Charlotte S H Jensen

Jeg er mere end én gang stødt på forestillingen om, at reenactment bare “er noget amerikansk”. Der er da nok næppe tvivl om, at denne måde at opleve historien på er mere udbredt og har stolte traditioner i USA, hvor også formidling via Living History er stærke. Men vi har skam også reenactere her til lands i form af fx vikingekampgrupper, der drager omkring og viser deres kunnen ved markeder m.m.

Ved lørdagens slag om Trelleborg vandt først Svend Tveskægs hær - og senere på dagen kong Harald Blåtands. Det kan enhver jo se ikke er særligt historisk. Dels forudsætter vi, at det virkelig var et afgørende slag mellem far og søn, og at det fandt sted netop her. Men …. de kan selvfølgelig ikke have vundet begge to. Mindst én af fremstillingerne er historisk ukorrekt. Og har den slags så en plads på en kulturarvsinstitution? Ja, bestemt!

Re-enactment er dels en måde “at opleve historie” på, men det skaber samtidigt et rum, hvor man kan forholde sig anderledes til historien. Den militære tilgang er - vist? - den mest fremherskende blandt reenactere. Nogle vælger at genskabe slag m.m. præcis som de fandt sted og med det udfald, som kampen fik den gang. Andre vælger, som vikingekrigerne her, at forholde sig kreativt til begivenheden og simpelthen lade den bedste hær vinde, som den ville have gjort i fordums tid. Dette kontrafaktiske element er spændende.

Det er ellers sjældent, at vi får lov til at arbejde med historie på en måde, der ikke er præget af faktualia. Historieformidlingens grundlag er, at vi godt véd hvordan det var, og af at nogen gerne vil overdrage denne viden i så korrekt form som muligt til andre. Det kan sagtens være sjovt og oplevelsespræget, men det skal også være rigtigt. Derved kan historie let få et præg af noget dødt, lidt intellektuelt tungt, som skal “læres”. Fordi vi godt véd, hvad det er, der kan eftervises gennem skriftlige kilder og fund. Men er der ikke et stort og uudnyttet potentiale i “den historiske leg”? Muligheden for at forestille sig, hvordan verden kunne have udviklet sig, hvis alt nu var gået anderledes ?

Der er masser af læring i at forholde sig kontrafaktisk til historie. Man er selvfølgelig nødt til at sætte sig ind i fakta - hvis man er krigerisk reenacter: hvilke våben en hær havde etc. etc. Men med legen og kreativiteten kommer også bevidstheden om, at historiens udvikling ikke har været givet på forhånd. Den kunne have udviklet sig i andre retninger, hvis potentialer var blevet udnyttet anderledes, hvis andre personligheder havde fået mere indflydelse … hvis…hvis nu fx Harald Blåtands mænd havde dræbt Svend Tveskæg? Hvordan var det så gået med vikingetogterne til England, danegælden…?

Et vigtigt formål, både i skoleundervisning og for kulturarvsinstitutioner er “lære” elever og brugere at reflektere over mennesket som “historieskabt og historieskabende”. Et stærkt grundlag er at lege med fakta, kaste brikkerne op i luften på ny, se hvordan de lander og tænke videre ud fra et helt andet grundlag.

( … og hvis man forresten vil vide, hvad der er fakta omkring Trelleborg, så har Sydvestsjællands Museum selvfølgelig en glimrende tekst, der fortæller hvad vi ved.)

Efter at være logget ud og ind igen et par gange har jeg fået oprettet et Lively-rum. Men er stadig langtfra overbevist om, at dette er et tilbud som kan gøre SL rangen stridig pt. Uden større mulighed for customisering er mulighederne for at eksperimentere med formidling, læring etc. meget begrænsede. I den aktuelle form virker Lively som et tilbud med meget klart fokus på ren chat. …og iframen kan tilsyneladende ikke embeddes i WP?

Google Lively er tilsyneladende det man skal prøve lige nu, så jeg har selvfølgelig oprettet en Lively-avatar. Jeg havde svært ved at få den til til at ligne mig selv, fordi man ikke kan stille på højde, drøjde, samt ansigts- og kropsproportioner. Mulighederne for at customisere ser generelt ud til at være meget små i Lively. Til gengæld er det ekstremt hurtigt og nemt at komme i gang, fordi man kan bruge sin Google-konto. Avataren skulle naturligvis derefter have nyt tøj på - det kan nok næppe undgås, at der går lidt pålædningsdukke i den, når damer laver avatarer. Men tøjudvalget er pt. meget begrænset og der er hverken smykker eller makeup. De forskellige ting koster pt. “free”, men dette antyder jo, at der nok på et senere tidspunkt vil komme flottere og sejere ting, som man kan købe. Ligeså med effekter til personlige rum og forhåbentlig også personligt ekstraudstyr. Avatarhåret trænger i hvertfald til en gang farvereflekser, fordi man kun kan få “ensfarvet hår”.

