableret et “påsketræ” ud imod vejen. Selvom påsken er en bevægelig helligdag og i sit udgangangspunkt meget “teologisk kristen” øges dens folkelige aspekter tilsyneladende i disse år.







No comments
Kommentar feed for denne artikel