Poeter fra Første Verdenskrig i Second Life

På adressen http://slurl.com/secondlife/Frideswide/219/199/646/ findes et af de pt. mest spændende steder i SL. “The War Poets Exhibition in Second Life” er netop åbnet og giver med udgangspunkt i The First World War Poetry Digital Archive en fremstilling af såvel minder som digtning med relation til dét, som den gang kaldtes “Den Store Krig”. I samtiden kunne man jo af gode grunde ikke ane, at verden blot få årtier efter ville blive kastet ud i endnu en forfærdelig krig.

Det digitale arkiv som SL-siten tager udgangspunkt i, er baseret på Oxford Universitetet og rummer materiale fra flere forskellige samlinger, der er tilgængeliggjort gennem et særligt digitaliseringsprogram JISC. Emnerne er bla. hentet i Imperial War Museum samt den brugergenererede samling “Great War Archive” på flickr.

SL-siten rummer flere lag. Der er mulighed for at vælge at afspille eller vise forskellige emner, mens avataren (i tidstypisk påklædning) bevæger sig rundt i det tre-dimensionelle miljø. Nogle materialer er digte og beretninger, men også fx en video om mulighederne for at efterspore faldne slægtninge har fundet vej til det tredimensionelle miljø. Lokaliteten er bygget op som et landskab af skyttegrave, dugouts, lazaretter og slagmarker. Men – som den venlige stemme i tutorialområdet bemærker – så kan krigens kulde, angst, savn af familie etc. selvfølgelig ikke simuleres på denne vis. Det kunne det naturligvis heller ikke på fx et museum, hvor eksempelvis lyd- eller lyseffekter måtte indgå. Alligevel bidrager omgivelserne til formidlingen af indholdet. Der er forskel på at sidde og læse tekster på en skærm eller høre dem læst op – og at høre dem i et rum, der er bygget op som en slagmark, forsynet med brag, røg og lange skyttegrave.

På YouTube findes denne lille machinma, som giver et godt indtryk af stedet:

 

Spooky video fra Historic Royal Palaces – og lige til Halloween

Én af de kulturarvsinstitutioner, som er blandt mine favoritter ifht. sociale medier er de kongelige samlinger i Storbritannien. Gennem 2009 har institutionern på spændende vis formidlet den temmeligt farverige konge Henrik den Ottende med alle konerne. Der er blevet twittet og brugt YouTube på flot og inspirerende måde – og nu er der et nyt initiativ i rækken.

Lige i tid til Halloween har Historic Royal Palaces uploadet en lille video om nogle af de spøgelseshistorier, som hjemsøger de gamle bygninger. Stilen er seriøs men samtidig alt andet end tør og akademisk. Der spilles bevidst på især lyseffekter og den fortællende “warden” er udstyret med en påklædning (og til tider en adfærd) der bringer ham rigtigt godt i tråd med gengangeritemaet.

Klima-machinima

En fin lille machinima med klima-tema. Et godt eksempel på, hvordan en virtuel verden kan bruges som arena for visualisering af meget seriøse og væsentlige problemstillinger. Den taler for sig selv….

Medieskepsis i fortiden?

Inspireret af den klassiske, norske “Medieval helpdesk“:  Kunne man forestille sig, at nye medier i fortiden er blevet modtaget med nogle af de samme betænkeligheder, som nye medier idag? Nej – sikkert ikke. Eller måske alligevel?

Fotos fra wikimedia commons

Auschwitz Museum på Facebook og YouTube

Den 14.10 kunne bl.a. BBC bringe nyheden om, at museet til minde om Auschwitz havde oprettet en officiel Facebook-side. Siden havde i går aftes ca. 400 medlemmer, men i løbet af i dag blev den tilsyneladende taget ned uden forklaring. Bl.a. The Guardians teknologisektion forsøgte at kontakte museet, men uden held. Her til aften ser den ud til at være oppe igen med over 2.300  fans og indlæg fra museet selv på væggen – men hvorfor siden forsvandt er stadigt uafklaret.

Hovedparten af de fans, som skriver på væggen, lægger korte statements om det vigtige i at huske, hvad der skete i Auschwitz og forhindre lignende grusomheder i fremtiden. “Never again” og “Never forget” er gennemgående statements.

Da de sociale medier som Facebook og YouTube begyndte at blive en del af vores dagligdag blev de – som nye ting ofte gør – ikke sjældent mødt med en vis skepsis.  Var det steder, hvor seriøse institutioner kunne foretage sig noget fornuftigt? Eller var det i højere grad rum for populærkultur, højfrekvent brug (“zapperadfærd”) – og måske derfor forbundet med en vis overfladiskhed? Stod det ikke i modsætning til fx den læring og fordybelse, som kulturarvssektoren normalt lægger vægt på?

Èn af de hyppige overvejelser for institutioner, er som regel bekymringen for, om det “passer” til ens profil at være på de sociale steder, eller om man derved forbindes med en form for useriøsitet. En anden bekymring handler ofte om risikoen for destruktiv adfærd; at personer fx skriver ubehageligheder m.m. i det rum man har skabt. Begge dele er bekymringer, som man må forvente er meget tungtvejende for et museum og mindested, der beskæftiger sig med Holocaust. Så kan et sted som Auschwitz i det hele taget bruge sociale netværk?

Det er noget, som i øjeblikket diskuteres på BBC´s form i tråden “Should memorial sites use social networks?”. De fleste debattører ytrer sig positivt om ideen, og argumenterer for, at det er i orden at tage sociale medier i brug, når det handler om at huske og forhindre en gentagelse af folkemord. Det skal naturligvis blot gøres på en måde, som rummer respekt for ofrene.

Et socialt medie er ikke useriøst og overfladisk i sig selv, men er frem for alt, hvad dets kontributører gør det til. De er afhængige af, det indhold brugere skaber, hvordan de interagerer med det og hvilke former for relationer der udvikles.  Hvorfor ikke relationer og indhold om vigtige emner?

Så det bliver væsentligt at se, hvordan et sted med en så forfærdelig historie, kan bruge “the power of 2.0″ og hvordan. Det kan godt være svært - fx er der flere, som på Auschwitz nye væg og på Twitter skrev, at standardbetegnelsen “fan” opleves uheldigt. Men dét man melder sig som “fan” af, er naturligvis ikke en nazistisk dødslejr, men et museum og mindested, der arbejder for at Holocaust og dens ofre ikke glemmes.

Links om Auschwitz på Facebook
Auschwitz på Facebook
Auschwitz på YouTube
Artikel om Auschwitz´s launch af side på Facebook (BBC)
Artikel om Auschwitz´på Facebook (Guardian)
Auschwitz facebook side taget ned (Guardian)

Andre
Debat om “memorial sites” og sociale netværk på BBC
Holocaust-overlevende, den 87-årige Fanny Starrs foredrag i Second Life
Anne Frank – museet på YouTube