Således udstyret valgte jeg at gå ind i et vinterlandskab. Der var allerede et par andre avatarer, som jeg chattede “Hi there!” til. De chattede tilbage og der var lidt snak om hvordan det er at være ny bruger. jeg havde svært ved at finde ud af hvordan man bevæger sig - piletasterne flytter kun kameraet, ikke avataren som i Second Life og Active Worlds. En anden forklarede, at man skal bruge musen for at flytte avataren, som får en krydspil på sig når den kan flyttes. Jeg flyttede rundt og begyndte at spadsere ud over de snedækkede marker. Da jeg syntes, at jeg var tilstrækkeligt manøvreringsdygtig, besluttede jeg mig for at prøve et nyt rum. Men i Lively kan man ikke teleportere, man skal ud på websiten og finde det nye rum, som man derpå skal logge ind i. Påklædningsdukke-tilbøjelighederne vandt - og jeg valgte et rum med “fashion”-tema. Det lykkedes mig dog ikke at logge ind, fordi rummet var overfyldt. Det betød dog ikke, at jeg som i SL blev sparket tilbage til dét rum jeg var i, men jeg var helt ude. Og det har jeg været siden, det har ikke været mig muligt at logge på noget andet rum.

Der er pt. to store aktiver ved Lively, nemlig at man kan bruge sin google-konto til at komme hurtigt igang, programmet fylder ikke meget og man kan integrere sit eget rum på sin website vhj. af alm. html som en i-frame. det vil jo give hurtig adgang for andre, der også har en Google-konto og kan man allerede på websiten se, at der er aktivitet i rummet er det selvsagt et aktiv. Men mulighederne inde i rummene, avatarudseende, manglende teleportering, ingen mulighed for selv at bygge og fremforalt - manglende mulighed for voice-chat gør at den beta, som man kan prøve, ikke virker tillokkende nu og her.

Dette indlæg er crossblogget på www.formidlingsnet.dk

DR-Update kan nu melde at Second Life er død og at Google Lively er den nye arvtager. Det er jo ikke første gang, at diverse medier kan melde, at SL har draget sit sidste suk, men helt dødt er det nu næppe.

Dels har IBM og LindenLab gang i en udvikling af mulighederne for teleportering mellem forskellige virtuelle verdener, og dels er dét som fremgår af Updates ekspertudsagn snarere, at de, der bruger SL ikke udnytter mulighederne godt nok. Og det er jo noget lidt andet.

Der er nok ikke den store pointe i at opbygge institutioner og steder, der ligner RL til forveksling. Fx er det nok ikke så sjovt at gå på museum i SL for at se på virtuelle kopier af dette og hint, men  disse steder bør ses som et grundlag for udvikling - ikke det endelige resultat. For der er mange andre muligheder i 3-D verdener, og personligt mener jeg ikke, at de er udforsket til bunds. Hele e-læringsaspektet og ikke mindst mulighederne for immersive learning kan udmærket have en fremtid, selvom fx SL ikke på nuværende tidspunkt er den store kommercielle motor. På mange måder kan 3-D nettet måske sammenlignes med internettets barndom, hvor vi jo også startede ret beskedent med at have en visitkort-site, hvor de besøgende kunne få kontaktoplysninger og  (hvis man var meget avanceret) se nogle billeder af firmaets/institutionens hovedsæde samt produkter/samlinger.

Men hvis problemet omkring virtuelle verdener er, at mulighederne ikke er udnyttet godt nok, er spørgsmålet nok ikke hvad der skal drikkes til gravøllet, men snarere, hvordan vi kan blive bedre til at udvikle og forbedre vores brug af mediet. De, som idag er omkring 13-16 år, har et helt andet forhold til virtuelle verdener og chat end os, der ikke engang er vokset op med det flade net. For få dage siden kunne Computerworld meddele, at Habbo-avatar nr. 100 mio. havde “set skærmens lys” i et engelsk teenageværelse.  Er der i virkeligheden en digital generationskløft? Hvad kommer der til at ske med 3D-verdenerne, når “Habbo-generationen” kommer på banen som voksne?

Men vi venter, er der fortsat meget at udvikle og eksperimenter med (ikke mindst på det læringsmæssige område og med brug af voice-chat) og indtil videre mener jeg ikke at der er steder, som kan gøre Second Life rangen stridig som det mindst ringe sted for eksperimenterne.

Et par journaliststuderende har for et godt stykke tid siden produceret denne lille video om genealogi som er endt på YouTube. Den giver et meget godt indtrykaf, hvordan en genealogisk interesse kan starte, og giver en meget kort introduktion til nogle af de institutioner som er relevente at besøge i forbindelse med en slægtshistorisk undersøgelse. Foreløbig er den det absolut eneste hit på søgningen “slægtsforskning”.

Man må håbe, at andre får blod på tanden og lyst til at dele deres egne genealogiske erfaringer og metoder via de sociale medier. Det er måske lidt overraskende, at der ikke allerede er langt flere, eftersom genealogi jo netop er en hobby, hvor det sociale - og dét at knytte kontakter - spiller så stor rolle.

De sociale medier er også udmærkede redskaber for institutioner, som har interesse i at formidle om de ressourcer, de kan stille til rådighed for bl.a. slægtsforskere. Der findes allerede flere engelsk/amerikanske “vejledningsvideoer”, hvor bl.a. træstubbe og skumslik-dyr får genealogisk vejledning….