Efter at have set Arn-filmen er der gået en prås op for mig. Nu véd jeg hvorfra den ufortjente betegnelse ”mørk middelalder”, “dark ages” o.lign. må stamme. Slet ikke fra renæssancens og senere tiders selvforherligelse på det åndelige område. Det må i stedet være fordi folk var så umådeligt beskidte i middelalderen! Selv når man skulle på tinge og fremlægge en vigtig sag, var der skam ikke noget med at studse skægget eller tage sin nypudsede søndags-brynje på. Heller ikke hvis man var konge, og skulle hente sin fæstemø ud af klosteret. Istedet havde alle Johnny Madsen-frisure og var nærmest helt sorte i hovederne. Stort set hele tiden. Uanset gøremål.
Selve filmen virkede som om den ikke helt kunne bestemme sig til, hvilken historie den ville fortælle; kærlighed, slægts-politik, skæbne og religion, multikultur – eller tempelridder-action. Bogserien har det hele, men på lærredet gik den ikke helt hjem.







Det er ikke nogen dårlig teori! Fin blog du har her, i øvrigt.